Bliv leder af fællesadministration i Center for Børn, Unge og Familier i Faxe Kommune

dato

Leder af Fællesadministration i Center for Børn, Unge og Familier søges

Har du stærke kompetencer og erfaring inden for økonomistyring, administrativ drift og ledelse i en stor offentlig organisation og sætter du en ære i sikker drift? Og har du lyst til at være en del af en stab, der har fokus på at sikre de bedst mulige rammer for børn, unge og deres familier på tværs af alle tilbud på 0-18 årsområdet? Så kig her:

Vi søger en engageret og dygtig leder til vores samlede center på almenområdet og det specialiserede område for Børn, Unge og deres Familier i Faxe Kommune.

Som leder af fællesadministrationen får du ansvaret for drift og administrationen på stort set hele centrets fagområder. Vores fokus i hele centret er på at sikre et helhedsorienteret og tværgående fokus på vores mange tilbud på tværs af almenområdet og det specialiserede børneområde. I fællesadministrationen er vores fokus på at skabe god og effektiv administration og drift som et godt fundament for kvalitet i vores kerneydelser for borgerne.

Vi tilbyder:

Staben består af to teams: en fællesadministration og et konsulentteam. Der er store samarbejdsflader mellem de to teams, ligesom der er en stor samarbejdsflade ud til resten af organisationen. Den fornemmeste opgave for vores to teams i staben er at sikre de bedst mulige rammer for alle vores dygtige medarbejdere og ledere. Det hele handler om børn, unge og deres familier og styrke deres muligheder for at lykkes med deres drømme for deres liv.

Du skal være leder af den samlede stab sammen med lederen af konsulentteamet, og I vil således få et tæt samarbejde indbyrdes, men også sammen med Centerchefen og de fagchefer, der er for hvert fagområde.

Du bliver nærmeste personaleleder for vores 11 dygtige medarbejdere i fællesadministrationen, og du refererer direkte til Centerchefen for Center for Børn, Unge og Familier, og du får en central rolle i at videreudvikle vores drift og administration i hele centret.

Det er vores ambition at have sikre og effektive processer både i dybden på vores forskellige fagområder men ligeledes på tværs af vores forskellige fagområder, således at vi sikrer sammenhæng og smidighed på tværs. Sikker drift, effektive og hurtige sagsgange, der understøtter god økonomistyring og sikring af borgernes retssikkerhed er nøgleordene for fællesadministrationen.

Vi søger en leder, der evner både at lede for ved at gå forrest og vise retningen, og at lede efter læringspotentialer ved at søge de gode løsninger sammen med medarbejdere og anvende deres kompetencer i bestræbelserne på at skabe fortsat udvikling. Kort sagt en leder, der lytter, viser vej og ønsker at spille alle gode, samtidigt med at du kultiverer et miljø, hvor ideer og nytænkning ofte vokser ”fra neden”.

Vi er samtidig en kommune, hvor vi insisterer på at have arbejdspladser, hvor medarbejdere og ledere trives og har en fælles forståelse for, at vi er hinandens arbejdsmiljø og at fokus på samarbejde og stærke arbejdsfællesskaber er nøglen til at sikre både trivsel og glæde men også høj produktivitet blandt medarbejdere og ledere.

Så hvis du motiveres af ovenstående og samtidig er en dygtig og erfaren leder indenfor administration og drift, som også er optaget af at skabe og videreudvikle gode arbejdspladser, så er det dig, vi leder efter.

Om dig:

  • Du er en dygtig personaleleder og du har relevant videregående uddannelse inden for økonomi, offentlig administration eller lignende.
  • Du har solid erfaring og viden om diverse- økonomi- og bogholderisystemer og navigere godt indenfor administrative systemer generelt
  • Du har erfaring med jura, økonomi og administration og drift fra den offentlige sektor – og gerne fra børne- og ungeområdet.
  • Du har ledelseserfaring og har ellerede en lederuddannelse eller interesseret i at tage en.
  • Du ser dig selv som en del af opgavevaretagelsen og er ikke bange for selv at tage fat sammen med medarbejderne for at løse opgaverne, fordi du ser det som en fælles opgave at lykkes med de samlede opgaver i enheden.
  • Du brænder for at sikre effektive administrative processer og systemer og er god til at udvikle, forankre og vedligeholdelse retningslinjer og procedurer for administrative sagsgange.
  • Du samarbejder bredt og godt med alle samarbejdspartnere i og uden for organisationen og du har blik for at skabe følgeskab omkring opgaverne og den strategiske udviklingsretning
Du kan koble dig til vores ledelsesgrundlag i Faxe Kommune, som du kan læse her.

Ansættelsesforløbet:

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte Centerchef Dorthe Lund Nielsen på tlf. 3010 4172.

Ansøgningsfristen er den 19. maj 2025. Vi afholder første samtalerunde torsdag den 22. maj 2025. 2. samtalerunde afholdes onsdag den 28 maj 2025. Der vil blive gennemført en profiltest forud for 2. runde.


Om Faxe Kommune

I Faxe Kommune er vi et stort fællesskab bestående af cirka 37.200 borgere og 2.550 medarbejdere.

Du bliver en del af en stor organisation, hvor rigtig mange faggrupper samarbejder om at skabe de bedste tilbud, muligheder og resultater inden for både velfærdsområderne, erhverv, infrastruktur, uddannelse, frivillighed – og alt det, der hører med til ”det hele liv”. Vi samarbejder gerne på tværs af faggrænser indadtil og med borgerne og civilsamfundet udadtil.

Faxe Kommune er centralt placeret på Sjælland med gode motorvejsforbindelser mod syd og nord. Vi har desuden fire togstationer, der kan bringe dig hurtigt og smidigt mod Køge, Næstved, Roskilde og København.





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Adm.bygning, Tingvej, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c6d870a3-7204-427c-ab4e-3b6ed9671013

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet