BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Faglig dygtig sygeplejerske søges til Plejehjemmet Dalby, Faxe Kommune.
Drives du af at have tid til beboerne, undervisning og udvikling – så læs videre her...
Stillingen er pr. 1. marts 2024 eller efter aftale. Vi forestiller os at du arbejder hos os mellem 30-32 timer om ugen, med fleksibel arbejdstid som du selv er med til at planlægge.
Stillingen er uden weekend, helligdage og nattevagter. Som plejehjemssygeplejerske er du selvtilrettelæggende inden for en fast ramme, da du skal indgå i gruppen med de øvrige plejehjemssygeplejersker, fra de andre plejehjem i kommunen.
I sygeplejegruppen dækker I ind for hinanden, ved ferie eller andet fravær, og du skal derfor kunne køre bil rundt i kommunen.
Hvem er vi?
Dalby Plejehjem er et mindre somatisk plejehjem, beliggende i Dalby tæt på Haslev og motorvej.
Dalby Plejehjem har plads til 24 beboere, og ligger i ét plan med skøn udsigt samt grønne områder og terrasser omkring sig. Hver lejlighed er med gode pladsforhold, til både beboer og personale, og med dertilhørende lille egen terrasse.
Som sygeplejerske har du det sundhedsfaglige ansvar for vores 24 beboere, og du skal derfor bruge din tid på at være om beboerne, gå i dybden med komplicerede opgaver og lære fra dig. Vi har både social – og sundhedsassistenter, social – og sundhedshjælpere, sygehjælpere og ufaglærte ansat. Personalet har en høj faglighed, og de vil primært bruge dig til faglig sparring, oplæring af nye opgaver, undervisning osv.
Dine fremtidige kollegaer vil rigtig gerne selv mange ting, så det forventes at du indgår i et samarbejde, hvor du drives af at gøre dine omgivelser dygtigere.
I Faxe Kommune modtager vi studerende og elever på plejecentrene, og du skal derfor synes det er sjovt og interessant at have med studerende/elever at gøre, og et ønske om at lægge det engagement der skal til, for at give dem en god -og lærerig tid hos os.
Dine vigtigste opgaver:
- Grundlæggende sygepleje hos beboerne sammen med øvrig personale – herunder skal du kunne varetage komplicerede problemstillinger enten alene eller i faglig sparring med dine kollegaer på plejehjemmet eller dine sygeplejerskekollegaer på de andre plejehjem.
- Undervisning af kollegaer og studerende/elever
- Tæt samarbejde med plejehjemslægen
- Fokus på patientsikkerhed
- Fokus på korrekt dokumentation samt løbende undervisning i det til resten af personalegruppen.
- Udvikling, implementering og undervisning af nye tiltag, blandt andet ændrede arbejdsgange og nye retningslinjer.
Dine kompetencer:
- Uddannet og autoriseret sygeplejerske
- Drives af at arbejde med mennesker, hvor struktur og forudsigelighed er essentielt
- Har overblik og kan handle selvstændigt
- Ønsker at gøre dine omgivelser dygtigere – og ser fælles succes som målet
- Har lysten til at udvikle og undervise
- Ønsker at modtage sygeplejerskestuderende, og ønsker at tage en efteruddannelse som klinisk vejleder, hvis du ikke allerede har det.
Det får du hos os
- En arbejdsplads, som hele tiden udvikler sig. Vi har fokus på hele tiden at blive bedre til det vi gør.
- En arbejdsplads som vægter refleksion og faglig sparring højt
- En arbejdsplads hvor vi har fokus på det faglige fællesskab
- En arbejdsplads med masser af humor og rummelighed
- Tiden til at være nærværende og løse opgaverne
- Selvstændighed, i forhold til at tilrettelægge dine opgaver
- Fagligt forum sammen med dine andre sygeplejekollegaer på de andre plejehjem
- Nærværende og anerkendende ledelse
Vores opgave er at støtte beboerne til at leve et selvstændigt liv, ud fra deres ønsker og behov. Beboerne har forskellige behov for støtte i hverdagen, og vi søger altid mod at møde dem i deres initiativer samt skabe tryghed og struktur for dem.
Ønsker du at være en del af holdet på Dalby Plejehjem, må du meget gerne sende din ansøgning til os.
Ansøgningsfrist på stillingen er den 25. januar 2024
Ansættelsessamtaler holder vi den 29. januar 2024 i tidsrummet 8-14.
Vil du vide mere
Du kan kontakte plejehjemsleder Camilla Hedelain på camsc@faxekommune.dk eller på tlf. 3062 5723. Hvis du vil tale med personalet, kan du ringe på plejehjemmets telefon og få en snak med dem på tlf. 5620 3330.
Du er altid velkommen til at aftale en tid, hvor du kan komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8285dd8c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Sneholmgårdsvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5968658