BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Socialrådgiver/ socialformidler til det specialiserede voksenområde søges pr. 1. januar 2024.
Vi søger en kollega til Handicap & Psykiatri, det specialiserede voksenområde.
Vi er et team bestående af 8 rådgivere, en social faglig konsulent der varetager § 99 opgaven, samt administrative medarbejdere, der i samarbejde med den decentrale økonomiafdeling, varetager vores økonomi. Dertil kommer en fagkoordinator og en daglig leder.
Som kollega hos os kan du regne med
Tæt samarbejde og sparring
En hverdag, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening bliver hørt og taget seriøst
Et højt ambitionsniveau når det gælder faglig udvikling.
En arbejdsplads, hvor vi er fleksible i måden vi arbejder på; hjemmearbejde, mødekultur, opgaveplanlægning og samarbejdsformer
En uhøjtidelig arbejdsplads med plads til humor, hvor trivsel danner rammen for vores arbejde med tid til det sociale
Hvem er vi
Vi er et dynamisk og udadvendt team, med plads til alle typer kolleger. Vi har fokus på den enkeltes styrker og muligheden for udvikling af disse. Faglig sparring er en helt naturlig del af teamets dynamik.
Dine vigtigste opgaver
Et spændende arbejde med borgere, der har kognitive funktionsnedsættelser
Vi arbejder inden for servicelovens paragraffer §§ 85, 96, 97, 98, 100, 102, 103, 104, 105/85, 107, 108 109, 110.
Vi arbejder ofte i teams af 2 ved sager med en stor kompleksitet, eksempelvis på BPA området.
Dine kompetencer
Uddannet socialrådgiver/socialformidler, gerne med viden og/eller erfaring fra arbejdet med borgere med omfattende psykiske, sociale og fysiske funktionsnedsættelser.
Du skal sammen med dine nye kollegaer, bidrage med en positiv indstilling til arbejdet og have lyst til at medvirke til fortsat udvikling af organiseringen i teamet og i afdelingen.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, struktureret og have administrativt flair.
Du kan bruge retsregler, vejledninger og praksisundersøgelser i dit arbejde og tager medansvar for fagligheden og økonomien i afdelingen
Du bidrager med et åbent blik for muligheder og løsninger i den daglige opgaveløsning
Du kan, eller har lyst til, at udarbejde og arbejde med Voksenudredningsmetoden og med målrettet dokumentation i dagligdagen
Du har evne til at indgå i dialog med leverandører på området om indhold, mål og pris for det konkrete tilbud.
Du skal have kørekort, almindelig kategori B.Vi har vores arbejdsplads i et storrumskontor, vi har adgang til god kantine og skønne udenoms arealer.
Vi har fleksibel arbejdstid, omsorgsdage til børn, mulighed for hjemmearbejdsdage og en høj grad af indflydelse på eget arbejde.
Du får et introduktionsprogram.
Handicap & Psykiatri er organiseret i Center for Social, Sundhed & Pleje
Din arbejdsplads bliver i Haslev i gåafstand fra Haslev Station. Rejser du med tog, er rejsetiden fra København til Haslev ca. 45 min. Kommer du i bil, ligger Haslev 6 km fra Sydmotorvejen/Køgebugtmotorvejen.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte leder af Visitation Handicap Kirsten Kaxe på telefon 2360 8431.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst, efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Faxe Kommune ligger syd for hovedstadsområdet med gode transportmuligheder til og fra København med kollektiv trafik eller motorvej. Faxe er rig på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde og et aktivt erhvervs- og foreningsliv, som vores cirka 36.500 borgere har glæde af. Som arbejdsplads satser vi ambitiøst på udvikling af vores kultur. Vi kalder det Faxe i Fællesskab. Her har vi fokus på fællesskaber, samskabelse og innovation som naturlige ingredienser i vores samarbejde på alle niveauer for og med borgerne i kommunen. (www.faxeifaellesskab.dk)
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=67a05c47)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928093