BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Til vores entreprisesektion søger vi en fagentrepriseleder til spændende sager i KBH.
Med en travl og spændende tid foran os søger vi nu en fagentrepriseleder, som skal varetage ledelsen af byggesager i København. Som fagentrepriseleder bliver du en del af projektafdelingen med adresse i Køge, hvor vi holder til i nyrenoverede lokaler. Projektafdelingen består af 3 teams fordelt på i alt 50 medarbejdere. Hvert team består af en projektchef, en projektassistent, en fagentrepriseleder og 12-15 montører.
I det daglige vil du både befinde dig på byggepladsen og på vores kontor i Køge (20-40 % af tiden). Med dit overblik og gode, faglige ballast sørger du for, at entreprisen skrider frem efter planen. Du vil have en tæt kontakt med vores montører på byggepladsen, ligesom du sammen med projektchefen vil koordinere med underentreprenører og leverandører. Du sørger for, at kravene til tid og kvalitet overholdes på entreprisen, ligesom du trives med at tage ansvaret for vores VVS egenproduktion og KS på sagen.
Hvem er du?
Du kommer fra VVS branchen og har lyst til at prøve noget nyt i en nytænkende el- og VVS-virksomhed. Du forstår at være kulturbærer og kan lede en byggesag på en motiverende facon. Du er med til at skabe en god energi med din positive indstilling, som naturligt smitter af på dine omgivelser. Du arbejder struktureret og besidder et igangsætter-gen og er ikke bange for at tage initiativ.
Til dine daglige arbejdsopgaver hører:
- Ansvarlig for VVS egenproduktion (oms. 10-20 mio. kr.)
- Sikring af den optimale bemanding på dine sager
- Byggesagsstyring af VVS-fagentreprisen indenfor økonomi, tidsstyring, byggemøder og KS, både selvstændigt og i samarbejde med projektchefen
Erfaring/uddannelse
Vi forestiller os, at du kommer fra en stilling som enten formand, serviceleder eller afdelingsleder hos en VVS-installatør, men har lyst til at prøve noget nyt. FLD er en it-minded håndværksvirksomhed, hvorfor det er vigtigt, at du ser it som en naturlig del af din hverdag både som arbejdsredskab og kommunikationsmiddel.
Som vores nye kollega får du:
- Et attraktivt og selvstændigt job i et uformelt miljø med højt til loftet
- Et job med gode udviklingsmuligheder og indflydelse
- En arbejdsplads hvor gode ideer og initiativer er velkomne
- Gode kollegaer med et stærkt sammenhold
- En arbejdsplads med hyggelige sociale arrangementer
- Løn efter kvalifikationer
- Pensionsordning
Vi arbejder til dagligt med Enneagrammet som ledelsesværktøj i FLD, og der er stor fokus på den personlige udvikling og holdsamarbejde. Du vil selv komme på kursus indenfor kort tid, så du bliver klædt på til også at kunne navigere i Enneagrammet på en inspirerende måde. Samtidig lærer vi dig bedre at kende, så vi i fællesskab kan arbejde med hinandens stærke og svage sider. Du vil referere til projektchefen.
Tiltrædelse og ansøgning
Stillingen ønskes besat med opstart senest 1. november 2023. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef, Mikael Dencker Jensen på 30160869.
Send din ansøgning hurtigst muligt til vores projektsekretær, Rikke Frost via knappen "Ansøg dette job"
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a97a9e0a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Finn L. & Davidsen, Finlandsgade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=a97a9e0a&action=sendApplication&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894913