Familiechef søges til ambitiøs udvikling på det samlede familieområde i Faxe Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du stå i spidsen for vores ambitiøse udvikling på det samlede familieområde i Faxe Kommune? Og vil du i samarbejde med hele centret for børn, unge og familier være med til at sikre de bedste løsninger for at alle børn og unge, så de uanset livsvilkår får de bedst mulige chancer for realisere deres potentialer? Så er det dig, vi mangler.

Familiechef i Center for Børn, Unge og Familier søges

Har du stærke ledelsesmæssige kompetencer, erfaring fra det specialiserede børneområde og drives du af at udvikle og lede en stor organisation fyldt med medarbejdere og ledere, der brænder for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner?

Har du blik for, hvordan almenområdet og det specialiserede børneområde er afhængige af hinanden, og har du ideer, viden og evner til at føre almenområdet og det specialiserede børneområde tættere sammen, så vi lykkes endnu bedre med alle børn og unge?

Vi søger en engageret og dygtig familiechef til vores samlede familieområde, der er en del af et samlet center med almenområdet og det specialiserede område for Børn, Unge og deres Familier i Faxe Kommune.

Vi tilbyder:

Som familiechef får du ansvaret for det samlede myndighedsområde på børne- og ungeområdet samt en stor intern familie- og ungeindsats, der er vores udfører på området. Vi arbejder sammen som en fælles organisation og lederne af de forskellige afdelinger udgør sammen med familiechefen et fælles ledelsesteam, der sammen med centerchefen sætter den strategiske udviklingsretning – også i tæt samarbejde med medudvalget. Familiechefen referer til centerchef for Center for Børn, Unge og Familier.

Familieområdet er en del af et samlet center for hele 0-18 års området, hvor vi er i gang med en spændende udvikling, hvor vi har fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes og de unges liv på tværs af 0-18 årsområdet – og mellem almenområdet og det specialiserede børneområde. Vi tror på, at vi skal styrke indsatsen på almenområdet for at sikre bedre rammer og muligheder for børn, unge og familier i udsatte positioner. Eksempelvis er vi i gang med at skabe et fælles børnesyn på tværs af hele vores center, som skal sikre en fælles værdimæssig platform for al arbejde på 0-18 årsområdet.

Vi er samtidig en kommune, hvor vi insisterer på at have arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere trives og har en fælles forståelse for, at vi er hinandens arbejdsmiljø. Vi tror på, at fokus på samarbejde og stærke arbejdsfællesskaber er nøglen til at sikre både trivsel og glæde - men også høj produktivitet blandt medarbejdere og ledere.

Så hvis du motiveres af ovenstående, og samtidigt er en dygtig og erfaren leder indenfor det specialiserede børneområde, som er optaget af at skabe og videreudvikle gode arbejdspladser, så er det dig, vi leder efter.

På det specialiserede børneområde i Faxe Kommune arbejder vi ud fra en politisk vedtaget udviklingsstrategi på området, suppleret med to politiske strategier om Børn i Fællesskaber og Fælles om Forebyggelse.

Du kan se mere om stillingen i vedlagte job – og personprofil her

Om dig:

Vi søger en familiechef, der evner både at lede for ved at gå forrest og vise retningen, og at lede efter læringspotentialer ved at søge de gode løsninger sammen med lederne og medarbejdere og anvende deres kompetencer i bestræbelserne på at skabe fortsat udvikling. Kort sagt en chef, der lytter, viser vej og ønsker at spille alle gode, samtidigt med at du kultiverer et miljø, hvor ideer og nytænkning ofte vokser "fra neden".

Vi ønsker en chef, der forstår og kan udvikle og vedligeholde et godt og konstruktivt ledelsesteam, der kan udfordre hinanden positivt og samtidigt sammen kan skabe den fælles udvikling i organisationen.

Du har en lederuddannelse, flere års erfaring som leder eller chef på det specialiserede børneområde, og du skal have forståelse for strategisk ledelse, organisationsudvikling og økonomistyring.

Du skal være i stand til at omsætte politiske strategier og beslutninger til udvikling, handlinger og tiltag. Mindst lige så vigtigt er det, at du også formår at sætte mål og retning, følge arbejdet til dørs og sikre implementering i bund, så ændringerne kommer til at leve i praksis.

Med din viden og ledelseserfaring fra myndighedsområdet på det specialiserede børne- og ungeområde har du blik for den rivende udvikling det specialiserede børneområdet er i med fokus på udviklingen af indsatsviften i samarbejde med almenområdet og styrkelsen af empowerment-tankegangen i vores indsatser for børn, unge og deres familier og/eller netværk. Herunder også i fht. implementeringen af Barnets Lov.

Vi forventer, at du mestrer oversættelsesopgaven både opadtil, nedadtil og udadtil på et højt niveau, og at du forstår og udlever det grundlæggende mindset om at "vi lykkes kun sammen" – både sammen som professionelle og børn, unge og deres familier og/eller nærmeste og sammen som kolleger, og sammen som medarbejdere og ledere.

Du samarbejder bredt og godt med alle samarbejdspartnere i og uden for organisationen, og du har blik for at skabe følgeskab omkring opgaverne og den strategiske udviklingsretning.

Du kan koble dig til vores grundlæggende værdimæssigt børne- og læringssyn, om at børn aldrig er problemet – de viser problemerne i fællesskaberne og i lærings- og dannelsesmiljøerne.

Du befinder dig godt i udviklingsprocesser, og du kan være i det komplekse og fungerer godt i de lange seje træk.

Læs mere om Faxe Kommunes ledelsesgrundlag og Familieafdelingens organisation via disse links:
Ledelsesgrundlag
Organisationsdiagram

Ansættelsesforløbet:
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte centerchef Dorthe Lund Nielsen på tlf. 3010 4172.

Ansøgningsfristen er søndag den 11. august 2024.

Vi afholder 1. samtalerunde tirsdag den 12. august eller onsdag den 13. august. 2. samtalerunde afholdes onsdag den 20. august. Der vil blive gennemført et testforløb for kandidater, der går videre til 2. samtale.

 

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6371a16f)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083077

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet