BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sclerosehospitalet søger en overlæge, klinisk ansvarlig neurolog eller klinisk ansvarlig overlæge med anden relevant baggrund for rehabiliteringsfaget til klinisk arbejde 2-3 dage om ugen fra 1. november 2023 eller snarest derefter. Lægen skal indgå i det daglige arbejde med klinisk lægefagligt ansvar for hospitalets aktiviteter.
Speciallægen vil indgå i tæt samarbejde mellem hospitalets eksperter, som er fysioterapeuter, sygeplejersker, SSA'ere, ergoterapeuter, diætist og ernæringsvejleder, psykologer, socialrådgivere og forskere. Neurorehabilitering af mennesker med sclerose er en væsentlig og evidensbaseret behandling, der går hånd i hånd med den medicinske sclerosebehandling. Lægerne på Sclerosehospitalerne i Haslev og Ry hjælper hinanden på tværs af landet ved ferier og fravær og har fælles lægefaglige dage.
Sclerosehospitalerne består af to højt specialiserede hospitaler med national funktion for rehabilitering af såvel nydiagnosticerede som svært fysisk handicappede mennesker med sclerose. Patienternes behandling er specialiseret rehabilitering, som er sygdomsspecifik, multidisciplinær og intensiv. Arbejdspladsen har et godt arbejdsmiljø med lavt gennemtræk, lavt sygefravær og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Kvalifikationer
- Speciallæge i neurologi, almen praksis eller anden relevant speciallægebaggrund
- Tværfaglig tilgang med synlig og tillidsskabende arbejdsform
- Gode kommunikative kompetencer såvel med patienter som tværfaglige kolleger
- Evne til at samle, vurdere og formidle lægefaglig viden både neurologisk og anden medicinsk forståelse til medarbejdere, patienter og pårørende
- Helhedsorienteret tilgang både til patienterne og den samlede drift med forståelse for betydningen af egen monofaglige arbejdsindsats for helheden
Ansvars- og arbejdsområder
- Lægefagligt ansvar for patientbehandlingen m bl.a. konsultationer, godkendelse og ordination af medicin – herunder FMK, differentialdiagnostik og korrespondance til andre lægelige specialer efter behov
- Deltager i patientundervisning 1 time hvert forløb
- Indgår i det tværfaglige special-team (fys, ergo, pleje, psykolog, læge, diætist, socialrådgiver) som nedsættes i særlige tilfælde. Herudover sparringspart for de tværfaglige teams alle patienter har.
- Opmærksomhed på krav og forventninger fra Sclerosehospitalernes interessenter og netværk i forhold til det lægefaglige
- Deltage i samarbejdsmøder med de neurologiske afdelingers MS-klinikker og forskere i Danmark
Kompetencer
Ekspertise og kvalifikationer til at udfylde roller som overlæge på højt niveau, som medicinsk ekspert, professionel, leder/administrator, akademiker, samarbejder, kommunikator, sundhedsfremmer og konsulent som formuleret af Sundhedsstyrelsen.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst på området.
Stillingen er vagtfri, og der er fleksibilitet i planlægningen af timerne i en 12-ugers plan.
Nærmeste fag-kolleger: Neurologer fra Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenhed Midt (Viborg) med funktion på Sclerosehospitalet i Ry.
Reference til hospitalsdirektøren.
Nærmere oplysninger vedr. stillingen kan fås ved henvendelse til
Direktør, speciallæge, phd, Merete Stubkjær Christensen mobil: 30 54 23 69 eller mail: mereci@sclerosehospital.dk.
Rehabiliteringsleder, spl Marianne Kubel: 7841 2561 eller mail: makuol@sclerosehospital.dk
Ansøgningsfrist: Onsdag den 12.10.2023 kl. 8.00. Ansøgning mailes til faglig leder af IT & Administration Nina Hjordrup på ninahj@sclerosehospital.dk.
Ansættelsessamtaler: forventes afholdt den 17.10.2023.
Sclerosehospitalerne er et specialsygehus efter Sundhedslovens § 79, stk. 2. Vi har driftsoverenskomst med Region Midtjylland og følger de overenskomster, som er indgået mellem Danske Regioner og de faglige organisationer.
Hospitalet i Haslev har 75 medarbejdere og 50 senge og hospitalet i Ry har 65 medarbejdere og 36 senge. Det er små hospitaler med korte kommandoveje og et godt samarbejde på alle niveauer i organisationen.
Sclerosehospitalerne er kendetegnet ved højt kvalificerede teams af medarbejdere, som til stadighed bestræber sig på at optimere patienter og pårørendes udbytte af rehabiliteringen, med fokus på involvering og samarbejde mod fællesprioriterede mål.
Sclerosehospitalerne behandler efter tilgængelig evidens og bedste praksis med til stadighed udvikling af fagligheden, organisationen og kulturen, for at hjælpe til det gode balancerede liv med sclerose, arbejdslivet og livet.
Læs mere om hospitalerne på www.sclerosehospitalerne.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (16-24 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
SCLEROSEHOSPITALET I HASLEV, Ringstedvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912389