Sundhedsplejerske søges til engageret team i Faxe Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny kollega, da en af vores kollegaer har søgt nye udfordringer.

 

Hvem er vi, og hvad kan vi tilbyde

Vi er 12 fagligt engagerede sundhedsplejersker opdelt i 3 teams, som passer med en geografisk opdeling. Vi holder team-møde en gang om ugen, hvor der udover at fordele de gravide også er plads til sparring og feedback. Hele gruppen mødes 2 gange om ugen. Alle sundhedsplejersker arbejder i kombineret stilling med små- og skolebørn.

Sundhedsplejen har fokus på kerneopgaver men har også en række tilbud, som går udover. Her tænker vi på Tryghedscirklen, barselscafé, som er et tilbud til sårbare mødre samt overvægtsbehandling. Derudover har vi et fælles hjemmebesøg inden opstart i dagtilbud med en pædagog fra pågældende dagtilbud. Vi tilbyder graviditetsbesøg til alle familier, der er indplaceret på niveau 3 og 4. Vi arbejder på, at graviditetsbesøg skal gælde alle familier. Vi har fokus på tidlig indsats.

Vi skal være indsatskommune i projektet "Vækst". Projektet er en tidlig forebyggende indsats målrettet sund vægtudvikling og trivsel hos førskolebørn.

Vi kan tilbyde en god arbejdsplads med stabile sundhedsplejersker. Vi har en god omgangstone overfor hinanden og prioriterer 2 sociale arrangementer om året. Vi forsøger høj medinddragelse i både indfrielse af kerneopgaver og den fortsatte udvikling. Vi vil have en åbenhed overfor, hvad du kan bidrage med samt, hvad der optager dig fagligt.

 

Vores forventninger til dig

Du er uddannet sundhedsplejerske. Vi forventer, at du vil være med til at sætte dit præg på udviklingen af sundhedsplejen. Du skal være nysgerrig og have mod på nye opgaver og udfordringer. Du skal sammen med resten af gruppen bidrage til et godt og fagligt arbejdsmiljø med åben og positiv tilgang. Det er et krav, at du kan strukturere og planlægge egne opgaver selvstændigt. Du skal have gode samarbejdsevner.

 

Om Faxe Kommune

Faxe Kommune er en geografisk stor landkommune med 37.000 indbyggere, heraf er der ca. 300 fødsler om året.

Vi har 9 folkeskoler, 2 friskoler, 1 privatskole og en række specialskoler.

Sundhedsplejen har kontorfællesskab med psykologer, familiebehandlere, logopæder, sprogkonsulenter, socialrådgivere, specialskolekonsulenter. Dette giver mulighed for et tæt tværfagligt samarbejde.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter overenskomst.  

Børneattest indhentes inden ansættelse.

Stillingen er 37 timer, eller efter aftale.  Opstart snarest muligt.

 

Har du spørgsmål

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Stine Wøldike på 51 58 08 56 eller TR Henriette Lindeskov 22 99 99 68

 

Ansøgning  

Ansøgningsfrist den 22/9.Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler den 24/9.

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=71330662)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Sofiendalsvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105438

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet