Økonomikonsulent til velfærdens frontlinje i Faxe Kommune

dato

Økonomikonsulent til ældre- og sundhedsområdet, centralt placeret Faxe Kommune søger en dygtig og engageret økonomikonsulent til ældre- og sundhedsområdet. Du bliver en del af Center for Økonomi & Teknologi, hvor vi arbejder tæt sammen med velfærdsområderne om at sikre en økonomistyring, der skaber værdi for både borgere og ledere.

Vil du være med til at gøre en forskel i en kompleks og samfundsvigtig sektor?

Ældre- og sundhedsområdet er i centrum for en række store velfærdspolitiske dagsordener som ældrereform, frisættelse, selvstyrende teams og rekruttering. Området oplever – som resten af velfærdsdanmark – et krydspres mellem knappe ressourcer og stigende efterspørgsel. Det kræver solid økonomisk indsigt og evne til at se helheder. Her kommer du ind i billedet.

Dine arbejdsopgaver Du skal rådgive ledere og medarbejdere om økonomi og være sparringspartner i opgaver som:

  • Budgetlægning og -opfølgning
  • Udarbejdelse af bemærkninger til budget og regnskab
  • Styringsmodeller på ældreområdet – vi anvender BUM
  • Ledelsesinformation og økonomisk beslutningsstøtte
  • Økonomistyring af hjemmepleje og øvrige driftsenheder
  • Ad hoc-analyser og deltagelse i udviklings- og effektiviseringsprojekter
  • Takstberegninger
  • Demografiberegninger
  • Opgaver relateret til den nye ældrelov og til sundhedsreformen
Du får også mulighed for at indgå i opgaver på tværs af velfærdsområdet, herunder socialområdet.

Din nye arbejdsplads Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab i Center for Økonomi & Teknologi i Haslev. Her arbejder mere end 20 dedikerede kolleger med alt fra budget og regnskab til analyse og udvikling. Vi har et stort fokus på gennemsigtighed og kvalitet i styringsmodellerne og samarbejde på tværs.

Du vil opleve:

  • Et job med stor selvstændighed og ansvar
  • En arbejdsplads med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Et fagligt miljø med høj sparring og plads til humor
  • En central rolle i at skabe gennemsigtighed og retning i en vigtig sektor
Hvem er du? Du har en samfundsvidenskabelig eller økonomisk baggrund og trives i samspillet mellem tal, mennesker og strategisk styring. Du kan formidle økonomi til ikke-økonomer og bygger gode relationer. Du kan planlægge og styre en proces, så alle føler sig inddraget og hørt – ikke mindst lederne, som har budgetansvaret. Desuden skal du være velbevandret i Excel og gerne i Opus, som er vores økonomisystem.

Har du erfaring fra ældre- og sundhedsområdet, er det en fordel – men det vigtigste er, at du har mod på og lyst til at gøre en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale. Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling. Ansættelse som specialkonsulent kan være en mulighed, hvis din erfaring tilsiger det.

Fakta Din arbejdsplads bliver i Haslev i gåafstand fra Haslev Station. Rejser du med tog, er rejsetiden fra København til Haslev ca. 45 min. Kommer du i bil, ligger Haslev 6 km fra Sydmotorvejen/Køgebugtmotorvejen. Vi har parkeringspladser ved rådhuset, hvor der også er pladser til opladning af elbiler.

Faxe Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Læs evt. mere om Faxe Kommune på hjemmesiden Faxekommune.dk

Ansøgning og kontakt Ansøgningsfristen er onsdag den 13. august 2025 kl. 23:59. Samtaler forventes afholdt i uge 34.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte budgetchef Sine Holck på holck@faxekommune.dk eller tlf. 24 99 18 54.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Adm.bygning, Tingvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8a775e79-0d46-47a4-a73e-d12611dc546d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet