Central økonomikonsulent til Familieområdet med gode samarbejdsevner og høj faglighed
Økonomikonsulent med flair for tal, data, styringsmodeller og samarbejde søges
Faxe Kommune søger en ambitiøs økonomikonsulent, der skal bidrage til et solidt fundament for realisering af vores genopretningsplan på det specialiserede børne- og ungeområde i Faxe Kommune samt sikre understøttelse af lederne i området med alt inden for økonomi.
Du bliver en del at et team, på tværs af fagligheder, der skal forbedre og skabe en mere gennemsigtig økonomistyring på det specialiserede børne- og ungeområde. Vi har for et par år siden implementeret Calibra og Pecunia som nye værktøjer til at understøtte styringen, men vi mangler stadig at få de sidste modelværktøjer på plads. Vores ambition er, at politikere og ledere skal opleve rettidig og gennemsigtig økonomistyring der kan bidrage til, at vi kan træffe de rigtige beslutninger for både kommunen, men vigtigst af alt helt derud i det daglige arbejde i mødet med borgerne.
Vi har aktuelt brug for en økonomikonsulent med fokus på det specialiserede børne- og ungeområde. Du skal løse alsidige økonomistyringsopgaver indenfor budgettering, økonomistyring, analyse og udvikling af processer og metoder inden for fagområdet. Desuden skal du arbejde på at udvikle gode modeller med stor forklaringsevne i forhold til den økonomiske udvikling i området. I praksis løses opgaverne i et meget tæt samspil med fagområderne, hvor vi søger fælles løsninger og får det finansielle, socialfaglige og ledelsesmæssige arbejde til at gå hånd i hånd. Samarbejde og opbygning af gode relationer er derfor en væsentlig kompetence, som du skal besidde.
Dit virkefelt vil spænde mellem at samarbejde med chefer og lokale ledere i området til at forestå arbejde med sagsfremstillinger til både direktions- og politisk niveau.
Din hjemmebase vil være Center for Økonomi & Teknologi i Haslev, hvor du sammen med mere end 20 andre nære kollegaer i Økonomi, vil være med til at udvikle det gode arbejdsfællesskab – både fagligt og organisatorisk, men også kollegialt og socialt.
Som kollega hos os kan du regne med:
- Et spændende job med stor selvstændighed og stort ansvar
- Tæt samarbejde og sparring med andre erfarne økonomikonsulenter
- En arbejdsplads med fokus på digitalisering og automatisering af arbejdsprocesser
- En hverdag, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening bliver hørt og taget seriøst
- Et højt ambitionsniveau når det gælder faglig udvikling af økonomistyring
- En arbejdsplads, hvor vi er fleksible omkring måden, vi arbejder på; hjemmearbejde, mødekultur, opgaveplanlægning og samarbejdsformer
- En uhøjtidelig arbejdsplads med plads til humor, hvor trivsel danner rammen for vores arbejde med tid til det sociale
- Du drives af høj faglighed og er interesseret i udvikling af økonomistyring og værktøjer hertil
- Erfaring i styringsopgaven på det specialiserede børne- og ungeområde er en fordel, men ingen betingelse, så længe du har dine styringsværktøjer i orden og kan bringe dem i spil
- Du er initiativrig, ansvarlig, udadvendt og nysgerrig og er hverken bange for at komme med spørgsmål eller ideer
- Du er en rutineret bruger af Excel, da mange af vores modeller opbygges
- Kendskab til Calibra eller let ved at lære og forstå IT-systemer og deres sammmenhænge
- Erfaring med KMD Opus eller lignende kommunalt økonomisystem er en fordel
I Faxe Kommunes økonomiafdeling lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi har det godt med hinanden – også når vi har travlt, for det har vi. Du vil få en varieret hverdag med spændende udfordringer, hvor du bliver en del af et dynamisk team, der værdsætter samarbejde og faglig udvikling.
Vi er en fleksibel arbejdsplads med flekstid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen. Vi værdsætter dog også fysisk tilstedeværelse for at vedligeholde det sociale og faglige miljø i afdeling.
Er du mere nysgerrig?
Så send din ansøgning eller kontakt budgetchef Sine Holck på holck@faxekommune.dk eller 2499 1854 for en uforpligtende snak.
Fakta
Din arbejdsplads bliver i Haslev i gåafstand fra Haslev Station. Rejser du med tog, er rejsetiden fra København til Haslev ca. 45 min. Kommer du i bil, ligger Haslev 6 km fra Sydmotorvejen/Køgebugtmotorvejen. Vi har parkeringspladser ved rådhuset, hvor der også er pladser til opladning af elbiler.
Faxe Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Læs evt. mere om Faxe Kommune på hjemmesiden Faxekommune.dk
Hvis overstående tiltaler dig, så send din ansøgning og CV senest onsdag den 18. februar. Vi ser frem til at høre fra dig!
1. samtale afholdes mandag den 23. februar og en eventuel 2. samtale afholdes onsdag den 25. februar. Ansættelse forventes pr. 1. april 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d6895ade-9903-4f93-9c01-576c7ad939bc