Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Haslev - tirsdag den 27. oktober

Profilbillede
dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NAKSKOV: Alt for hurtig knallert

I går klokken 17 standsede politiet en 15-årig dreng, da han kom kørende på en noget hurtig knallert ad Svingelen i Nakskov. Det viste sig da også ved en måling, at knallerten kunne køre næsten dobbelt så hurtigt, som den må. Derfor blev den 15-årige sigtet efter færdselsloven.

 

SORØ: Havde ikke noget kørekort

Mandag aften klokken 20.32 fik politiet en anmeldelse om en bil, der kørte meget usikkert på Frederiksbergvej i Sorø. Der gik ikke længe før en politipatrulje med hjælp fra anmelderen fandt frem til bilen, og her sad en 72-årig mand, der ikke havde kørekort. Han blev derfor sigtet efter færdselsloven.

 

BOESLUNDE: Politi fandt over 500 cannabisplanter

Politiet ransagede i går en ejendom ved Boeslunde, og her fandt politiet over 500 cannabisplanter. En 59-årig mand fra Roskilde blev anholdt og sigtet for salg af narko. Han fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Næstved.

 

HELE KREDSEN: "Anders" er ikke fra banken

Fredag klokken 13.15 blev en kvinde fra vores politikreds ringet op af en mand, der præsenterede sig som "Anders Haursted" fra Danske Bank. Anders fortalte, at der foregik noget unormalt på kvindens konto, og der var blandt andet blevet hævet 8.000 kroner. Lidt senere ringede Anders en gang til. Denne gang for at fortælle, at der nu var blevet hævet 15.000 kroner. Anders tilbød at hjælpe, og kort efter mødte Anders op på kvindens bopæl, hvor han bad om at få udleveret hendes dankort, som han skulle undersøge. Anders kom dog aldrig tilbage med kvindens kort. Til gengæld blev der hævet 6.000 kroner fra hendes konto, efter at Anders havde fået kortet.

"Anders" beskrives som en mand på 180-185 centimeter, almindelig af bygning, lys i huden og med kort, brunt hår. Han var iført grå vindjakke, sorte bukser og bar mundbind. Han talte dansk.

Politiet opfordrer til, at man altid er særdeles varsom, hvis man bliver kontaktet af personer, der udgiver sig for at være fra banken, kommunen, Udbetaling Danmark eller lignende. Giv aldrig personlige oplysninger ud – hverken adgangskoder, CPR-nummer, NemID eller bankoplysninger. Afslut i stedet samtalen og kontakt politiet på 1-1-4.

 

NAKSKOV: Færdselskontrol

Politiet var mandag eftermiddag på færdselskontrol med tre færdselspatruljer ved Løjtoftevej i Nakskov fra klokken 14.32 til 17.00. Her blev otte billister taget i at køre så meget for hurtigt, at det gav et klip i kørekortet. Herudover var der tre, der blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon, mens de kørte bil, og to blev sigtet for ikke at bruge sikkerhedssele. Politiet havde ved kontrollen desuden fokus på knallertkørere, og her blev to sigtet for at køre på ulovlige knallerter og to for at køre med forskellige fejl og mangler. Der blev dermed oprettet i alt 17 sigtelser.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Drosselvej Dianalund Hus Mandag klokken 03.50 Lamper
Nakskov Vejlegade Lejlighed Fredag klokken 09.00-13.00 Endnu ikke opgjort
Rødby Bysjøvlen Hus Fredag klokken 14.00-mandag klokken 07.00 Indbygningsovn og maling

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I weekenden har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Nakskov Løjtoftevej Mandag klokken 14.32-17.00 3 sigtet for at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørslen, 2 sigtet for ikke at have brugt sikkerhedssele, 2 sigtet for konstruktive ændringer af lille knallert, 2 sigtet for fejl og mangler og 8 kørte for stærkt, hvilket udløste et klip i kørekortet.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Køgevej Mandag klokken 07.57-10.53 ATK 501 25 60 km/t 86 km/t To klip
Holmegaard Landevejen Mandag klokken 09.42-12.02 ATK 1037 7 60 km/t 74 km/t -
Korsør Storebæltsbroerne Mandag klokken 15.23-19.30 ATK 3076 72 110 km/t 148 km/t -
Korsør Motalavej Mandag klokken 13.47-15.00 ATK 56 0 50 km/t - -
Lov Landevejen Mandag klokken 06.12-08.42 Bestilt ATK 186 36 50 km/t 85 km/t Tre klip og en betinget frakendelse
Rønnede Faxevej Mandag klokken 11.30-13.30 ATK 632 30 50 km/t 79 km/t Syv klip

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Andersen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi