Brænder du for børn og unges trivsel, læring og dannelse? Er du optaget af at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn og unge i skolens undervisnings- og fritidsfællesskaber? Og har du store ambitioner på alle børn og unges vegne? Så er det dig, vi mangler! Faxe Kommune søger ny skolechef med tiltrædelse senest 1. august 2025
Vi søger en stærk og kompetent chef med dokumenteret solid faglig og ledelsesmæssig erfaring og indsigt på skoleområdet til at lede vores samlede skoleområde i Faxe Kommune.
Vi søger en chef, der kan stå i spidsen for vores skolevæsen, sætte den strategiske retning og sammen med centerchefen, skolelederne og øvrige ledere på hele børne-, unge- og familieområdet være med til at sikre, at vi realisere vores planer og målsætninger – kort sagt at vi får implementeret i bund.
Skolerne i Faxe Kommune er i fuld gang med at realisere en ambitiøs og omfattende udviklingsplan, som skal medføre markante forbedringer for alle børn og unge i Faxe Kommune. Formålet med udviklingsplanen er at sikre, at alle børn og unge i endnu højere grad trives, lærer og udvikler sig i skolens mange og meningsfulde fællesskaber - herunder sikre deltagelsesmuligheder for alle børn og unge. Din primære opgave er at lede det samlede skolevæsen og sikre både realiseringen af denne politisk vedtagne udviklingsplan men lige så vigtigt, at Folkeskolens Kvalitetsprogram realiseres de kommende år inden for den af byrådet afsatte økonomiske ramme til skoleområdet.
Et meget vigtigt tema i udviklingsplanen er det fælles arbejde med at realisere den politisk vedtagne strategi om børn i fællesskaber. Her skal du som skolechefen være i tæt samarbejde med skolelederne og det tværfaglige kompetencecenter, som understøtter både skoler og dagtilbud i deres arbejde for trivsel, læring og udvikling for børn og unge i udsatte positioner og finde fælles løsninger således, at flest mulige børn og unge kan trives og udvikle sig i almenmiljøerne.
Vi er:
2 store almenskoler (Haslevskolerne og 5-Kløverskolerne) med hver hhv. 4 og 5 afdelinger og dermed distriktsledelse, en stor specialskole (Skovkildeskolerne) og Ung Faxe, der består af ungdomsskole, 10. klasser, ungdomsklubber og heltidsundervisning. En samlet stab for hele Center for Børn, Unge og Familier, hvor vi arbejder på tværs af hele børne- og ungeområdet og på tværs af almenområdet og det specialiserede børneområde.
Vi er optaget af skabe rammerne for, at børn og unge kan udvikle sig til hele mennesker. Det gør vi gennem meningsfulde og trivselsfremmende læringsmiljøer og børnefællesskaber, der støtter dem i at blive glade, sunde, kreative og livsduelige og i stand til at mestre deres liv. Samtidig arbejder vi for, at unge får en ungdomsuddannelse og udvikler de nødvendige faglige, sociale, personlige, digitale og kulturelle kompetencer, der skal til for at klare sig og leve et godt liv i en moderne verden.
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads med masser af dygtige medarbejdere og ledere, der brænder for at skabe de bedst mulige rammer for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel i tæt samarbejde med deres familier og/eller netværk.
Vi har som organisation et stort fokus på professionel kapital på vores skoler, og vi tror på, at gennem samarbejde og stærke arbejdsfællesskaber bliver vi bedre til at løse vores kerneopgave samtidigt med, at vi som medarbejdere og ledere trives mere og får et bedre arbejdsmiljø på alle vores mange arbejdspladser.
Du skal som skolechef lede dette arbejde og via ledelsesstrengen og samarbejdet i MED-organisationen gå forrest i det eksemplariske samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.
Skoleområdet er placeret i Center for Børn, Unge og Familier – hvor hele børne- og ungeområdet er samlet – både almenområdet og det specialiserede børneområde. Derfor har vi et stort fokus i det samledes center på, hvordan vi kan sikre et tæt og forbindende samarbejde på tværs af både dagtilbudsområdet, skole- og fritidsområdet og det specialiserede børneområde således, at vi bliver stærke i både den almene indsats og den forebyggende indsats, så flest mulige børn, unge og familier hjælpes der – inden der bliver behov for indgribende indsatser. Du har som skolechef en vigtig og afgørende betydning ind i dette samarbejde.
Vi arbejder i centret på at udvikle et fælles børne- og ungesyn, som skal være det værdimæssige pædagogiske udgangspunkt for al vores arbejde med børn, unge og deres familier/netværk. Det er vigtigt, at du kan koble dig til dette børne- og ungesyn. Udkast til børne- og ungesyn er pt. i høring i organisationen forud for en politisk behandling sommer 2025. Det foreløbige udkast til børne- og ungesyn ligger sammen med stillingsopslaget og job- og personprofil på Faxe kommunes hjemmeside.
Vi forventer, at du:
- Har solid erfaring med strategisk ledelse og indgående kendskab til og erfaring med skoleområdet
- Brænder for udviklingen af inkluderende fællesskaber i folkeskolen og er optaget af den fortsatte udvikling af folkeskolen - både i fht. undervisningstiden og fritiden
- Har stor erfaring med ledelse af både medarbejdere og ledere
- Har erfaring med politisk betjening
- Har en anerkendende ledelsesstil og formår at få medarbejdere og ledere omkring dig til at trives og give dig følgeskab på den strategiske retning, du sætter
- Ser det som en naturlig del af din ledelse at inddrage medarbejdere, ledere og bestyrelser i arbejdet
- Trives med at gå forrest – også i modvind
- Evner at opbygge gode relationer og kan skabe resultater i en kompleks organisation
- Er generøs i din omgang med mennesker
- Er en dygtig formidler og kommunikator og begår dig let i mange forskellige arenaer – også den politiske
- Er tydelig, klar og lyttende både i det nære og i det store rum
- Kan holde overblik over både økonomi og organisation, og du evner at dykke ned i detaljen, når opgaven eller konteksten kræver det
Du kan se mere om stillingen i job- og personprofil, der ligger sammen med stillingsopslaget på Faxe kommunes hjemmeside.
Ansøgningsfristen er torsdag den 15. maj 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes med 1. runde tirsdag den 20. maj 2025 og 2. runde tirsdag den 27. maj 2025. I ansættelsesforløbet indgår en profiltest mellem 1. og 2. runde. Der vil endvidere være en opgave til 2. runde af ansættelsessamtalerne.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Adm.bygning, Tingvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/04e534d7-48f6-459f-9f11-825fb062a093