BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med børn, unge eller mennesker med særlige behov - så er Faxe Kommune måske dit nye uddannelsessted.
Vi søger ambitiøse Pædagogisk Assistent elever i Faxe Kommune, som ønsker at bidrage til
at skabe udviklende læringsmiljøer, en forbedret livskvalitet og en god oplevelse hver dag
for vores unge og voksne borgere.
Pædagogisk Assistent uddannelsen varer ca. 2 år og 3 måneder og der veksles mellem
teoretisk uddannelse på ZBC og praktik i Faxe kommune.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en uddannelse, hvor du både teoretisk og praktisk lærer at varetage
pædagogisk arbejde for børn, unge og voksne. Derudover lærer du at hjælpe mennesker med
specielle behov i hverdagen på en god og udviklende måde.
Vi betragter din uddannelse som et fælles ansvar. Derfor vil vi have fokus på dig og stille
dygtige og veluddannede vejledere til din rådighed i hele uddannelsesforløbet.
Under dit uddannelsesforløb vil du være ansat i Faxe Kommune. Du vil komme i praktik på
en daginstitution eller SFO, hvor du vil varetage opgaver omkring børnenes læring, udvikling og trivsel,
samt i praktik i specialområdet, hvor du lærer at hjælpe mennesker med fysiske og psykiske handicaps.
Vi forventer, at du:
- er engageret og samarbejdsvillig
- har lyst til at lære og sætte dig mål
- er ansvarsbevidst og selvstændig
- er nysgerrig og initiativrig
- evner at se muligheder frem for begrænsninger
En Pædagogisk Assistentuddannelse kan være dit springbræt til at søge ind på
pædagogstudiet. Med enkelte suppleringsfag kan du også blive katastrofe- og risikomanager eller socialrådgiver.
Adgangskrav
For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have en 9.
eller 10. klasse samt have bestået grundforløb 2, rettet mod Pædagogisk Assistent uddannelsen.
Hvis du er fyldt 25 og har erhvervserfaring indenfor fagområdet, kan du få et kortere
uddannelsesforløb.
Løn og ansættelsesvilkår:
Du vil i hele uddannelsen være lønnet på elevløn af Faxe kommune.
Der er mulighed for at søge voksenelevløn efter gældende regler.
Du bliver ansat på 37 timer ugentligt
Brug for flere oplysninger:
Kontakt administrativ konsulent Helle Franck, 21 17 88 12.
Få mere information om uddannelsen på Faxe kommunes hjemmeside:
www.faxekommune.dk eller på ZBC's hjemmeside www.zbc.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er den 3. april 2024 - samtaler afholdes løbende.
Sådan sender du din ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på "SØG STILLINGEN" i højre side og derefter udfylde den formular, som kommer frem. Det er herinde, du vedhæfter din ansøgning samt bilag som fx eksamensbevis, anbefalinger mm.
Får du et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Faxe Kommune forpligtet til at registrere afslaget - herunder også dit cpr-nummer. Oplysninger registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=78ff5401)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Tingvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005107