Vibeengskolen i Haslev søger lærere og barselsvikar med tiltrædelse 1. august 2026
Er du en af vores nye lærere eller barselsvikar, som kunne have lyst til at undervise i matematik eller dansk og almene fag i indskoling og på mellemtrinnet?
Vibeengskolen er en nyere skole beliggende i et naturskønt område, der lægger op til alternativ undervisning. Vi har gode faglokaler, egen hal og klasselokaler, der er gennemtænkt i forhold til pædagogik. Skolen har Grønt flag, så derfor er bæredygtighed, miljø, natur og friluftsliv en naturlig del af undervisningen. Vi er ca. 360 elever og 45 medarbejdere, fordelt på 0.-6. årgang med 2-3 klasser på hver årgang.
Vibeengskolen er en del af Haslevskolerne, der består af 4 matrikler – Terslev Skole og Landsbyordning, Vibeengskolen, Nordskovskolen og Sofiendalskolen. Haslevskolerne har 1200 elever og 135 medarbejdere. Vi prioriterer samarbejdet i forskellige teams højt, hvilket både sker på tværs af de 4 matrikler og lokalt.
Medarbejdere, skolebestyrelse og ledelsen arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og er en skole, der lægger vægt på forpligtende fællesskaber.
Vi byder dig velkommen til en arbejdsplads med:
- Erfarne og tilgængelige ledere
- fleksibel tilstedeværelse i forhold til egen forberedelse
- Høj grad af medinddragelse
- Mentorordning og reduceret skema til alle nyansatte
- Samarbejde med fagligt stærke kollegaer og medarbejdertrivsel
- Stor opbakning fra engagerede forældrene.
Hvis du er nysgerrig og vil vide mere så send en SMS til afdelingsleder Katja Schou Rasmussen på tlf.: 30 51 60 33 eller Christina Juul Larsen 20 23 92 80. Så kontakter de dig.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via “send ansøgning” nedenfor. Ansøgningsfristen er 13. maj og samtalerne holdes i uge 21.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Vestskolen, afd. Vibeeng og SFO Viben, Vibeeng Alle, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3a80c8ae-6f9a-4ef1-b81d-ba2f84b680d0