Bliv regnskabsmedarbejder i Faxe Kommune med fokus på økonomisk udvikling og automatisering

dato

Regnskabsmedarbejder med interesse for tal og kommunal økonomi

Da vores dygtige kollega har fået en anden stilling i Faxe kommune søger vi derfor en ambitiøs regnskabsmedarbejder, der har lyst til og interesse i, at være med til at understøtte en kommune i rivende udvikling inden for økonomiområdet.

Kan du lide at arbejde med kommunale økonomiopgaver, og har interesse i at være med til at gøre vores finans- og regnskabsopgave endnu stærkere, så har vi en fantastisk mulighed hos os.

Du bliver en del af Staben for Økonomi og Teknologi, hvor vi på tværs af færdigheder og enheder arbejder med at servicere, understøtte og rådgive Faxe Kommunes organisation omkring økonomistyring. Vores ambition er, at politikere og ledere skal opleve rettidig og gennemsigtig økonomistyring. Både i den overordnede styring af kommunens budget og regnskab, men også helt derud i det daglige arbejde i mødet med borgerne.

Forudsætningen for en god økonomistyring er et stærkt styringsgrundlag og fundament. Derfor søger vi en regnskabsmedarbejder der, sammen med de 5 øvrige dygtige kollegaer, kan styrke vores Finans og Regnskabsteam. Vores team bliver snart udvidet med flere dygtige kollegaer, da vores direktion har besluttet at centralisere bogføringsopgaven.

I det daglige har vi i teamet mange forskellige driftsopgaver, som du vil være en del af og vi har også en stor opgave i at supportere vores organisation. De daglige driftsopgaver består bl.a. af bogføring, udførelse af kontroller, ajourføring af anlægskartoteket, mellemkommunal opkrævning og afregning på forskellige områder, samt opfølgning og afstemning af statusafstemninger og lignende.

Ud over de daglige opgaver, har vi også stor fokus på automatisering og optimering af vores processer og du vil få en central rolle i teamet i forhold til at løse disse spændende økonomiopgaver og også være med til at udvikle, så vi bliver mere effektive i opgaveløsningen af vores daglige drift. På nogle opgaver vil du være tovholder og stå for at få opgaverne fulgt til dørs sammen med dine kollegaer.

Din hjemmebase vil være i Finans & Regnskabsteamet her i Frederiksgade i Haslev, hvor du sammen med mere end 20 andre gode kollegaer i Staben for Økonomi og Teknologi vil være med til, at udvikle det gode arbejdsfællesskab – både fagligt og organisatorisk, men også kollegialt og socialt.

Som kollega hos os kan du regne med

  • Tæt samarbejde og sparring med andre erfarne økonomimedarbejdere og -konsulenter
  • En arbejdsplads i et center, hvor vi har fokus på digitalisering og automatisering af arbejdsprocesser
  • At vi arbejder i selvstyrende teams, der giver masser af inddragelse og indflydelse
  • En hverdag, hvor der er højt til loftet, og hvor din mening bliver hørt og taget seriøst
  • En arbejdsplads, hvor vi er fleksible omkring måden, vi arbejder på omkring hjemmearbejde, mødekultur, opgaveplanlægning og samarbejdsformer
  • En uhøjtidelig arbejdsplads med plads til humor, hvor trivsel og faglighed danner rammen for vores arbejde med tid til det sociale
Hvad forventer vi af dig?

  • Du har et grundlæggende godt kendskab til den kommunale regnskabs- og økonomiopgave
  • Du har erfaring med KMD OPUS og SAP
  • Det er en fordel hvis du er stærk i Excel
  • Du drives af høj faglighed og er interesseret i udvikling af arbejdsgange og digitaliseringens muligheder
  • Du er initiativrig, ansvarlig, udadvendt og nysgerrig og er hverken bange for at komme med spørgsmål eller ideer – også ind i det sociale fællesskab
  • Det vil være en fordel hvis du har viden omkring f.eks. anlægskartotek, mellemkommunale afregning/opkrævning, statusafstemninger, kontroller, rådgivning og driftsopgaver generelt, der ligger en den kommunale driftsopgave.
  • Din erhvervsmæssig baggrund kan med fordel være med erfaring fra lignende stilling i det offentlige, gerne i kommunalt regi.
  • Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig. Du kan enten have en mellemlang eller videregående uddannelse med fokus på økonomi, økonomifagligt uddannet HK’er eller noget lignende. Det vigtigste er at du brænder for den kommunale økonomiopgave.
I Faxe Kommunes økonomiafdeling lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet, og hvor vi har det godt med hinanden – også når vi har travlt, for det har vi. Du vil få en varieret hverdag med spændende udfordringer, hvor du bliver en del af et dynamisk team, der værdsætter samarbejde og faglig udvikling.

Vi er en fleksibel arbejdsplads med flekstid og mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen. Vi værdsætter dog også fysisk tilstedeværelse for at vedligeholde det sociale og faglige miljø i afdeling.

Når du søger jobbet

Ansøgningsfristen er torsdag, den 19. juni 2025.

Der vil blive afholdt samtale onsdag d. 25. juni 2025. Med henblik på ansættelse pr. 1. august 2025.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte regnskabschef Thilde Nestved på tnest@faxekommune.dk eller på 2164 5905

Fakta:

Din arbejdsplads bliver i Haslev i gåafstand fra Haslev Station. Rejser du med tog, er rejsetiden fra København til Haslev ca. 45 min. Kommer du i bil, ligger Haslev 6 km fra Sydmotorvejen/Køgebugtmotorvejen. Vi har parkeringspladser ved rådhuset, hvor der også er pladser til opladning af elbiler.

Faxe Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Læs evt. mere om Faxe Kommune på hjemmesiden Faxekommune.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/63598946-7569-45ca-a872-2531bb80a1b6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet