Pædagog/assistent/medhjælper som brænder for SFO-livet på Sofiendalskolen i Haslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sofiendalskolen i Haslev søger pædagog/assistent/medhjælper som brænder for SFO-livet

På Sofiendalskolen har vi fået ekstra midler til at opnormere i vores SFO. Vi søger derfor en ny medarbejder på 30 timer til vores SFO pr. 1. juni 2024.

Brænder du for at være en aktiv del af børnenes trivsel og læring i SFO, samt at fordybe dig med børn i forskellige læringsmiljøer? Ønsker du at præge vores udvikling, og være med til at sætte retningen for en god og inspirerende dag for børnene?

Vores kollega kan have mange forskellige fagligheder: Pædagog, pædagogisk assistent, medhjælper eller en helt anden faglighed. Skriv gerne i din ansøgning, hvad du kan bidrage med i forhold til din faglighed.

Som medarbejder i vores SFO indgår du i en personalegruppe med høj faglighed, rummelighed, humor, stærkt engagement og høj arbejdsmoral. Ligeledes drømmer vi om, at du har lyst til at være en del af vores gode personale fællesskab. Vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt, er initiativrig, kan indgå i samarbejde mellem faggrupper og kommer med input i faglige debatter.

 

Vi har altid tid til gode grin, og så er vi gode til at hjælpe hinanden med at arbejde analyserende og løsningsorienteret. SFO’ens personale har et rigtig godt samarbejde, hvor der er tid til at tale om tingene, og plads til at være forskellige.

Vi forventer, at du:

  • Kan trives i arbejdstider, som 4 dage om ugen slutter kl.16.00 og 17.00 (alle medarbejdere har en kort dag om ugen, hvor man typisk har fri kl. 10)
  • Kan møde kl. 6.00 en dag om ugen
  • Arbejder anerkendende og relationelt med elever både i SFO og undervisning.
  • Brænder for at arbejde med udvikling i et konstruktivt kollegialt fællesskab.
  • Er omstillingsparat, og trives i en travl hverdag.
  • Har et positivt livssyn og er mødestabil.
  • Initiativrig med fokus på børnefællesskaber.
  • Bidrager til at højne den fortsatte udvikling af fagligheden.

Personlige kompetencer:

  • Sætningen "Børn gør det godt, hvis de kan" er forenelig med dit børnesyn.
  • Er empatisk, rummelig og robust.
  • Har fokus på ordentlighed i ord og handling.
  • Er struktureret, tydelig og forudsigelig.

Sofiendalskolen er kendt for at være nyskabende – det skal du være en del af! Børn skal inspireres, udfordres, motiveres og støttes af de voksne til at deltage i forskellige aktiviteter. Børnenes trivsel er de voksnes ansvar, og derfor arbejder vi med at skabe betydningsfulde børnefællesskaber

Stillingen er til besættelse 1. juni 2024

Løn og arbejdsvilkår efter gældende overenskomst.

For nærmere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike Jepsen på telefon 26182848

Ansøgningsfrist er den 25. april 2024

Ansættelsessamtaler er den 30. april fra kl. 11.45 – 13.45


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=53d9df4c)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Sofiendalsvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6028918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet