BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sofiendalskolen søger en matematik- og fysiklærer til fastansættelse pr. 1. marts
Stillingen
Vi søger en lærer med linjefag eller undervisningskompetence i fysik/kemi og matematik i overbygningen. Har du biologi og/eller har lyst til kreative fag som håndværk og design – så vil det være en fordel. Timerne ligger primært i en af vores 7. klasser. Det er en god klasse med et erfarent team omkring klassen. Der er et godt skole/hjem-samarbejde, hvilket vi vægter højt.
Samarbejde er vores superkraft
Vi tror på, at vi løser kerneopgaven bedst ved at samarbejde. Der er et tæt og godt samarbejde mellem lærere og ledelse. Vi ser det som en fælles opgave at lave en god skole med kompetent undervisning og et inkluderende miljø for eleverne. Vi inddrager PPR i et samspil for at forstå elevernes udfordringer, og har et tæt samspil med forældrene.
Vi har travlt, men altid tid til gode grin og godt kollegaskab. Vi er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen med blandt andet at arbejde analyserende og løsningsorienteret.
Om skolen
Sofiendalskolen er en skole med 280 elever fra 0. – 9. klasse. Det betyder, at vi kender hinanden på skolen og kender eleverne. Vi har fokus på styrkelse af de inkluderende læringsfællesskaber og elever med læse- og skrivevanskeligheder. For også at arbejde med den sociale trivsel bruger vi trivselsværktøjet "De gyldne 8", som vi målrettet arbejder med i alle klasser.
Skolen har nogle fantastiske gode udearealer, og bl.a. nyere naturfagslokaler og fysiklokaler, et stort skolebibliotek og masser af plads rundt om skolen.
Vi ønsker en ny kollega som vægter
- Pædagogisk refleksion
- Faglig sparring
- Klasserumsledelse
- Tydelig struktur og klasserumsledelse
- Et børnesyn som forstår, at børn gør det så godt som de kan – når de kan
- Mentalisering
- At være en del af et kollegafællesskab, og som ønsker at byde ind med godt humør og faglig fordybelse
Yderligere oplysninger
For yderligere information kontakt afdelingsleder Mike Jepsen på 26182848.
Løn og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist d. 23. januar 2024.
Der er ansættelsessamtaler fredag d. 26. januar 2024 fra kl. 11.30
Der indhentes børneattest inden ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=4ff8107d)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Sofiendalsvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963332