2 pædagoger søges til SFO Viben

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger 2 pædagoger til SFO Viben i Haslev

Hvis du brænder for at arbejde med de 6 til 9-årige, og ønsker at indgå i et fællesskab, hvor vi sammen bidrager til børnenes udvikling og trivsel - og kan se dig selv i en SFO - kan du være en af vores nye pædagoger på hel eller deltid.

Vi har brug for nye kolleger, både om morgenen før skoletid, kl. 6-8 samt i eftermiddagstimerne efter skoletid. (Mandag, tirsdag og torsdag fra kl. 13.30, onsdag fra kl. 12.45 og fredag fra kl. 12.00)

Hvis du har lyst til at være en del SFO Viben, med et ugentlig timetal på mellem 12 og 32 timer, gerne i en kombination, hvor der er dage, hvor du møder tidligt og andre dage, hvor timerne ligger om eftermiddagen, så tøv ikke med at søge stillingen hos os. Det kan være, at du har et andet deltidsjob, og kan kombinere det med en stilling hos os.

Der er mulighed for at være en del af skolen også som klassepædagog i undervisningen og UUV – det er ikke et krav på nuværende tidspunkt – men det kan være at du senere får lyst til at udvikle dig indenfor dette område.

SFO Viben er Vibeengskolens SFO og vi har 10-års jubilæum i 2024. Vibeengskolen er beliggende i et naturskønt område, med rigtig gode muligheder for alsidige aktiviteter både inde og ude. Vi har egen hal og lokaler, der er gennemtænkt i forhold til pædagogiske muligheder indenfor kreative værksteder, legerum, samt idræt, leg og bevægelse. I SFOen er ca. 200 børn fra 0.-2. årgang. På skolen er ca. 440 elever og 50 medarbejdere, fordelt på 0.-6. årgang. Skolen har tilknyttet modtageklasse og 2 gruppeordninger.

Vores hverdag bærer præg af godt humør og stort engagement. Vi interesserer os for hinandens velbefindende, er hjælpsomme og støttende i dagligdagen.

Du er som vores nye kollega, uddannet pædagog, gerne med erfaring fra aldersgruppen, og er positiv og initiativrig.  

Vi forventer at:

  • du kan handle relationskompetent i arbejdet med SFOens børn, og at du er klar til at arbejde helhedsorienteret omkring børnene i samarbejde med forældre og kollegaer
  • du er anerkendende i din kommunikation, har en positiv tilgang til dit arbejde, og brænder for at give børnene et varmt og udviklende fritidstilbud, der understøtter deres personlige, sociale og faglige udvikling.
  • Du er engageret, ansvarlig og mødestabil

Hvis du er nysgerrig og vil vide mere så send en SMS til afdelingsleder Katja Schou Rasmussen på tlf.: 30 51 60 33. Så kontakter hun dig. Eller send straks din ansøgning

Vi ser frem til at byde dig velkommen, så send os en ansøgning via "send ansøgning" nedenfor senest d. 25. oktober 2023 – ansættelsessamtaler afholdes fra kl. 16 mandag d. 30. okt.2023.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b285e055)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Faxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Faxe Kommune, Vibeeng Allé, 4690 Haslev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923721

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet