Økonomisk sagsbehandler med flair for tværfagligt samarbejde søges til Jobcenteret i Faxe Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobcenter Faxe har ca. 110 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at understøtte borgerne i at bliveselvforsørgende. Vi tror på borgerne og at alle har et ønske om at blive en del af arbejdsfællesskabet.

Stillingen er placeret i Jobcenterets afdeling Arbejdskraft og Rekruttering, hvor du får hele 10 af de dygtigste økonomiske sagsbehandlere i regionen som dine kollegaer.

Om jobbet:
Som økonomisk sagsbehandler hos os, skal du medvirke til en sikker drift, hvor de ledige- og sygemeldte borgere, modtager deres forsørgelse til rette tid, og med rette faglige begrundelse. Konkret betyder dette, at du skal behandle ansøgninger om hjælp til forsørgelse, enkeltydelser og særlig støtte. Jobbet kommer med meget ansvar, hvor det er dig selv, som er ansvarlig for den rettidige udbetaling af borgers ydelse, den løbende sagsbehandling og den tætte opfølgning i hver enkelt sag.

Det er vigtigt at du har lysten til det borgernære samarbejde, og både kan vejlede og rådgive borgere ved personlige, telefoniske- og digitale samtaler.

Din profil:
Vi søger en medarbejder med et indgående kendskab til aktiv loven. Erfaring med Kommunernes ydelsessystem (KY) er en klar fordel.

Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og systematisk, både selvstændigt og som en del af et team. Det er en forventning, at du arbejder med kvalitet i arbejdet, herunder har en professionel tilgang til udarbejdelse og dokumentation af dine afgørelser og sparring på dit eget områder og med dine kollegaer på tværs af fagligheder. Derfor er gode samarbejdsevner et must, da de økonomiske sagsbehandler skal kunne stille sig til rådighed for samarbejde i beskæftigelsessporet.
 

Udover dette forventes det at:

  • du har økonomisk forståelse og evnen til at sætte sig ind i komplekst lovstof
  • du trives i et arbejdsområde der konstant udvikler sig og som primært er lovreguleret
  • du har gode kommunikationsevner og evner at formulere dig enkelt og forståeligt både på skrift og i tale
  • du kan udvise forståelse for, at alle borgere har forskellige livssituationer og at du anvender en anerkendende kommunikationsstil i borgersamtaler
  • du har flair for at arbejde i IT-systemer, og kan navigere rundt i de forskellige fagsystemer
  • du bidrager til arbejdsfællesskabet og den faglige udvikling

Du skal trives i et arbejdsfællesskab med et højt tempo i opgaveløsningen og hvor vi aldrig løber tør for opgaver. Du skal kunne se dig selv i et afvekslende arbejdsområde, hvor dine arbejdsdage veksler mellem strukturerede administrative opgaver, til opgaver hvor du er i kontakt med borgere, kollegaer og samarbejdspartnere.

 

Derfor skal du vælge os

Vi ved, at det er krævende job. Derfor bliver du understøttet af en faglig koordinator og dygtige kollegaer. Du indgår i en politisk styret organisation og en forvaltning, som bakker op om beskæftigelsesindsatsen. Vi anerkender den store kompleksitet og er ikke præget af nulfejlskultur, og så har vi en åben og ærlig dialog, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.

Du bliver del af en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejdsdage.

Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

 

Løn og ansættelsesvilkår

I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt.

Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune indhentes straffeattest.

 

Hvis du vil vide mere

Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk

Har du spørgsmål til indholdet i jobbet er du velkommen til at kontakte Faglig koordinator Mia Westergaard på tlf. nr. 56 20 35 28 eller Afdelingsleder Anna Sveistrup Rasmussen på tlf. 29 12 85 30

 

Arbejdssted:

Tingvej 7, 4690 Haslev

Haslev har gode transportmuligheder både via offentlige transport og tæt på motorvej. Fra København kan du nå Haslev på 45 minutter. 

 

Ansøgning

Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 21. februar 2024. Der vil blive afholdt ansættelsessamtale den 23. februar 2024.  

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9ba1b491)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Tingvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5983678

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet