BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Projektleder til tidlig opsporing og tværfaglig indsats i Familiens Hus
Faxe kommune har fået projektmidler fra Socialstyrelsen til et projekt til etablering af "Familiens Hus". "Familiens Hus" er en organisatorisk tilgang, der er henvendt til kommende forældre og familier med børn i alderen 0-6 år, som har brug for ekstra støtte og vejledning til at skabe gode forudsætninger for deres familieliv. Projektet skal understøtte en lettere adgang og bedre overblik for målgruppen i forhold kommunens mange tilbud.
Projektet løber til og med 2025 og stillingen som projektleder er derfor tidsbegrænset hertil.
Har du en social- eller sundhedsfaglig baggrund med relevant efter- eller videreuddannelse og erfaring med projektledelse? Har du lyst til at stå i spidsen for udvikling af et tværfagligt tilbud til småbørnsfamilier?
Projektet er opstartet, og der er bl.a. foretaget en kortlægning af aktører og tilbud, der er arbejdet med en åben telefonrådgivning og der er påbegyndt udbredelse af kendskab til Tryghedscirklen.
Dine opgaver:
- Ansvarlig for den videre udvikling og organisering af Familiens Hus
- Ansvarlig for at det faglige arbejde gennemføres i overensstemmelserne med projektbeskrivelsen
- Ansvarlig for projektets dataindsamling og evalueringsdel
- Ansvarlig for kommunikation vedrørende tilbuddet
- Ansvarlig for det daglige budget i samarbejde med en økonomikonsulent og nærmeste leder
- Fastholde møde- og informationskadence i projektorganisationen
Dine kompetencer
- Du har lyst til og flair for projektledelse. Erfaring her med er absolut en fordel.
- Du er vant til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper
- Du forstår og arbejder ud fra relationel koordinering og formår at få alle til at spille med gennem gensidig forståelse og respekt for alle faggrupper
- Du forstår at arbejde i en politisk ledet organisation
- Du har en positiv tilgang, og ser muligheder frem for begrænsninger
- Du arbejder struktureret og er god til at overholde deadlines
Vi kan tilbyde:
- En stærk styregruppe, som står bag dig
- Sparring/vejledning med de forskellige medarbejdere og ledere, der er involveret i projektet
- Onboarding og understøttelse i rollen og projektet af ressourcer, der har været med i projektet fra start.
- Fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse og arbejdstider
- En spændende stilling, som du selv er med til at præge
Du vil referere til familiechefen i Afdelingen for Børn, Unge og Familier. Projektet er organiseret i Center for Børn, Unge & Familier, der har det faglige og økonomiske ansvar for en meget vigtig del af velfærdsområdet i Faxe Kommune.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte familiechef Anne-Mette Semlov på semlo@faxekommune.dk eller 24492036.
For yderligere informationer om det overordnede projekt henvises til Socialstyrelsens projektbeskrivelse via dette link: Familiehuse skal give kommende forældre og småbørnsfamilier bedre og tidligere støtte Social- og Boligstyrelsen (sbst.dk)
Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst, herunder principperne for Ny Løn.
Projektansættelse 37 timer ugentligt eller efter aftale i ca. 2-årig periode med start den 1. december 2023 eller hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 22. oktober 2023.
Hvis din ansøgning vækker vores interesse og nysgerrighed, kan du regne med at komme til samtale den 26. oktober 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0dc0ff2e)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915637