Genopslag – 2 lærere til udskolingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vestskolen i Haslev søger 2 lærere til udskolingen hurtigst muligt eller senest 1. februar

Er du uddannet lærer med gode relationelle og klasseledelseskompetencer samt fagligt overskud?

Vil du være en del af holdet, hvor faglighed, trivsel og godt kollegaskab skaber den gode arbejdsplads?

Så søger Vestskolen 2 engagerede lærere som først er fremmest er dygtige klasseledere, og som er gode til at skabe positive relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse.

Vi søger 2 lærere som kan undervise i...

  • Dansk, historie, kristendom og co-teaching
  • Tysk, engelsk og co-teaching

På Vestskolen tilbyder vi:

  • En skole med gode undervisningsfaciliteter og et solidt elevgrundlag
  • En skole hvor vi tror på, at elever trives og lærer bedst, når læreren trives
  • En arbejdsplads med høj grad af medinddragelse 
  • Anerkendende og tillidsbaseret ledelse, der sætter rammerne for arbejdet
  • Egen arbejdsplads til forberedelse + arbejdscomputer
  • Humor og højt til loftet
  • Hyggelig atmosfære med gensidig respekt blandt elever og lærere
  • Ingen tilstedeværelsespligt
  • En udviklingsorienteret skole med afsæt i det muliges kunst
  • God opbakning og interesse fra forældrene

Vi forventer, at du som ansøger:

  • er uddannet lærer med fokus på trivsel og læring
  • kan lede en klasse så rammen for læring og trivsel er optimal
  • forstår gevinsten ved det gode teamsamarbejde og fælles forberedelse
  • er engageret og ansvarsbevidst
  • er struktureret og tydelig i undervisningen og mestrer klasserumsledelse
  • vægter helhedsorienteret arbejde omkring eleverne i samarbejde med forældre, kolleger og andre samarbejdspartnere
  • er anerkendende i din kommunikation, har en positiv tilgang til dit arbejde, og brænder for at arbejde med elevernes faglige og sociale udvikling
  • har viden om, og mod på, at arbejde inkluderende i henhold til handleplaner
  • arbejder med pædagogisk dokumentation eller har viljen til at lære det

Vestskolen er en distriktsskole beliggende i Haslev bestående af tre matrikler – Terslev Skole som en del af Landsbyordningen, Vibeengskolen og Nordskovskolen. På Vestskolen er vi 1200 elever og 175 medarbejdere, hvoraf cirka 360 elever og 30 lærere er tilknyttet udskolingen på Nordskovskolen.

Når eleverne skal i 7. klasse samles de på vores fælles udskoling på Nordskovsskolen, som i skoleåret 2023/2024 har 5 spor på hver årgang.

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelsen og ledelsen samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes faglige og sociale udvikling. Vi er ambitiøse på børnenes vegne, og vi er en skole, der lægger vægt på stærke fællesskaber og anerkender betydningen af, at læring foregår i relationer. Vi har ikke dine og mine børn, men vores børn. Det betyder, at den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre danner udgangspunkt for skolens pædagogiske profil.

Hvis du finder ovenstående interessant, så send os en ansøgning via "Send ansøgning" nedenfor senest den 11. december 2023 - ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Få mere konkret information om stillingen og udskolingen ved at kontakte Udskolingsleder Bo Dau Frederiksen på mobil 20596065

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer. I Faxe Kommune er der lavet aftale om, at nyuddannede max må undervise 23 lektioner første år og max 25 lektioner andet år.

Børneattest indhentes inden ansættelse.

Se evt. mere på www.vestskolen.dk  


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a1bee7de)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Bækvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5948332

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet