Sydsjællands og Lolland Falsters Politi: Uddrag af døgnrapporterne fra weekenden 21.-23. juli

Profilbillede
dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

RØDBY: Bugserede uindregistreret bil uden kørekort

Fredag morgen fik politiet en anmeldelse om, at to biler kørte rundt på en mark med afgrøder lidt uden for Rødby, og en patruljebil kørte mod stedet. På Rødbyvej mødte politibetjentene et vogntog med de pågældende biler: Det var en personbil, der trak en firehjulstrækker i en spændestrop. Der var ikke plader på firehjulstrækkeren, og føreren – en 26-årig mand – havde heller ikke noget kørekort. Han blev herefter sigtet for kørsel uden førerret og for at køre et uindregistreret køretøj. Der blev fundet 5,6 gram amfetamin i bilen og en foldekniv, og den 26-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.

 

HOLME-OLSTRUP: Brand i hækken

Fredag eftermiddag brændte en ligusterhæk på Hyacintvej i Holme-Olstrup. Det viste sig at være uforsigtig omgang med en ukrudtsbrænder, der havde antændt beplantningen, men ilden blev slukket ved hjælp af en haveslange. Beklædningen på en garage blev sodsværtet. Politiet sigtede en 43-årig kvinde, som havde brugt ukrudtsbrænderen, for overtrædelse af beredskabsloven.

 

SAKSKØBING: 80-årig franarret dankortet

Fredag eftermiddag skete det igen: Skruppelløse bedragere havde held til at lokke et betalingskort fra en ældre kvinde. Klokken 14.30 ringede "Martin Henriksen fra Jyske Bank" til en 80-årig kvinde og fortalte hende venligt, at der var forsøgt hævet et større, kontant beløb på kvindens bankkonto. Men det skulle banken da nok hjælpe med … den ville nemlig sende en medarbejder afsted for at hente kvindens dankort og hendes pinkode. Kort efter henvendte en mand sig på kvindens adresse, hvor han fik udleveret hendes dankort og forlod stedet igen til fods. Efterfølgende konstaterede kvinden, at der var hævet kontanter på hendes konto, og at bedragerne havde forsøgt at betale med kortet i et varehus.

Politiet opfordrer til, at man taler med ældre pårørende og bekendte om risikoen for at blive snydt og ikke mindst, at hverken politiet, andre myndigheder eller bankerne vil ringe og spørge efter kort, kortoplysninger eller koder. Hvis du får en mistænkelig opringning, kontakt enten din bank på dens hovedtelefonnummer eller politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.

 

VORDINGBORG: 16-årig sigtet for salg af stoffer

Lokalpolitiet var fredag aften på Karolinepladsen i Vordingborg, og her bemærkede politibetjentene noget, der umiskendeligt så ud som en handel med stoffer. En pige havde kortvarigt kontakt med en dreng, som politiet kort efter standsede. Det var en 16-årig dreng fra lokalområdet, og han havde fem små poser med i alt 9,7 gram hash og 0,2 gram skunk på sig. Han blev anholdt klokken 20.50 og sigtet for salg af ulovlige stoffer, og han blev afhørt på politistationen i Vordingborg, hvor hans var og de sociale myndigheder også var til stede. Den 16-årige blev løsladt igen klokken 1.05.

 

NYKØBING: Sigtet for vold efter slagsmål

Lørdag klokken 4.57 fik politiet en anmeldelse om, at der var et slagsmål i gang i Slotsgade i Nykøbing, men da betjentene kort efter ankom til stedet, var der forholdsvis roligt. En 53-årig mand fortalte, at han var blevet slået i baghovedet af en anden mand, og på baggrund af signalementet genkendte politiet den formodede gerningsmand, som gik på Engboulevarden. Det var en 42-årig mand fra Nørre Alslev, som blev anholdt klokken 5.22 og sigtet for vold. Efter en afhøring på politistationen blev den 42-årige løsladt igen klokken 6.04, og han fik samtidig et forbud efter restaurationsloven mod at komme på et værtshus i Slotsgade fremover.

 

NÆSTVED: Varetægtsfængslet efter flere tyverier

En 46-årig mand blev søndag fremstillet i grundlovsforhør i retten og efterfølgende varetægtsfængslet frem til den 8. august. Han er sigtet for tyveri og forsøg på tyveri og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 46-årige var i løbet af lørdagen flere gange i politiets søgelys: Første gang var om formiddagen, hvor han forsøgte at bryde ind i en bil, der holdt parkeret på Dania i Næstved. Her blev han anholdt klokken 9.33, og da han havde 2,6 gram hash på sig, blev han sigtet for både tyveriforsøg for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Da dan 46-årige blev løsladt, begav han sig til banegården, hvor han skabte noget uro og blev anholdt igen klokken 13.10. Da han blev løsladt klokken 16.13, fortsatte han til Vordingborg, hvor han smadrede ruderne i en stribe biler, der var parkeret på Marienbergvej og stjal flere forskellige ting fra bilerne. Ved hjælp af vidner blev den 46-årige klokken 18.54 anholdt for tredje gang samme dag, og denne gang tilbragte han natten i politiets varetægt, indtil retsmødet søndag.

 

NÆSTVED: Anholdt efter vold

Politiet fik lørdag aften en anmeldelse om, at to mænd havde været oppe at slås på et værtshus i centrum af Næstved. En 29-årig mand havde fået nogle slag i hovedet, efter at han haft en uoverensstemmelse med en anden gæst, som tilsyneladende havde haft en billardkugle i hånden. Den 29-årige var dog ikke kommet alvorligt til skade. En 55-årig mand fra Faxe blev anholdt klokken 23.38 og sigtet for kvalificeret vold, og han blev afhørt på politistationen i Næstved og løsladt igen klokken 3.10 søndag morgen.

 

NÆSTVED: Ville ikke rette sig efter politiet

En politipatrulje var tidligt søndag morgen i centrum af Næstved, hvor politibetjentene holdt et vågent øje med det livlige natteliv. En mand, som stod foran et værtshus, optrådte noget frembrusende over for andre værtshusgæster, og han ville ikke rette sig efter politiets anvisninger om at forlade stedet. Det var en 32-årig mand fra Korsør, som blev anholdt klokken 3.15, og for at få ro på stedet blev han taget med til politistationen. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og blev løsladt igen klokken 7.49.

 

NÆSTVED: 22-årig på afveje

Søndag klokken 8.26 blev politiet tilkaldt til en adresse på Snerlevej i Næstved, hvor en mand opholdt sig, men som nu var uønsket på stedet. Det var en 22-årig mand fra Charlottenlund, som politibetjentene bortviste. Klokken 11.24 kom endnu en anmeldelse om den 22-årige, som virkede fuld, og denne gang gik han på kørebanen på Østre Ringvej i Næstved, hvor han forsøgte at standse bilisterne. Denne gang blev han anholdt og taget med til politistationen i Næstved, og han blev løsladt igen klokken 17.00.

 

NYKØBING: Fire anholdt efter tyveri af drikkevarer

Søndag eftermiddag blev politiet tilkaldt til et supermarked i Toldbodgade i Nykøbing, hvor fire udenlandske mænd havde været på indkøb, og en af dem var gået gennem kassen uden at betale for drikkevarer til en værdi af godt 228 kroner. Alle fire blev anholdt klokken 15.07 – der er tale om fire udenlandske mænd i alderen 21-33 år. De blev afhørt på politistationen i Nykøbing og løsladt igen sidst på eftermiddagen, og det skal nu efterforskes, om de fire mænd eventuelt har yderligere butikstyverier på samvittigheden.

 

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Fuglebjerg Hindholmvej Søndag klokken 16.45 En taske
Næstved Gallemarksvej Torsdag klokken 13.00 – fredag klokken 22.00 Syv Kay Bojesen figurer, en sparegris med indhold, smykker og en sølvske
Næstved Jagtvej Torsdag klokken 9.00 – søndag klokken 12.30 Bærbar pc af mærket Acer, kontanter, smykker og en Playstation 5
Slagelse Garvergårdsvej Søndag klokken 9.30-10.30 Punge med kontanter og en sparegris med indhold
Stege Parcelvej, Lendemarke Onsdag klokken 14.00 – torsdag klokken 8.00 En sort pung med kort, kontanter og personlige papirer

 

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i weekenden haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Blangslev Præstø Landevej Lørdag klokken 22.20-1.06 ATK 106 20 50 km/t 89 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Dalby Vordingborgvej Søndag klokken 14.18-19.30 ATK 531 58 50 km/t 71 km/t Seks klip
Faxe Ladeplads Strandvejen Lørdag klokken 15.44-16.44 ATK – bestilt færdselskontrol 61 1 50 km/t 60 km/t -
Haslev Karisevej, Druetrup Lørdag klokken 17.36-19.36 ATK 98 5 70 km/t 91 km/t -
Holme-Olstrup Stationsvej Fredag klokken 18.35-19.35 ATK – bestilt færdselskontrol 17 - - - -
Lundby Kaj Lykkes Vej Fredag klokken 15.10-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 120 11 50 km/t 74 km/t To klip
Lundby Lundby Hovedgade Fredag klokken 15.10-17.10 ATK – bestilt færdselskontrol 120 11 50 km/t 74 km/t To klip
Mern Skovlinien Søndag klokken 17.01-20.01 ATK 141 14 80 km/t 120 km/t Tre klip
Næstved Kanalvej Fredag klokken 20.21-21.21 ATK 16 1 50 km/t 59 km/t -
Næstved Præstø Landevej, Fårup Søndag klokken 16.57-19.27 ATK 420 88 50 km/t 91 km/t 10 klip og fire betingede frakendelser
Næstved Vordingborgvej ved Leddet Fredag klokken 21.55-1.10 ATK 216 15 60 km/t 93 km/t Et klip
Næstved Vordingborgvej, Stenstrup Søndag klokken 13.22-16.22 ATK 556 13 70 km/t 99 km/t Et klip
Næstved Østre Ringvej Søndag klokken 14.11-16.11 ATK 597 - - - -
Rødby Sydmotorvejen Fredag klokken 8.44-12.13 ATK 1246 35 110 km/t 164 km/t Fem klip
Rønnede Dyssevej Lørdag kokken 13.48-14.48 ATK – bestilt færdselskontrol 67 - - - -
Tappernøje Hovedvejen Lørdag klokken 19.01-21.31 ATK – bestilt færdselskontrol 122 7 50 km/t 71 km/t Et klip
Vordingborg Københavnsvej Fredag klokken 18.06-20.36 ATK – bestilt færdselskontrol 182 10 50 km/t 69 km/t Et klip
Vordingborg Sydmotorvejen Lørdag klokken 17.03-23.03 ATK 4642 314 90 km/t 141 km/t 22 klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Faxe Kommune - Søndag klokken 1.00-1.30 Tre køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Næstved - Lørdag klokken 1.30-2.00 Der blev afsløret en enkelt spritbilist
Slagelse - Lørdag klokken 1.00-3.00 12 køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager
Vordingborg - Lørdag klokken 3.00-3.30 To køretøjer blev standset og kontrolleret: Ingen sager
Vordingborg - Søndag klokken 3.00-3.45 Syv køretøjer blev kontrolleret: Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I weekenden har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Dianalund Holbergsvej Fredag klokken 16.35 27-årig mand fra Rødovre Narkokørsel
Gedser Langgade Søndag klokken 14.40 66-årig mand fra Sydfalster Spirituskørsel
Horslunde Nakskovvej Søndag klokken 18.04 49-årig mand fra Horslunde Spirituskørsel
Marielyst Bøtø Ringvej Lørdag klokken 2.59 24-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Næstved Øverup Erhvervsvej Lørdag klokken 1.36 27-årig mand fra Haslev Spirituskørsel
Sorø Anagervej Lørdag klokken 9.47-10.02 60+-årig kvinde fra Munke-Bjergby Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestiden
Sorø Haverup Overdrev Fredag klokken 22.45 24-årig mand uden fast bopæl Narkokørsel og kørsel uden førerret
Stensved Vordingborgvej Mandag klokken 1.05 28-årig mand fra Stege Narkokørsel

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi