Social- og sundhedsassistent søges til hjemmeplejen distrikt vest, Haslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du uddannet Social- og sundhedsassistent og brænder du for at gøre positiv forskel for vores ældre borgere og har du lyst til at være en del af vores selvstyrende teams, hvor vi er sammen om at skabe det gode arbejdsmiljø? Så er det lige dig vi står og mangler.

Vi bygger vores hverdag og samarbejde på værdierne tillid, nærvær og dialog.  Vi arbejder bevidst med at bidrage til den enkelte borgers gode liv – og vi ønsker at bruge vores faglighed, så borgerne kan leve det bedste liv hver dag.

Om jobbet
Vores distrikt består af en god kombination af SSH, SSA, planlægger og faglig koordinator. Der er tæt samarbejde med sygeplejeenheden, hvor vi har faste kontaktsygeplejersker, der deltager på vores triageringsmøder. Opgaverne der skal udføres, er ydelser visiteret efter serviceloven, og sundhedsloven. Vi arbejder rehabiliterende, for at højne borgerne livskvalitet og for at fastholde flest mulige funktioner hos borgerne.

I dagligdagen er der et tæt tværfagligt samarbejde blandt alle uanset faggruppe, men også med planlægger, og andre relevante samarbejdspartnere.

Vi mødes i de selvstyrende teams ved vagtens begyndelse, hvor vi koordinerer opgaverne ud fra vores faglige kompetencer, før vi køre ud til borgerne, derudover mødes et par kollegaer midt på dagen og planlægger ruter til den kommende dag. Vi mødes til faglige drøftelser både i form af tværfaglige møder, men også til triageringsmøder, og vi prioriterer at mødes og spise frokost sammen.

Stillingen er på 37t/uge, men vi er fleksible omkring dine ønsker for timeantal, hvis du ønsker et mindre timeantal. Du har mulighed for at vælge om du ønsker at arbejde hver 2. eller hver 3. weekend.

Som Social- og sundhedsassistent vil din faglighed komme i spil, både når du kompetenceafklarer og deler din viden med dine kolleger og vores elever og når du selv bliver kompetenceafklaret af vores sygeplejersker. Vi har stort fokus på vores faglighed og patientsikkerheden, hvorfor vi også arbejder med UTH’er, som læringsredskab.

I Faxe kommune vægter vi:

  • At borgerne møder de samme og så få medarbejdere så vidt muligt
  • At de rette kompetencer følger opgaverne
  • At borgernes ønsker og behov så vidt muligt imødekommes
  • At kørelisterne er veltilrettelagte, hvilke du selv er med til at planlægge. 

Den kollega vi søger, genkender følgende:

  • Du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Gerne erfaring fra ældreplejen og arbejdet med den rehabiliterende tilgang.
  • Systematisk tilgang til anvendelse af hjemmeplejens elektroniske IT-systemer (CURA). 
  • Evne for - og personlig styrke i samarbejdet med teamet.
  • Du har en positiv og anerkendende tilgang.
  • Du er en dygtig kommunikator.
  • Du er god til at skabe overblik og ser, hvor der er behov for kompetenceudvikling, så vi sikre den høje faglighed.
  • Du er imødekommende og tager ansvar både for opgaveløsningen og for arbejdsfællesskabet.
  • Du har kørekort - og vi beder om straffeattest.

Tiltrædelse
1/6-24 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist d. 24/5 kl. 12

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så jo før du søger, desto bedre.

Vil du vide mere om jobbet
Du er velkommen til at ringe for en aftale hvis du har lyst til at komme forbi og høre mere om stillingen og vores distrikt.

Kontakt distriktsleder Heidi Binderup tlf. 21247537,
 

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9563f4d8)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039494

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet