Bliv kyst- og klimatilpasningsmedarbejder i Faxe Kommune og gør en forskel for fremtiden

dato

Kystbeskyttelse og klimatilpasning i centrum

Vil du stå i spidsen for arbejdet med at sikre Faxe Kommune mod klimaforandringer?
Er du motiveret af at gøre en forskel for mennesker, natur og samfund? Trives du i spændingsfeltet mellem komplekse myndighedsopgaver, politiske dagsordener og store projekter?

Så er du måske vores nye kyst- og klimatilpasningsmedarbejder i Faxe Kommune.

Vi ser frem til, at du bidrager med

Sagsbehandling og myndighedstilladelser efter kystbeskyttelsesloven

Projektledelse og facilitering af kystbeskyttelsesprojekter – både fællesprojekter og individuelle løsninger

At skabe den gode dialog med borgere, grundejere, rådgivere og tæt samarbejde med dine kolleger på tværs af fagligheder

Udarbejdelse af politiske sagsfremstillinger, hvor komplekse faglige problemstillinger bliver omsat til klare beslutningsoplæg

På sigt også at drive og udvikle kommunens klimatilpasningsindsats i tæt samarbejde med kolleger og eksterne partnere

Din profil

Vi forestiller os, at du har en faglig baggrund inden for fx natur, miljø, planlægning eller ingeniørfag.

Det vigtigste er, at du:

har erfaring med projektledelse og trives med at styre komplekse processer fra start til slut

ser samarbejde på tværs af fagligheder som en styrke og naturligt bringer kollegers kompetencer i spil

kan skabe relationer og engagere borgere, interessenter og samarbejdspartnere i løsninger

har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan omsætte faglig viden til forståelige beslutningsoplæg

er nysgerrig, engageret og tør kaste dig ud i nye opgaver – også når der ikke findes en manual

gerne har kendskab til kystbeskyttelsesloven, vandløbsloven eller lignende, og arbejdet i en politisk styret organisation (det er en fordel, men ikke et krav)

Sådan lykkes du i jobbet

I dit nye job får du en nøglerolle i at omsætte den politiske interesse og borgernes behov for tryghed til konkrete projekter – fra kystbeskyttelse til klimatilpasning i hele kommunen.

På den korte bane lykkes du, når du kan skabe overblik i komplekse processer, tage myndighedsansvaret på dig og få projekterne godt fra start.

På den længere bane lykkes du, når du formår at samle borgere og interessenter om fælles løsninger og når du kan omsætte tværfagligt samarbejde med kolleger til stærke helheder, der bidrager til, at kommunen bliver klædt på til fremtidens klimaforandringer.

Du skal kunne navigere i et felt, hvor der både er stærke holdninger, store følelser og mange faglige hensyn.

Om afdelingen, dine nye kolleger

I Natur, Miljø & Klima er vi 17 medarbejdere og en afdelingsleder. Vi arbejder bl.a. med natur, vandløb, miljø, spildevand, jord, grundvand, kystbeskyttelse og klimatilpasning.

Vi deler en fælles passion for at passe på og udvikle vores kommune. Vi trækker på hinandens fagligheder, udvikler os gennem sparring og diskussioner – og vi er mindst lige så gode til at grine sammen, spise kage og tage en brætspilsaften indimellem.

Om Charlotte, din nye leder

Jeg prioriterer åben dialog og et fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af selvledelse. Du får frihed til at tilpasse dine opgaver og finde dine egne løsninger på vejen til resultaterne.

Jeg er lyttende og sætter pris på forskellighed i afdelingen – både når vi diskuterer fagligt, og når vi har det sjovt sammen. Det er vigtigt for mig, at vi som afdeling hele tiden udvikler os, både menneskeligt og fagligt, og jeg er derfor åben for at prøve nye veje og byder innovative tiltag velkomne.

Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en organisation, der arbejder engageret for vores kommune og borgere. Udover kantine, en attraktiv pensionsordning og en aktiv personaleforening tilbyder vi:

Familievenlig fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde to dage om ugen

Fri parkering (også til elbiler) – og blot ti minutters gang til Haslev station med gode pendlermuligheder (48 min. fra Hovedbanen)

Gode muligheder for udvikling gennem kurser, efteruddannelse og sparring med dygtige kolleger

En afvekslende hverdag, hvor ikke to dage er ens

Søg dit nye job

Send din ansøgning digitalt senest 9. oktober 2025 – vi glæder os til at læse den.
Vi holder samtaler 21. oktober 2025, og vi håber at kunne byde dig velkommen 1. december 2025.

Har du spørgsmål til jobbet, kan du ringe eller sende en mail til afdelingsleder Charlotte Rosenblad Ralund på 24 94 73 10 eller crose@faxekommune.dk



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Rådhuset, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/30772394-0b47-42a8-bd78-db361c550d63

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet