Afdelingsleder til Specialskolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingsleder til Specialskolen i Faxe Kommune

Har du flair for at arbejde med ledelse til gavn for særligt udfordrede børn og unge? Tænker du læring og pædagogik med afsæt i børneperspektiver og er du situationsvurderende i din ledelsestilgang? 

 

Specialskolen vokser og derfor opnormeres også ledelsesmæssigt.

Vi søger endnu en outstanding afdelingsleder, som dedikerer sit engagement til specialområdet. En afdelingsleder som beriges af ordentlig opgaveløsning og samtidig motiveres af at afsøge forbedrende veje og metoder.

Vi brænder for og finder os forpligtigede på at udbyde det bedst mulige skolematch for udfordrede børn og unge, hvilket fordrer mangesidet fagnysgerrighed.

  • Her udbydes et spændende ledelsesfelt.

 

Om Specialskolen

Specialskolen blev selvstændiggjort med virke pr. august 2022, og befinder sig fortsat i en udviklende skabelsesvirkelighed - hvor vi er videbegærlige på at fremvirke den bedst mulige praksis med afsæt i evidens og erfaring.

Vi forhaster os ikke, selvom der er run på - men bevæger os målrettet i et nysgerrighedsfelt, hvor vi udfordrer og inddrager hinandens og andres perspektiver og viden. Dette bevirker, at vi løbende justerer tilgangene sammen med afsæt i progressionsfokus og meningsgivende indsatser.

 

På Specialskolen er medarbejderne fagligt opdaterede og besidder specialpædagogisk erfaring. Vi holder hinanden ansvarlige for en høj faglighed, hvilket fordrer gode samarbejdsevner og høj arbejds-etik. Vi arbejder kollegialt op bakkende og tager medansvar for at løfte hinandens professionalisme. Det betyder bl.a., at vi tør stille spørgsmål og undrer os sammen over hinandens praksisser.

 

Specialskolen består af flere afdelinger; Øen i Haslev og Centerklasserne i Karise.

 

Læs mere om Specialskolen i Faxe kommune på hjemmesiden: Om Specialskolen Specialskolen (faxekommune.dk)

 

Øen er Faxe Kommunes selvstændige tilbud til børn, der har brug for et meget struktureret undervisningstilbud.

Skolen varetager visiterede elever i 0. – 9. klasse med autismespektrum vanskeligheder, elever med ADHD-diagnose og/eller socioemotionelle vanskeligheder.

Eleverne er fagligt læringsmodtagelige på nogenlunde alderstilsvarende niveauer, men har ofte svært ved at orientere sig i det sociale felt og foretager som følge deraf uhensigtsmæssige valg i forhold til handlinger og adfærd. Dette kan komme til udtryk (ofte kortvarigt) i form af manglende impulskontrol og udad reagerende adfærd.

 

I undervisningen arbejder vi med tydeligt fokus på virksom og visuel understøttet struktur samt positivt anvisende pædagogik i forebyggende low arousal tilgang.

Målet er, at alle elever går til afgangsprøve enten på almene vilkår eller særlige vilkår.

 

Hver klasse har tilknyttet en klassepædagog med specialkompetencer.

Supervision og faglig sparring i samarbejde med PPR er en fast bestanddel på skolen.

Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen i tværfaglige selvstyrende teams.

Vi arbejder for og med, at eleverne udfordres inden for nærmeste udviklingszone med henblik på individuel potentialeudfoldelse med en så solid faglig ballast som muligt.

 

Centerklasserne er pt. fysisk placeret på Karise skole. Tilbuddet er for elever fra 0. til 10. årgang. Målgruppen er elever med betydelig funktionsnedsættelse, der viser sig ved en forsinket kognitiv udvikling, herunder syndromer og bevægehandicap, høre- og synshandicap samt sociale og kommunikative vanskeligheder. I relation hertil kan eleverne have milde adfærdsforstyrrelser – herunder opmærksomhedsvanskeligheder. Eleverne i Centerklasserne har behov for et struktureret pædagogisk undervisningsmiljø. Dagligdagen er organiseret med forudsigelighed og fast struktur. Der lægges i undervisningen vægt på den visuelle støtte, og eleverne undervises på mindre hold. Undervisningen tilrettelægges efter den enkelte elevs ressourcer, udviklingstrin og særlige behov.

Centerklasserne har et tæt samarbejde med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som tilbyder vejledning og rådgivning til forældre og personale i Centerklasserne. PPR er tværfagligt sammensat og har således psykologer, ergoterapeut, fysioterapeut samt logopædæder ansat.

Om lederjobbet

I undervisningen arbejdes med tydeligt fokus på virksom og visuel understøttende struktur samt positivt anvisende pædagogik.

Vi forventer derfor, at du kan motivere til og guide medarbejdere udi arbejdet med samstemt teamsamarbejde – herunder meningsgivende opgave- og ansvarsfordeling i et team, individuelle tilrettelagte forløb og understøttende strukturer i klasserumskontekst - hertil er du realistisk, tydelig og positivt anvisende omkring forventninger.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med målgruppen og specialområdet, men det er ikke et krav – dog imødeses at du er særdeles interesseret i det, og at du har et erfarent ledelsesafsæt i så fald.


Specialskolen har behov for, at du ledelsesmæssigt

  • har en pædagogisk uddannelse (fx lærer) suppleret med lederuddannelse eller tilsvarende.
  • har erfaring med ledelse på skoleområdet - og har især flair for personaleledelse; enten fra kommunalt regi eller fra fri- og privatskole feltet.
  • er dygtig til at motivere, skabe tillid og bidrage til frembringelse af medarbejderes egne løsningsforslag – og du udfordrer gerne de gode ideer konstruktivt og positivt med henblik på fælles afdækning af løse ender inden igangsætning.
  • har viden om eller lyst til at sætte dig ind i visitationssamarbejde og varetage Specialskolens rolle heri sammen med resten af lederteamet.
  • er rammesættende og god til at arbejde involverende og struktureret samt følge op på igangsatte initiativer.
  • har appetit på og ideer til at planlægge skoleår virksomt (måske på nye bedre måder); herunder fag- og opgavefordeling, notering af opgaveoversigter og guidning udi skemalægning samt øvrige logistiske opgaver – i samarbejde med ledelse, sekretær og skemalægger m.fl.
  • du har viden om at tilrettelægge arbejdsopgaver og lede jævnfør overenskomster og lokalaftaler for pædagogisk personale samt HR-personalejura.
  • du er en kyndig og hyppig kommunikator i både tale og skrift - og har en naturlig imødekommende fremtoning i mødet med omverden, hvor du samarbejder udvidet og professionelt med forældre og øvrige samarbejdspartnere i løsningsorienteret tilgang.
  • du er reflekterende og håndterer uhensigtsmæssig opførsel med rummelighed og viden samt erfaring udi forebyggende og nedtrappende tilgange.
  • du finder det givtigt at medvirke i det strategiske arbejde for at udvikle Specialskolen som én samlet organisation på tværs af afdelinger.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et mangesidet job med indflydelse på den faglige og pædagogiske udvikling i samspil med dygtige og imødekommende kolleger, som kan og vil udvikle i fællesskab.

Et fællesskab med en rar medmenneskelig omgangstone, hvor vi samtaler ærligt og ordentligt med og om hinanden.

 

Du får en ligeværdig plads på ledelsesholdet som medspiller i udviklingsprocessen for vores selvstændiggjorte Specialskole, hvor vi imødeser muligheder for at skabe en forgangsskole i en kommune i virkelysten udvikling – som imødeser input og arbejder aktivt forbedrende hermed.

 

Vi tilbyder ansvar for eget ledelsesrum, hvor du i stort omfang er selvtilrettelæggende – forventeligt under hensyntagen til aftaler indgået i ledelsesteamet, da vi gør en dyd ud af aftaleoverholdelse.

Vi tilbyder et nærværende ledelsesteam, hvor vi er tilgængelige for hinanden og sparrer om opgaveløsninger – da vi deler succeser og bærer udfordringer sammen.

Vi tilbyder en uformel, hyggelig og humoristisk samværsform i ledelsesteamet. Vi er yderst modtagelige for at "ryste energi til hovederne" sammen – gerne på alternative måder, og giver god plads til dine ideer hertil.

 

Tiltrædelse og arbejdstid
Fuldtidsstillingen tiltrædes forventeligt med ansættelse pr. 1. juni 2024.

Ansøgningsfrist
Vi modtager din ansøgning og dit CV - gerne med kopi af uddannelsespapirer - senest mandag den 15. april 2024.

Dato, tid og sted for ansættelsessamtaler
Vi holder 1. samtalerunde tirsdag den 23. april 2024 i tidsrummet 12.00 – 17.00.

Vi holder evt. 2. samtalerunde fredag den 26. april 2024 i tidsrummet 12.30 – 16.00 (her må bl.a. forventes en case).

  • Begge samtaler holdes på adressen: Sofiendalsvej 42A, 4690 Haslev.


Vil du vide mere om jobbet?
Kontakt for yderligere information:

  • Afdelingsleder Christian Langhorn-Rønn og Afdelingsleder Anders Lind Thrane på telefon 2490 2416
  • Skoleleder Tinella Lykke Svarrer på telefon 3047 5346.

 

  • Vær gerne opmærksom på at telefonerne svares sparsomt i påskeferien.

 

Find mere information om Faxe Kommune på www.faxekommune.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal aftale for afdelingsledere.

Børneattest og straffeattest uden bekymrende anmærkninger er forudsætning for ansættelse.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=706eca55)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018520

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet