DUBU-konsulent til Center for Børn, Unge og Familier i Faxe Kommune

dato

Familieområdet i Center for Børn, Unge og Familier i Faxe Kommune søger en DUBU-konsulent på fuld tid, som kan sikre udviklingen af brugen af DUBU i vores sagsbehandling samt varetage administrator- og superbrugeropgaver.

Om afdelingen
I Center for Børn, Unge og Familier ønsker vi at lykkes sammen, med hinanden, med vores samarbejdspartnere og med de familier, som det hele handler om.
Vi ved, at familierne er eksperter i eget liv, og vi arbejder inddragende og løsningsfokuseret for at bidrage til forandring.

Vi er ca. 45 ansatte opdelt i 2 afdelinger, der alle arbejder med myndighedsopgaverne i forhold til udsatte børn, unge og familier: "Børn og Ungerådgivningen" og "Modtagelsen og Handicap".

I 2023 implementerede Faxe Kommune sagsstyringssystemet; DUBU. Vi har nu brug for en kollega, som kan understøtte den fortsatte implementering samt sikre driften og den kontinuerlige udvikling af DUBU i vores myndighedssagsbehandling.

Arbejdsopgaverne vil bestå af: 

  • Undervisning af nye medarbejdere
  • Support til rådgiverne i den daglige brug af DUBU og dialog med IT-udbydere ift. fejlmeldinger og m.m.
  • Høj tilgængelighed for rådgiverne og tæt samarbejde med de 5 superbrugere i afdelingerne om at løse DUBU-opgaver
  • Support til ledelsen i form af diverse udtræk (eksempelvis tal og statistikker)
  • DUBU-sagsgennemgang med familierådgiverne
  • Opdatering og vedligeholdelse af vores ydelseskatalog
  • Samarbejde med administrationen om den økonomiske registrering og behandling i DUBU
  • Mødeleder til DUBU-superbrugermøderne
  • Deltagelse i diverse møder omhandlende DUBU, herunder ERFA-møder med andre DUBU-kommuner, projektgruppemøde osv.
  • Udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser
  • Ansvar for at lægge nye skabeloner og faglige guidelines i DUBU
  • Ansvar for hvorledes øvrige IT-systemer samarbejder med DUBU, herunder Netblanket og Dynamic Template
  • Forberedelse og fremlægning ifm. lovændringer og opdateringer i DUBU til hhv. ledelsen og brugerne.

Vi tilbyder:

  • Et travlt og spændende arbejdsmiljø med stor bredde og variation i opgaverne
  • En afdeling med fokus på udvikling og nytænkning
  • Tæt opfølgning og sagssparring
  • Engagerede og dygtige kollegaer
  • Mulighed for aftale om hjemmearbejdsdage

Din kompetence- og personprofil: 

  • Du har stor erfaring med DUBU
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med erfaring indenfor familieområdet
  • Du vægter høj faglighed og god forvaltningsskik
  • Du er teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø i teamet og i afdelingen

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Afdelingsleder Lene Kort på mobilnr.: 21 62 75 18
 
Ansøgningsfrist er den. 15. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag i uge 51.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3536abd0)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6157727

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet