Kære pædagog – mon ledelse er noget for dig?
Dalby Børnehuse søger en pædagog med funktion som afdelingsleder og vi vil glæde os til at modtage din ansøgning hvis nederenstående er noget du kan koble dig på
Vi leder efter dig som er den helt rigtige til at komme og være med til at løfte kvaliteten og bidrage til den gode udvikling af dagtilbuddet sådan at Dalby Børnehuse går ind i fremtiden med høj faglighed, arbejdsglæde og trivsel for alle.
Som afdelingsleder i Dalby Børnehuse skal du indgå i helt tæt samarbejde med dagtilbudslederen og være med til at understøtte det pædagogiske personales arbejde med børnegrupperne. Herudover vil der være administrative opgaver som du får det fulde ansvar for.
I Dalby Børnehuse er vi i gang med en rivende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at implementere elementer fra ”NEST møder Dagtilbud” som pædagogisk tilgang og metode med afsæt i det fælles børnesyn;
”Børn gør det godt, når de kan” – og lykkes de ikke er det os voksne, der skal gøre tingene anderledes.
Vi arbejder hen i mod en systematisk og struktureret tilgang til pædagogik og planlægning med stigende bevidsthed på de pædagogiske formål.
Der er blandt andet fokus på det gode børneliv og det gode arbejdsfællesskab og hvor du forpligter dig til, at møde alle børn og voksne i kvalificeret samspil.
Dalby Børnehuse er en integreret institution med fire vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.
Vi bor i et stort stjerneformet træhus og en mindre fritliggende bjælkehytte, med de skønneste udearealer, hvor de store legepladser er opdelte for vuggestuebørnene og børnehavebørnene.
I skrivende stund er der en stor ombygning i gang her, som vil forene stjernehuset og bjælkehytten, samt give os en stor multisal og den har givet os 2 nyrenoverede stuer til børnegrupper.
Er det dig som:
- har erfaring med; ledelse – ledelse af forandringer – ledelse af pædagogiske processer – varetagelse af administrative opgaver.
- er relations-kompetent og har et ressourceorienteret og moderne børnesyn.
- kan arbejde med en evalueringskultur, der anvendes i et fremadrettet læringsperspektiv, hvor du bruger den systematiske refleksion aktivt og får den omsat til justeringer og handling i den pædagogiske praksis.
- vil bidrage positivt og forpligtende i vores arbejdsfællesskab.
- har det godt med at være en god rollemodel og gør dig umage med dine arbejdsopgaver.
- er venlig, tydelig og som kan lide at arbejde i tilpas strukturerede rammer som du selv er med til at definere.
Du er mere end velkommen til at komme på et uforpligtende besøg med en rundvisning, inden du sender din ansøgning.
Med den udviklings-dagsorden, som vi har i Dalby Børnehuse, er det utroligt vigtigt at vi matcher hinanden i forhold til børnesyn. Lad os derfor være ærlige i mødet med hinanden og mærke godt efter om der er grobund for et godt og langsigtet samarbejde.
Vi vil holde ansættelsessamtaler i uge 33.
Ring på 21 31 98 71 - Dagtilbudsleder Line Lund Larsen
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer, pr. 1. september 2026.
I forbindelse med ansættelser indhenter vi børne- og straffeattest og tager reference.
Alle arbejdspladser i Faxe Kommune er røgfrie.
Søg via linket senest kl. 12.00 tirsdag den 11. august 2026
Sammen med din motiveret ansøgning beder vi dig vedhæfte CV samt relevante dokumenter, evt. uddannelsesbevis.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Dalby Børnehuse, Heeringvej, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/5d7bf12e-e09d-4ead-9a8b-b63b2a18a0a1