Dygtig fleksjobkonsulent søges til Jobcenter Faxe - Grib chancen for at skabe succes for fleksjobvisiterede!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

DYGTIG OG RESULTATORIENTERET FLEKSJOBKONSULENT SØGES TIL JOBCENTER FAXE

Jobcenter Faxe søger ny kollega, som kan understøtte de i forvejen gode resultater vi skaber på Fleksjobområdet. Baggrunden for stillingsopslaget er, at en af vores garvede og dygtige fleksjobkonsulenter har fået nyt arbejde.

Jobcenter Faxe har ca. 110 medarbejdere fordelt på 2 fysiske adresser. Vi arbejder dagligt med at servicere virksomheder med den arbejdskraft, de efterspørger samt at understøtte borgerne i at blive selvforsørgende. Vi tror på borgerne og at alle har et ønske om at blive en del af arbejdsfællesskabet.

Stillingen er placeret i Jobcenterets afdeling Arbejdskraft og Rekruttering, hvor du bliver en del af et team med 20 engagerede og dygtige kollegaer, som arbejder med aktive beskæftigelsesindsatser med høj kvalitet. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen til besættelse hurtigst muligt.

Om jobbet
Vi har i de senere år formået at nedbringe ledighedsprocenten på fleksjobvisiterede borgere. Vores nye kollega skal bidrage med, at den succes fastholdes og udvikles yderligere. Der er i opgaveløsningen fokus på:

  • Samarbejde med fleksjobansatte borgere og virksomhederne for at fastholde den enkelte i sit Fleksjob
     
  • Tæt samarbejde med de ledige fleksjobvisiterede borgere fra første ledighedsdag og sikre en hurtig vej til fleksjobbet  
     
  • Arbejde med progression i ethvert fleksjob

Det er vigtigt, at du i jobbet kan udvise handlekraft, og at du trives med at arbejde resultatorienteret. Vi arbejder ud fra en strategi med færre kontaktpunkter for den ledige. Du kan her se en lille video om, hvordan fleksjobkonsulenterne i Faxe Kommune arbejder.

Tryk her for at se video

I dagligdagen vil du holde jobrettede samtaler med et stærkt fokus på systematisk jobformidling. Samtalerne skal metodisk tage udgangspunkt i den motiverende samtale (MI), hvor borgerne inddrages med værdighed. Hovedparten af din arbejdstid vil du tilbringe ude på virksomhederne og sammen med borgeren.

Din profil
Vi ser helst, at du har flere års erfaring indenfor beskæftigelsesområdet, særligt med det virksomhedsrettede arbejde, og har erfaring med god virksomhedsservice, som ser det som en dyd at skabe det rette match imellem virksomheden og den ledige borger.

Endvidere er det vigtigt, at du kan se muligheder for den enkelte og tro på den lediges vej tilbage til beskæftigelse. Du skal have kendskab til det det lokale og regionale arbejdsmarked, og ikke være tilbageholdende med at inddrage og trække på dit virksomhedsnetværk.

Ud over ovenstående kan du have en uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler eller anden relevant efteruddannelse indenfor beskæftigelsesområdet.

Vi søger dig som:

  • har erfaring med at motivere andre og få øje på den enkeltes potentiale
     
  • motiveres af at skabe gode resultater, og du ser det som en sejr, hver gang du opnår et match mellem en virksomhed og en borger
  • kan forventningsafstemme kravene mellem borger og virksomhed.
  • Har en naturlig drivkraft for at nå resultaterne
  • Er stærk til administrative funktioner, IT-systemer og evner at arbejde systematisk

Derfor skal du vælge os
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du kan være med til at yde en helhedsorienteret indsats for fleksjobvisiterede borgere i Faxe kommune. Afdelingen har konstant fokus på udvikling og der kommer løbende nye opgaver og ansvar, der gør det spændende at gå på arbejde.

Du får arbejdssted i Haslev, som har gode transportmuligheder både via offentlige transport og tæt på motorvej. Fra København kan du nå Haslev på 45 minutter. 

Faxe Kommune har i 2021 indført røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Kørekort til personbil er et krav for ansættelse.

Der vil i forbindelse med ansættelse i Faxe Kommune blive indhentet straffeattest.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk

Har du spørgsmål til indholdet i jobbet er du velkommen til at kontakte fleksjobkonsulent Ulla Steffensen på tlf. 21 66 83 07, fleksjobkonsulent Rita Østerborg på tlf. 24 84 33 41 eller teamleder Henriette Durup Johansen på tlf. 51 70 92 01.

Arbejdssted: 
Tingvej 7, 4690 Haslev

Ansøgning:
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den senest den 6. september 2024.  Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 13. og 16. september 2024.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=c4116e51)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Tingvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093482

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet