Sygeplejerske med koordinatoransvar søges til Socialpædagogisk Center Vest i Faxe kommune

dato

Socialpædagogisk Center Vest søger sygeplejerske - sundhedsfaglig koordinator.

Socialpædagogisk Center Vest i Faxe Kommune arbejder målrettet på at styrke såvel den pædagogiske som den sundhedsfaglige indsats for vores borgere. Vi er midt i en spændende udviklingsfase, hvor der er fokus på styrkelse af den socialpædagogiske og den sundhedsfaglige kerneopgave.

Vi søger derfor en sygeplejerske, der sammen med ledelsen skal have ansvaret for vores botilbud på Tycho Brahes Vej 4-6 i Haslev samt T-huset i Haslev.

Socialpædagogisk Center Vest er Faxe Kommunes botilbud for udviklingshæmmede borgere samt borgere med psykiatrisk overbygning.

Vores tværfaglige teams består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, omsorgsmedhjælpere, pædagoger, pædagogiske assistenter og ergoterapeuter, som alle arbejder tæt sammen for at skabe trivsel, livskvalitet og glæde hos den enkelte borger.

Du er uddannet sygeplejerske og har interesse og forståelse for det socialpædagogiske område, gerne med erfaring fra psykiatri eller bosted. Du trives i rollen som sygeplejefaglig ansvarlig og har nemt ved at sætte retning og lære fra dig. Du er initiativrig og har stærke samarbejdsevner på tværs af fagligheder.

Dine opgaver som sygeplejerske på Socialpædagogisk Center Vest er:

At udføre sygepleje: Vejleder kolleger om konkret sygepleje hos borgeren, identifikation af sygeplejebehov, målsætning, gennemførelse, evaluering og justering. Altid med en bevidsthed omkring patientsikkerhed.

At lede sygepleje: varetage de administrative og koordinerende funktioner omkring pleje- og behandling i samarbejde med samarbejdspartnere. Du vil få en delegeret opgave i at være medansvarlig for, at opgaveløsningen af de sundhedsfaglige opgaver i de enkelte teams sker i henhold til instrukser og har et bredt kendskab til målepunkterne for det sundhedsfaglige tilsyn, samt være den sundhedsfaglige kompetence, der koordinerer og videredelegere sundhedsfaglige opgaver ud til social- og sundhedsassistenter og det pædagogiske personale i de enkelte teams.

At formidle sygepleje: formidle den generelle sygeplejeviden til f.eks. kolleger, samarbejdspartnere og elever/studerende.

At udvikle sygeplejen: systematisk sætte egen og andres praksis i et større perspektiv for at udvikle og kvalitetssikre pleje, dette i tæt samarbejde med ledelsen.

Du har desuden ansvaret for, at personalet i de respektive teams er bekendte med målepunkter for det risikobaserede tilsyn samt at informere leder om, hvor der ses behov for udvikling.

Du er ansvarlig for at social- og sundhedsassistenterne i teamet er "klædt på" til at være teamets sundhedsfaglige profil, således at social- og sundhedsassistenterne er i stand til at rådgive og vejlede pædagogiske kollegaer i observationer af sundhedsfaglige karakter.

Din arbejdstid er som udgangspunkt fra mandag til fredag i dagtimerne, dog kan der forekomme arbejdsopgaver på andre tidspunkter i henhold til borgerrelaterede sygeplejefaglige behov eller den faglige understøttelse. Der kan derfor i særlige tilfælde forekomme behov for at være fleksibel på arbejdstiden, da vi er en døgnarbejdsplads.

Hvis du kan se dig selv i ovenstående og vi har vakt din interesse, så send os en motiveret ansøgning med CV og relevant dokumentation.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale. Ansættelse er 37 timer pr. uge. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Der indhentes straffeattest inden ansættelse.

Ved yderligere oplysninger kan centerleder Kathe Rothausen kontaktes på tlf.nr. 30 59 72 57 eller daglig leder Michelle Pihl Jensen på 20455317.

Ansøgningsfrist: 21.02.2025 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8061225e)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6c52a714-e7e4-4f61-8293-3c52d972f86a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet