BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 3 pædagoger til skolens specialklasser
På Sofiendalskolen opretter vi en ny specialklasse i indskolingen pr. 1. maj 2024. Vi har allerede en indskolingsspecialklasse, og vi ønsker at oprette et team omkring de to klasser, og derfor søger vi 3 pædagoger. En med ansættelse pr. 1. april 2024 og to med ansættelse pr. 1. maj 2024. Alle stillinger er som udgangspunkt på fuld tid.
De pædagoger vi søger bliver en del at et team på 5 medarbejdere som skal dække to specialklasser i indskolingen. De to andre i teamet er to lærere som begge har stor erfaring med målgruppen. Sammen skal teamet skabe et forudsigeligt, struktureret miljø, omkring eleverne som har forskellige udfordringer indenfor det socioemotionelle område. Når man er i specialklassen vil der altid være to voksne tilstede. Indimellem flere, hvis de to klasser arbejder sammen
Du skal have en passion og gerne erfaring for at arbejde med elever i indskolingen med socioemotionelle vanskeligheder, som kan være udadreagerende i et low arousal/neuropædagogisk miljø.
Om stillingen
På Sofiendalskolen har vi en specialklasserække med klasser i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Vi har tæt faglig/pædagogisk/didaktisk ledelse, med fokus på at skabe et trygt og struktureret læringsmiljø, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Der vil med tiden være samarbejde med almenklasserne på skolen, da vi hele tiden har blik for fællesskaber, læring og trivsel.
Arbejdsopgaver:
- Tilrettelægge og gennemføre undervisning i et struktureret og low arousal miljø
- Vi bruger redskaber som Time timer, 9H’er og vores trivselsværktøj "De gyldne 8"
- Skabe et trygt, forudsigeligt og positivt læringsmiljø for elever med socioemotionelle vanskeligheder
- Udvikle og vedligeholde positive relationer til elever, forældre og kollegaer
- Deltage i observationer, supervision, dokumentation og evaluering af elevernes udvikling
- Samarbejde med de andre i teamet omkring de to specialklasser i indskolingen
- Tæt samarbejde med personalet i SFO og fx PPR
- Arbejdstiden vil typisk ligge mellem 7.45 og 15.00
Kompetencer:
- Uddannet pædagog
- Gode skriftsproglige færdigheder
- Stærke relationskompetencer
- Tålmodig og struktureret
- Erfaring med at arbejde med børn med udfordringer
- Kendskab til low arousal/neuropædagogik
Samarbejde er vores superkraft
Vi tror på, at vi løser kerneopgaven bedst ved at samarbejde. Der er et tæt og godt samarbejde mellem lærere og ledelse. Vi ser det som en fælles opgave at lave en god skole med kompetent undervisning og et inkluderende miljø for eleverne. Vi inddrager PPR i et samspil for at forstå elevernes udfordringer, og har et tæt samspil med forældrene.
Vi har travlt, men altid tid til gode grin og godt kollegaskab. Vi er gode til at hjælpe hinanden i hverdagen med blandt andet at arbejde analyserende og løsningsorienteret.
Praktiske informationer
Alle tre stillinger er som udgangspunkt på fuld tid, men der kan laves individuelle løsninger.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Ansøgningsfristen er d. 26. februar, og samtalerne vil finde sted d. 29. februar fra kl. 10.30
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike Jepsen på telefonnummer 26182848.
Der indhentes børneattest inden ansættelse.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=ee55a987)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Sofiendalsvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990434