BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Faglig koordinator til Ydelsesområdet i Jobcenter Faxe.
Da vi I Jobcenter Faxe står overfor en ny Centerorganisering søger vi nu en faglig koordinator, som kan understøtte, at vi fortsat skaber gode resultater for og sammen med kommunens borgere.
Vi samler vores ydelsesmedarbejdere i en tværgående funktion som forankres som en velintegreret del af Jobcenteret.
Jobcenter Faxe har ca. 110 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger, samt at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende. Vi tror på borgerne og at alle har et ønske om at blive en del af arbejdsfællesskabet.
Stillingen er placeret i Jobcenterets afdeling Arbejdskraft og Rekruttering, hvor du udover 1 afdelingsleder indgår i afdelingens samlede ledelse med yderligere 1 faglig koordinator og 2 teamledere.
Om jobbet
Du bliver ansvarlig for en tværgående koordination af alle ydelsesområder / ydelsesopgaver i Jobcenteret, og skal i tæt samarbejde med afdelingslederen understøtte kerneopgaven på tværs af ydelsesområdet og det øvrige jobcenter.
Ydelsesmedarbejderne arbejder med egne sagsstammer, men opgaven kan kun lykkes, når vi stiller os til rådighed for hinanden og hjælper hinanden, når det brænder på.
Du skal sikre en stabil drift, hvor vi med de rigtige ydelser til rette tid, understøtter alle ledige til at opnå varig selvforsørgelse, enten helt eller delvist. Der arbejdes med hjælp til forsørgelse (alle kontanthjælpslignende ydelser), S&H ydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, fleksløntilskud, særlig støtte og visse enkeltydelser. Der er en klar forventning om, at sideløbende med din funktion som faglige koordinator kan arbejde ned i driften med konkret sagsbehandling som økonomisk sagsbehandler.
Vi vægter værdighed overfor kommunens borgere højt, og derfor er alle vores medarbejdere uddannet i Den motiverende samtale. Du skal som faglig koordinator sikre den gode og sammenhængende borgerservice og sikre at medarbejderne stiller sig til rådighed for borgere både i telefoniske og fysiske møder.
Din profil
Som faglig koordinator skal du have en stærk juridisk forståelse inden for ydelsesområdet, især inden for aktivlovens samlede ydelseskatalog og gerne også inden for sygedagpengeloven. Det er også vigtigt, at du kan formidle og implementere kompliceret lovgivning og praksis fra Ankestyrelsen på en forståelig måde, så den let kan omsættes til praksis i den daglige drift. Det forventes, at du holder dig opdateret om ny lovgivning og praksis, deltager i diverse netværksmøder både internt og eksternt, yder faglig sparring med kollegerne, udarbejder skriftlige oplæg og mere.
Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret og systematisk, både selvstændigt og som en del af at team. Det er ikke et krav, at du har erfaring med faglig ledelse, men det er en klar fordel. Det som er vigtigst er motivationen for at tage den faglige ledelse indenfor et komplekst arbejdsområde på sig, og at du har et ønske om at udvikle og effektivisere arbejdsopgaverne.
Det er en forventning, at du arbejder med kvalitet i arbejdet, herunder har en professionel tilgang til udarbejdelse og dokumentation af ledelsestilsyn på eget området, og sparring med dine kollegaer på tværs af fagligheder.
Udover dette forventes det at du:
- Har gode samarbejdsevner i formelle og uformelle fora
- Har evnen til at nytænke og udvikle nye idéer til kreative løsninger, når der skal bygges bro mellem den aktive beskæftigelsesindsats og ydelsesområdet
- Er resultat- og handlingsorienteret
- Er empatisk og har evnen til at være nærværende i en travl hverdag
- Driver dine opgaver med sikkerhed, så opgaveløsningen på ydelsesområdet fremstår sammenhængende, resultat- og helhedsorienteret
- Har forståelse for sammenhængen mellem borgere, lovgivning og at arbejde i en politisk organisation
- Har et skarpt blik for Jobcenterets kerneopgave og understøtter de tiltag, der fremmer dens løsning og frasorterer dem, der ikke gør
Derfor skal du vælge os
Vi ved, at det er krævende job. Derfor bliver du understøttet af afdelingslederen med den faglige ledelse og du bliver del af en forvaltning, som bakker op om beskæftigelsesindsatsen. Vi anerkender den store kompleksitet, og er ikke præget af nulfejlskultur og så har vi en åben og ærlig dialog, hvor vi sammen skaber de bedste betingelser for læring og vidensdeling.
Vi tilbyder en spændende stilling i et team med dygtige og engagerede kollegaer. Afdelingen har konstant fokus på udvikling og der kommer løbende nye opgaver og ansvar, der gør det spændende at gå på arbejde. Jobcenter Faxe lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og indflydelse.
Du får kontor i Haslev, som har gode transportmuligheder både via offentlige transport og tæt på motorvej. Hvis du kommer fra København kan du nå Haslev på 45 minutter.
Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med ansættelse pr. 1. februar 2024.
Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune indhentes straffeattest.
Hvis du vil vide mere
Se mere på www.faxekommune.dk. Du er også velkommen til at kontakte afdelingsleder Anna Sveistrup Rasmussen på tlf. 29 12 85 30 eller faglig koordinator Britt Røpke på tlf. 23 48 32 40.
Arbejdssted: Jobcenter Faxe, Tingvej 7, 4690 Haslev
Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 7. december 2023. Vi afholder ansættelsessamtaler den 11. og 12. december 2023.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bfa486a1)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Tingvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947818