Faxe Kommune: Erfaren HR-konsulent til barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaring med at rådgive kommunale ledere i personalejuridiske spørgsmål, og er du forhandlingsvant med de faglige organisationer – Så er dette vikariat måske noget for dig!

 

Lidt om os og stillingen

Stillingen er placeret i HR & Lønafdelingen, og vi bidrager til drift og udvikling gennem koordination og tværgående indsatser i kommunens øvrige centre.

HR & Lønafdelingen leverer en bred vifte af ydelser, bl.a. løn, udviklingsprocesser, og personalejura. Stillingen som HR-konsulent er organisatorisk placeret i HR-afdelingens jurateam, som pt. består af 3 medarbejdere, hvoraf en nu er på barsel. Vi samarbejder på tværs af opgaver og faggrænser. For at varetage stillingen er det særligt vigtigt med personalejuridisk erfaring indenfor det kommunale område.

Da der er tale om et barselsvikariat, er ansættelsen foreløbig tidsbegrænset til 31. juli 2024.

 

Hvad kan vi tilbyde?

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med høj grad af selvstændighed og sparring samt et godt arbejdsmiljø med højt til loftet.

 

Din opgaveportefølje vil bl.a. bestå af følgende:

  • Personalejura
  • Sparring og rådgivning af lederne
  • Regel- og overenskomstfortolkning
  • Forhandlinger med de faglige organisationer

Dit primære arbejdsområde vil være i Center for Social, Sundhed & Pleje, samt Center for Beskæftigelse.

 

Vi forventer at du:

  • Har en uddannelse inden for det ansættelsesretlige område
  • Kan bringe din personalejuridiske faglighed i spil, med løsninger af høj kvalitet
  • Kan varetage en personalesag fra start til slut, herunder selvstændig forhandling med de faglige organisationer
  • Har gode relationelle evner
  • Leverer kompetent rådgivning til alle niveauer i organisationen 
  • Har en stærk kommunikations- og formidlingsevne, både på skrift og i tale

 

Som person er du god til at:

  • Skabe tillid – du lytter og indgår i dialog, og udfordrer konstruktivt
  • Smitte med dit faglige engagement
  • Arbejde med komplekse opgaver
  • Du kan håndtere helheden med fokus på detaljen
  • Trives med et højt tempo, korte deadlines og høje krav til opgaveløsningen

 

Herudover lægger vi stor vægt på, at du er:

  • Teamorienteret og samtidig kan arbejde tværfagligt
  • Erfaren med arbejdet i en politisk styret organisation
  • Bidragende til det positive arbejdsmiljø i teamet og afdelingen 

 

Rekrutteringsprocessen kort:

Der afholdes 1. og 2. samtale i processen. Går du videre til 2. samtale vil du blive bedt om at udfylde en personlighedstest (Human Developer). Feedback på testresultat gives op til 2. samtale. Der vil blive indhentet referencer i forbindelse med 2. samtale.

 

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist 26. september 2023. Der vil blive afholdt 1. ansættelsessamtale den 2. oktober 2023. Invitation til samtalen forventes udsendt den 27. september 2023. 2. ansættelsessamtale gennemføres 9. oktober 2023.

 

Vilkår:
Tiltrædelse hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid.

 

Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk eller kontakt afdelingsleder Jonas Hansen på telefon 24849354 eller chefkonsulent Lilli Christoffersen på telefon 22602016 for yderligere oplysninger.

Du søger stillingen, ved at trykke på "Ansøg". Udfyld formularen, og vedhæft udover din ansøgning, CV og relevante bilag, f.eks. eksamensbeviser mv.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56d2f6c3)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=56d2f6c3&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5907947

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet