Administrativ medarbejder til Kultur&Fritid

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Frisk, fleksibel & robust administrativ medarbejder til Kultur & Fritid

Faxe Kommune har et mangfoldigt og engageret foreningsliv, som Kommunen sætter stor pris på - og støtter på forskellige måder. Vi har fokus på borgere, frivillige og foreninger. Vi går i dialog og søger at skabe resultater i fællesskab.

Vi søger en frisk, fleksibel og robust administrativ kultur & fritidsmedarbejder, der:
•    Har lyst til at hjælpe engagerede ildsjæle godt på vej.
•    Er god til at være i dialog med mange og engagerede personer, der brænder for deres projekt/ forening.
•    Har et rigtig godt greb på administrative opgaver, herunder kommunal økonomi, tilskudsbehandling, fordeling af lokaler og andet, hvormed Faxe Kommune støtter frivillige kræfter i kommunen.
•    I øvrigt er frisk på at give en hånd med, hvor der er brug for det i en mangfoldig hverdag.

Stillingen er placeret i Kultur & Fritid i Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. Vi holder til på Jernbanegade 62 i Haslev.
Vi fungerer som frivillige og foreningers indgang til Kommunen. Vi giver gode råd og vejledning, behandler ansøgninger om tilskud og andre henvendelser samt søger at koordinere på tværs. Samtidig varetager vi sekretariatsbetjeningen af Plan & Kulturudvalget, Folkeoplysningsudvalget, Frivilligt Samråd med flere. Vi har derved kontakter til en bred vifte af samarbejdspartnere på området.

Dine opgaver:
Vil hovedsagelig bestå i:

  • Administrativ sagsbehandling, som: bookingopgaver, vejlednings- & informationsopgaver, tilskudsbehandling og økonomi på foreningsområdet.
  • Skrive og tage referater/notater.
  • Projektopgaver og andre små og store opgaver i forhold til centrets arbejdsområde.
  • Du skal være med i planlægning og gennemførelse af et mindre antal arrangementer, som kan ligge om aftenen eller i weekenden.

Den konkrete opgavesammensætning aftales sammen med dine nye kolleger.

Vi forventer af dig, at:
•   Du har en relevant administrativ uddannelse, fx HK kommunalt eller professionsbachelor i offentlig administration.
•    Du har erfaring med administrativt arbejde, både sagsbehandling og økonomi.
•    Du har arbejdet med, og er fortrolig med digitale systemer – gerne KMD OPUS, Winkas og SB-sys/NEM-sag, inkl. office-pakken, som vi anvender. 
•    Du har et godt kendskab til foreningsliv og frivilligt arbejde – gerne via egne erfaringer.
•    Du kommunikerer enkelt og godt både på skrift og via telefonen - for at sikre et godt samarbejde med foreninger og borgere.
•    Du i øvrigt er indstillet på at tage fat på opgaver og systemer, du nødvendigvis ikke kender til.
•    Du kan holde styr på forskelligartede opgaver i løbet af en dag og kan håndtere, at der kommer nye opgaver til i løbet af dagen – for i sidste ende at få landet de fleste opgaver til tiden.
•    Du er fleksibel i forhold til aften-/weekendarrangementer samt møder med foreninger (aftales normalt i god tid).

Vi tilbyder:
Et spændende og afvekslende job med masser af udfordringer. Hertil kommer et godt arbejdsmiljø, hvor gode og engagerede kolleger er klar til at samarbejde med dig. Endelig vil du møde og være i dialog med en bred vifte af engagerede personer fra foreninger, klubber, institutioner og andre samarbejdspartnere.

Stillingen er indtil videre på 30 timer ugentlig. Vi håber du kan begynde den 1. maj eller snarest derefter.

Yderligere oplysninger:
Få mere information om Faxe Kommune her på: Faxekommune.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte centerchef Benny Agergaard på telefon 51169361 eller på mail: beag@faxekommune.dk 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønniveauet vil matche dine kvalifikationer.

Ønsker du at søge stillingen, skal vi have din ansøgning senest den 2. april. Første samtalerunde forventes afholdt den 10. april 2024.
 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=d81534b2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Frederiksgade, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013422

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet