BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannelsesvejleder til UngeVejen i Faxe Kommune, der brænder for arbejdet med unge, og som kan agere selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer i teamet og med vores tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi forventer derfor, at du kan inddrage relevante partnere i samarbejdet med den unge, hvad enten det er ungdomsuddannelsesinstitutioner, opholdssteder, Socialcenteret eller Center for børn og undervisning eller andre.
Dine opgaver bliver primært vejledning af unge indenfor specialområdet mellem 15 og 29 år, hvor du skal guide og støtte de unge til selvforsørgelse via uddannelse, opkvalificering eller arbejde via det gode virksomhedsmatch.
Du vil som uddannelsesvejleder komme til at arbejde med vejledningen i både grundskolen og i ungevejledningen samt på den lokale FGU-afdeling i Faxe. Din hverdag vil være præget af meget varierede opgaver, herunder også administrative opgaver indenfor STU (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Det være sig at udarbejde bevillinger, journaliseringer af dokumenter, opsætte dagsorden m.v.
Vi forventer at:
- Du har erfaring som uddannelsesvejleder i KUI, og samspillet til FGU med målgruppevurderinger og STU-indstillinger, fastholdelse af de unge i uddannelse m.m.
- Du kan understøtte de unge videre i uddannelse afstemt med arbejdsmarkedets behov
- Du er tydelig som person og har flair for samarbejde med forskellige faggrupper
- Du har erfaring med uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, herunder metoder og teknikker til at motivere de unge primært indenfor specialområdet
- Du har en velfunderet viden om unge med diagnoser og deres udviklings- og uddannelsesmuligheder
- Du kan lide at arbejde med unge, som har brug for særlig støtte og tæt opbakning
- Du har et indgående kendskab til uddannelsessystemet
- Du kan arbejde selvstændigt og er god til at planlægge og strukturere dit arbejde
- Du har stort engagement og et kreativt mindset med lyst til at udvikle nyt og bruge det eksisterende på nye måder
- Du er fleksibel og omstillingsparat og har lyst til at udvikle dig
- Du er fortrolig med IT som arbejdsredskab
- Du har kørekort. Der er intet krav om egen bil, da vi har Jobcenterbiler.
Det vil være en fordel, hvis du har gennemført diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på arbejdet og medvirke til at udvikle en differentieret og helhedsorienteret vejledning, som bidrager til, at alle unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
Uddannelsesvejledningen i Faxe kommune hører under Jobcentret afd. UngeVejen & Jobrehabilitering. Den Kommunale Ungeindsats (KUI) er forankret på UngeVejen, der er en netværksorganisation.
Den primære arbejdsplads bliver på UngeVejen, Søndergade 12, 4690 Haslev.
Lyder det som noget for dig? Hvis ja - så skal du vælge Faxe til!
Center for Beskæftigelse, Jobcentret, består af to afdelinger på to fysiske adresser; afd. UngeVejen & Jobrehabilitering og afd. Arbejdskraft & rekruttering. Samlet er vi ca. 110 ansatte, der arbejder proaktivt med borgerinddragelse og værdighed i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Hver afdeling ledes af en afdelingsleder som refererer til Jobcenterchefen.
Du bliver uddannelsesvejleder i afdeling UngeVejen, Team UU, hvor du helt tæt på har ungevejledere, grundskolevejledere, specialvejleder, UU-koordinator, ungeguide/mentorer, administrativ medarbejder og afdelingslederen.
UngeVejen består udover Team UU af Team Ung med myndigheds- og beskæftigelsesområdet for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Her er ungekoordinatorer, ungekoordinator-indsats, mentorer og virksomhedskonsulenter tilknyttet.
Herudover vil du få et tæt samarbejde med Socialcenteret, som også er en del af netværksorganisationen UngeVejen, samt med Center for Børn og Undervisning.
I Jobcenter Faxe arbejder vi ud fra metoden MI (Motiverende Intervention).
Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning. Ansøgningsfristen er den 21. januar 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag den 29. januar 2024.
Hvis du har spørgsmål til indholdet i jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Dahl på tlf. 40 12 95 91 eller på mail: ldm@faxekommune.dk
Straffeattest skal fremvises ved ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse den 1. marts 2024 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn.
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0d622272)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Søndergade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5964433