Sygeplejerske til Rehabiliteringscenter Grøndal

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Nu har du muligheden for at blive en del af vores fantastiske team.

Dine nye kollegaer fortæller, at de arbejder på Rehabiliteringscenter Grøndal fordi…

… "Der er god faglig sparring. Rig læring om akut sygepleje og komplekse forløb. Gode kollegaer og altid let til grin" Michala, Sygeplejerske

… "det er en dejlig arbejdsplads, og jeg føler, at jeg gør en forskel" Gina, SSA

… "Spændende og afvekslende arbejde. Tværfaglige kollegaer tæt på og skønne kollegaer i alle vagtlag " Marianne, SSA

Vi søger en sygeplejerske til vores sygeplejeteam på 4 sygeplejersker. Vi har siden en opnormering i april 2022 arbejdet på at finde vores vej til en højere faglighed og større patientsikkerhed. Vi er godt på vej, men mangler dig, som sammen med vores øvrige kollegaer vil fortsætte denne udvikling med fuld fokus på at give vores borgere det bedst mulige forløb her hos os.

På Rehabiliteringscenter Grøndal har vi et bredt udsnit af borgere fra hele kommunen. Vi har 17 midlertidige pladser og vi arbejder bl.a. med rehabilitering, palliation, aflastning samt akut og kompleks sygepleje. Du vil blive en del af et hold på 17 SSA’er, 2 SSH’er, 1 plejehjemsassistent, 1 ergoterapeut og 4 sygeplejersker.

Vi søger dig, som har lyst til et godt tværfagligt samarbejde og som ikke er bange for at tage ansvar, da du i weekend- og aftentimerne vil ene sygeplejerske sammen med dine dygtige SSA-kollegaer. Du behøver dog ikke være et alvidende orakel, da du har gode kollegaer, som du kan hente sparring hos og en leder som bakker dig op, men du skal kende dine egne kompetencer og ikke være bange for at hente hjælp og sparring hos interne og eksterne samarbejdspartnere.

Din rolle som sygeplejerske på Rehabiliteringscenter Grøndal indebærer:

  • Forløbsansvarlig i forhold til borgerforløbene
  • Faglig sparring og kompetenceudvikling af personalegruppen
  • Fokus på god dokumentation
  • Tæt kontakt til borger og pårørende
  • Tæt samarbejde med vores tværfaglige team, som består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, køkkenassistent og ernæringsvejleder.
  • Dialog med interne samarbejdspartnere, f.eks. visitationen, udekørende sygepleje, hjemmepleje og plejecentre
  • Dialog med eksterne samarbejdspartnere, f.eks. privat praktiserende læger og sygehuse
  • Deltagelse i plejen

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introprogram
  • En varieret arbejdsdag
  • Gode kollegaer, som hjælper hinanden uanset faggruppe
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til alle
  • Dygtige medarbejdere, som sætter fagligheden højt
  • Faglig sparring
  • Ugentlig undervisning ved geriatrisk læge fra GeriKom projekt.
  • Undervisningsprogram for personalet med nyt emne hver anden måned

Vi søger dig, fordi:

  • Du er autoriseret sygeplejerske
  • Du evner at tænke hele vejen rundt om borgerne
  • Du kan tage ansvar
  • Du kan lide at sparre med kollegaer og lære fra dig
  • Du kan arbejde tværfagligt
  • Du har gerne erfaring indenfor akut-, rehabiliterings- eller demensområdet.
  • Du trives med at have mange bolde i luften og kan bevare overblikket
  • Du ser vigtigheden i dokumentation
  • Du har IT-kundskaber og gerne erfaring med Cura

Vi tilbyder en stilling på 28-35 timer om ugen. Du har selv indflydelse på din arbejdstid, som tilrettelægges sammen med dine 3 sygeplejerskekollegaer. Sygeplejeteamet skal tilsammen dække centeret fra kl. 6.30 til 17 på hverdage og herudover vil du i gennemsnit skulle have 3-4 senvagter (frem til kl. 19.00) på 4 uger. Weekender og helligdage er dækket af sygeplejersker i dagtiden og du vil skulle arbejde hver 4. weekend (lige uge).

Løn efter gældende overenskomst. Straffeattest skal fremvises før ansættelse. 
 

Lyder alt dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte sygeplejerskerne på telefon: 24 84 44 93 eller leder, Anette Bladsen, på telefon 56 20 49 31.

Ansøgningsfrist den 18. marts 2024. Vi holder ansættelsessamtaler den 21. marts 2024.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c012d523)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Grøndalsvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009284

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet