Tværfagligkoordinator til Rehabiliteringscenter Grøndal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en sygeplejerske til stilling som tværfaglig koordinator til Rehabiliteringscenter Grøndal.

Stillingen som tværfaglig koordinator er nyoprettet og formålet er at du i samarbejde med leder og kollegaer arbejder på at sikre høj sygeplejefaglig kvalitet i behandling og rehabilitering af borgere.

Vi leder derfor efter dig, som brænder for faglighed, kvalitet og udvikling, som er god til at danne relationer og kan håndtere daglige udfordringer med ro og stort overblik.

På Rehabiliteringscenter Grøndal har vi 17 midlertidige pladser for kommunens borgere, som har brug for rehabilitering, palliation, aflastning og/eller akut og kompleks sygepleje. Borgerne er her i gennemsnit et sted mellem to uger og 3 måneder, så der sker hele tiden noget nyt og ikke 2 dage ligner hinanden.

Stillingen udbydes på fuld tid, men timerne kan selvfølgelig forhandles efter dit ønske.

Dine kolleger består af 17 SSA’er, 2 SSH’er, 1 plejehjemsassistent, 1 ergoterapeut og 4 sygeplejersker, hvoraf de fleste af dine kollegaer arbejder i fast vagtlag. Din arbejdstid vil være alle hverdage og du skal tilrettelægge dine arbejdstimer, så du skiftevis kan møde aften og nattevagt på ugentlig basis og derudover efter behov.

Dine opgaver er bl.a. at være tovholder på alle borgerforløb, at understøtte fagligheden i alle vagtlag, at have øje for udviklingspotentialer, at introducere nye personaler og meget andet.

Du vil selv skulle planlægge din arbejdsdag og det er derfor en forudsætning, at du kan arbejde selvstændigt, er struktureret, har flair for IT og er en god kommunikator. 

Vi søger dig med følgende faglige kompetencer:

  • Autoriseret sygeplejerske
  • Velfunderet i FSIII og CURA
  • Erfaring med sektorovergange
  • Erfaring fra kommune med samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Kendskab til rehabilitering og midlertidige forløb

Straffeattest skal fremvises før ansættelse. Løn efter gældende overenskomst. 

Ansøgningsfrist 12. april 2024. Ansættelsessamtaler afholdes 17. april 2024. 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0a4aff9c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Grøndalsvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027325

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet