Dagtilbudsleder til Småfolket/Regnbuen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Småfolket/Regnbuen søger ny tydelig og erfaren leder pr. 1. august 2023

  • Det kræver ambitioner om høj kvalitet på børn og medarbejderes vegne, at være dagtilbudsleder i Faxe Kommune.

Hvis du har ambitionerne, evnerne og viljen, så har vi rammerne for dig, at udvikle dem i.

Vi søger en dygtig og erfaren dagtilbudsleder til vores fantastiske 0-6 års hus Småfolket/Regnbuen i Haslev.

 

Præsentation af Småfolket/Regnbuen:

Småfolket & Regnbuen er én institution fordelt på to matrikler med en afstand på 1,5 km.

Der er 35 medarbejdere i dagtilbuddet og husets ledelse består af en dagtilbudsleder, samt ekstra tid til ledelse på ca. 30 timer, som en ny leder kan planlægge og disponere over.

Småfolket/Regnbuen er en institution i bevægelse. I 2018 blev dagtilbuddet certificeret som DGI-institution og arbejder i den forbindelse, med et sundt og aktivt børneliv, hvor legen er i centrum. Nogle af kendetegnene ved Småfolket/Regnbuen er, at fagligheden vægtes højt, medarbejderne er altid i udvikling og de ønsker kontinuerligt at optimere den pædagogiske praksis.

De to afdelinger adskiller sig både ved størrelse, indretning og kultur og ønsker noget forskelligt, fra deres kommende leder.

 

Dette kan vi tilbyde dig:

Tæt sparring og opbakning på både ledelse og pædagogik fra et meget erfarent team bestående af en dagtilbudschef, 2 pædagogiske udviklingskonsulenter samt fra et samlet Center for Børn, Unge og Familier, der arbejder tæt sammen om kerneopgaven på hele 0 – 18 års området.

Et tæt sammentømret dagtilbudslederteam, som deler viden, erfaring og hjælper hinanden i hverdagen.

Ledernetværk, supervision og buddyordninger som sikrer, at du aldrig står alene med store og svære beslutninger.

En masterplan mod høj kvalitet i 2026, som er lavet i fællesskab i lederteamet på dagtilbudsområdet og som sætter retning og mål. Vi vil arbejde NEST inspireret i alle vores dagtilbud fra 2023 og frem.

Et dagtilbudsområde med stor mulighed for medansvar og inddragelse i de beslutninger der træffes på området.

En klart defineret stillingsprofil som dagtilbudsleder i Faxe Kommune.

 

Vi arbejder med NEST:

Det er vigtigt, at du som leder er enig i, at børn er mere ens end forskellige. Enig i, at alle børn fortjener høj pædagogisk kvalitet og at det er de voksne der skal ændre - og justere sig, når der er brug for forandring i børnemiljøerne. Vi mener, at alle børn har ret til at være i et velfungerende børnemiljø, hvor rammerne er tilpasset børnene og ikke omvendt. Ingen børn i Faxe Kommune, skal være tilfældigt heldige!

 

Personalet og bestyrelsen ønsker en leder der:

  • Magter både det organisatoriske og det menneskelige og formår at finde balancen imellem de to.
  • Vil engagere sig i trio, MED og bestyrelsesarbejdet.
  • Sætter det tværfaglige samarbejde og familiearbejdet højt på dagsorden.
  • Prioriterer arbejdet med trivslen og et stabilt fremmøde i hverdagen.
  • Er empatisk, lyttende og nysgerrig
  • Følger op på opgaver og aftaler
  • Kan sætte klare mål og visioner op, i tråd med dagtilbuddets behov og ønsker
  • En pædagogisk dygtig leder, der tilbyder personalet faglig sparring og viser vejen.
  • Har et ressourceorienteret syn på både børn og medarbejdere
  • Er tillidsfuld og imødekommende
  • Er driftssikker, har overblik, kan handle og samtidig bevare roen, også i en presset hverdag

 

Vi forventer at du er:

  • En leder med erfaring og en stærk ledelsesprofil og som har lyst til at lede igennem andre i et stort børnehus med to afdelinger.
  • Har erfaring med drift og økonomistyring.
  • Er klar og tydelig i din kommunikation til både medarbejdere og forældre.

 

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, at få tilsendt stillingsprofil og masterplan for området, eller at besøge dagtilbuddet, så bedes du kontakte dagtilbudschef Stine Birketoft Knudsen på stknu@faxekommune.dk eller Mobil: 20 40 69 34 

Ansættelse og aflønning efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d. 16. juni

Samtaler i uge 26

Ansættelse og opstart tirsdag d. 1. august 2023

Vi ser frem til at modtage din ansøgning




Børneattest og straffeattest indhentes inden ansættelse.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=69761bf4)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Lindeparken, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=69761bf4&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841835

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet