BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
- Har du overblik?
- Kan du li’ at arbejde med data og styring?
- Er du god til at få sat ting i gang og fulgt op på, om det virker som det skal?
- Vil du være med til at skabe synlige resultater med et helt nyt tiltag?
Så kan det være, at det lige præcis er dig vi leder efter.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det er dine samlede kompetencer og motivation for jobbet og opgaverne, der har størst betydning.
Hvorfor en kørselskoordinatorI Faxe Kommune skal vi bruge en kørselskoordinator til en helt ny funktion, som skal varetage styring af den samlede flåde af kommunens køretøjer. Det gælder både i forhold til drift, vedligehold og nyanskaffelser af køretøjer samt optimering af anvendelse, kørte km og brændstofforbrug.
Lige nu er vi der, hvor vi har besluttet hvilket system vi skal anvende. Vi synes det er vigtigt, at du kommer med fra start. Det giver de bedste muligheder for, at du selv kan få indflydelse på, hvordan opgaven skal løses.
Formålet med at etablere fælles styring af den samlede flåde af kommunens køretøjer er at:
- Optimere antallet og sammensætningen af biler med henblik på at minimere omkostninger.
- Reducere udgifter og tidsforbrug i forhold til drift, service og vedligehold.
- Sikre en hensigtsmæssige placering af køretøjerne, der kan understøtte en fleksibel anvendelse.
- Medvirke til at indføre brugen af elbiler og elcykler.
- Opbygge data ved hjælp af GPS, der kan understøtte løbende optimering.
Hovedopgaven er derfor at have styr på, hvilke køretøjer der er i flåden, hvor de befinder sig, og hvordan de bliver brugt. Det indebærer en række opgaver, man som kørselskoordinator skal sørge for, at andre kollegaer har de nødvendige informationer til at kunne løse. Herunder:
- køretøjerne skal være vedligeholdt, så de altid er klar til brug.
- undgå unødvendige reparationer eller nedbrud.
- styring af forsikringer for køretøjerne.
- klargøring og rengøring af biler, så de er velfungerende som det arbejdsredskab for medarbejderne.
- ledelsesinformation og effektiviseringsmål.
Vi har køretøjer i hele Faxe Kommune, og mange af de daglige driftsopgaver, der knytter sig til de enkelte biler, cykler mv. skal løses, der hvor bilerne er. Det kræver et tæt samarbejde mellem kørselskoordinator og kollegaerne i de forskellige centre og på de forskellige lokationer. Langt størstedelen af kommunens køretøjer er tilknyttet hjemme- og sygeplejen.
Opgaverne er at:
- Gennemføre og evaluere på testperioden af IT-systemet.
- Oprette køretøjerne i systemet og verificere data.
- Beskrive arbejdsgange, roller og opgaver (sammen med projektleder og kollegaer fra andre centre).
- Være tovholder på implementeringen af de forskellige faser i indfasning og ibrugtagning af systemet.
- Koordinere installation af GPS i køretøjerne.
- Sørge for at optimere anvendelsen af kommunens køretøjer ud fra de data, der er tilgængelige i systemet.
- Tilvejebringe ledelsesinformation om den samlede kørsel og flådestyring i kommunen.
- Tage del i opgaven med økonomistyring.
Opgaverne skal løses i tæt samarbejde med projektleder, der i implementeringsfasen vil bistå i forhold til den organisatoriske del, og vil introducere til den øvrige del af organisationen, som bliver de afgørende samarbejdspartnere.
Vi søger derfor en kørselskoordinator, der:
- Kan sikre fremdriften i en opstartsfase med nye arbejdsgange og nyt system.
- Er god til at finde systematikken i store mængde data – både med overblik og sans for detaljen.
- Kan opbygge nye samarbejdsrelationer i forskellige dele af organisationen.
- Har gå-på-mod og er god til at tage initiativ.
- Kan lide at arbejde med en god balance mellem drift og udvikling.
- Trives med at skulle være med til at udfylde sit eget job med funktioner og opgaver.
Ansættelsesstedet er Center for Ejendomme. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt eller senest d. 1. juni 2024.
AnsøgningsfristD. 1. april 2024
Dato for ansættelsessamtalerAnsættelsessamtaler afholdes d. 5. april 2024
Vil du vide mere om jobbetKontakt centerchef Jørgen Veisig på telefon 2370 3834 for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bbbd9805)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012734