BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en barselsvikar til behandling af trafiksager i Faxe Kommune
Der er fart på udviklingen i Faxe Kommune, og derfor søger vi hurtigst muligt en engageret og dynamisk barselsvikar til sagsbehandling af sager inden for trafikmyndighedsområdet. Du vil blive en del af Plan, Byg og Trafik afdelingen, og indgå i vores arbejde med at levere gode afgørelser i et borgerrettet miljø.
Vi leder efter en kollega, der trives i et miljø hvor opgaverne er mange, og hvor du som person har lyst til at arbejde med en bred vifte af spændende opgaver indenfor trafikområdet, herunder også selvstændigt håndtere telefoniske og skriftlige borgerhenvendelser relateret til trafikale spørgsmål. Afhængigt af dine kompetencer vil du i trafikteamet komme til at arbejde med myndighedsopgaver indenfor vejlovgivningen, herunder sagsbehandle tilladelser samt håndhævelse af regler. Endvidere er der mulighed for at arbejde med trafiksikkerhedsområdet, afhængigt af dine kompetencer.
Du har måske en baggrund indenfor trafikområdet gerne trafikmyndigheden, men dette er ikke et krav. Har du erfaring fra den kommunale sagsbehandling er det er plus. Vigtigst af alt er det, at du har lyst til at arbejde med sagsområdet, og villig til at indgå i teamarbejdet. Vi forventer, at du har gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, at du er selvstændig i din opgaveløsning, og at du har en proaktiv tilgang til sagsbehandlingen.
Vi forventer, at du har kørekort til bil.
Du bliver en del af Plan, Byg og Trafikafdelingen i Center for Plan og Miljø. Centeret er samlet på Rådhuset i Haslev. Vi sætter fleksibilitet og godt kollegaskab højt, og vi er alle sammen engagerede kollegaer, der husker at hjælpe hinanden, selvom vi har travlt. Vi kommer hinanden ved i det daglige, og det giver en masse sparring på tværs, som giver værdi både i hverdagen og i opgaveløsningen.
Vi kan tilbyde dig en afvekslende og spændende hverdag med faglige og personlige udfordringer. En arbejdsplads, hvor tillid og frie rammer under ansvar er nøgleord. Vi har et godt arbejdsmiljø med erfarne kolleger, som glæder sig til at tage imod dig.
Vi har flextid og tilrettelægger derfor i vid udstrækning vores egen dag. I Haslev er der direkte togforbindelse mellem København, Haslev, Næstved.
Stillingen er et vikariat til den 1. oktober 2024 med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdssted: Center for Plan og Miljø, Frederiksgade 9 i Haslev
Vil du vide mere:
Du kan læse mere om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk
Du er også velkommen til at kontakte Afdelingsleder Rie Christiansen tlf. 2153 2830.
Der er ansøgningsfrist den 22. februar 2024, og vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 27. februar 2024.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1a2e4a2b)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Faxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5988895