Team Jobrehabilitering søger faglig og driftssikker teamleder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

 

Organisationsændring i Jobcenter Faxe fra den 1. januar 2024 betyder at vi nu er på udkig efter en ny lederkollega, som vil være med til at skabe sammenhængskraft i Center for beskæftigelse.

Vi søger dig, der har styr på fagligheden og den daglige drift, herunder at lede medarbejderne ind i en ny æra for beskæftigelsesindsatsen.

Vi er netop på vej ind i en spændende overgang, som du kan blive bannerfører for. Vi ser samtidig ind i en tid, hvor beskæftigelsessystemet og jobcentrenes arbejde er under forandring. Ingen kender deres fremtidige rolle 100 pct. lige nu, og det giver naturligvis en vis usikkerhed. Derfor skal du kunne lede den eksisterende drift med ro og nærvær, samtidig med at du formår at se fremad og tænke i nye muligheder for at skabe en effektiv beskæftigelsesindsats.

Om Center for Beskæftigelse

Center for Beskæftigelse, Jobcentret, består af to afdelinger; afd. UngeVejen & Jobrehabilitering og afd. Arbejdskraft & rekruttering.

Samlet er vi ca. 110 ansatte, der arbejder engageret og målrettet mod at understøtte borgernes vej til selvforsørgelse. Vi arbejder proaktivt med borgerinddragelse og værdighed i beskæftigelsesindsatsen.

Du vil blive teamleder for Team Jobrehabilitering, som hører under afd. UngeVejen & Jobrehabilitering. Dette med ansvaret for ressourceforløb og aktivitetsparate borgere på kontanthjælp over 30 år. Der er ca. 15 medarbejdere.

Jobbet som teamleder i Center for beskæftigelse:

Du får det faglige- og driftsmæssige ansvar for kompetente medarbejdere, der brænder for deres faglighed.

Du refererer til afd.leder og bliver en del af vores erfarne lederteam på tværs af Center for beskæftigelse.

I lederteamet vægter vi det gode samarbejde og en uhøjtidelig omgangstone. Her har vi fokus på at understøtte hinanden og udvikle centeret til den bedste version af fremtidens beskæftigelsesindsats for borgere og virksomheder.

Du vil foruden den faglige del samt sikre den daglige drift, stå for sparring med medarbejderne, afholdelse af teammøder, afholdelse af MUS og sikre retning og rammer udstukket af afd.leder.

Du vil have tæt samarbejde med afd.leder, som har budgetansvaret samt den overordnede personaleledelse.

Du vil også få ansvaret for det gode arbejdsmiljø og det daglige engagement i opgaveløsningen. Vi prioriterer det gode samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, og har fokus på tillid frem for kontrol. Du får ledelsesmæssig opbakning af din afd.leder med tillid til, at du kan lede Team Jobrehabilitering med gode resultater med din faglighed og driftssikre profil.

Vi tilbyder

Gode udviklingsmuligheder samt en uddannelse i MI (Den motiverende samtale), som er et krav for alle medarbejdere i vores center.

Flexibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde

Kompetente kolleger og en velfungerende ledergruppe

Højt til loftet med god mulighed for at sætte dit eget præg på afdelingen

DIN PROFIL

Vi lægger vægt på, at du

- har en uddannelse som socialrådgiver/socialformidler og er faglig stærk

- har en lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at gennemføre en sådan

- har erfaring indenfor beskæftigelsesområdet og er driftssikker

- har erfaring med ledelse af myndighed

- har sans for tværfaglighed og værdiskabelse på tværs af en organisation

- forstår at agere i en politisk ledet organisation

Vi forventer, at dine personlige kompetencer indebærer, at du:

- kan omsætte strategi til konkrete handlinger, der skaber forandring i teamet og ser i

helhedsløsninger

- kan lede under forandring med strategiske mål for øje

- kan sætte ramme og retning for teamet

- kan planlægge og facilitere gode møder med relevans for arbejdet i beskæftigelsesindsatsen

- er en dygtig kommunikator og formidler

- leder datadrevet og har blik og interesse for digitale løsninger

- har gode sociale evner og kan få folk med

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

 

Ansøgningsfrist

Der er ansøgningsfrist onsdag den 6. december 2023.

Der afholdes 1. og 2. samtale i processen. Går du videre til 2. samtale, vil du blive bedt om, at udfylde en personlighedstest (Human Developer Testsystem). Feedback på testresultat gives op til 2. samtale.

 

Vi forventer at 1. samtale afholdes tirsdag den 12. december 2023, og 2. samtale afholdes onsdag den 20. december 2023.

Vi forventer du kan starte i jobbet omkring den 1. februar 2024 - eller efter aftale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Dahl på tlf. 4012 9591.

 

 

 

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=18fd4af1)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Tingvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942473

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet