Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Haslev - tirsdag den 24. november

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Profilbillede
Ninna Jalog

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

STENLILLE: 87-årig afgået ved døden efter færdselsuheld

En 87-årig mand fra Stenlille mistede mandag livet efter et færdselsuheld, der skete kort før klokken 11.00 i krydset Nordskovvej og Sorøvej i Stenlille. Den 87-årige kørte ud i krydset, hvor han blev ramt af en bil med en 20-årig mand fra Eskebjerg ved rattet. Med i bilen var den 87-åriges hustru, og de blev begge kørt til sygehuset. Her blev den 87-årige erklæret død af sine kvæstelser, mens den 83-årige hustru fortsat er i kritisk tilstand. Der er rutinemæssigt taget en blodprøve af den 20-årige bilist for at fastlægge, om han havde ulovlige stoffer eller alkohol i blodet, og politiet arbejder nu med at fastlægge de nøjagtige omstændigheder ved uheldet.

 

NÆSTVED: Havde 10 gram hash

Politiet gennemførte mandag klokken 12.09 en ransagning af en lejlighed i den sydlige del af Næstved. Hos den 35-årige beboer blev der fundet 10 gram hash, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

 

KORSØR: Blev ramt af lastbil ved betalingsanlægget

Mandag klokken 17.35 blev politiet kaldt til betalingsanlægget ved Storebælt, hvor der var sket et færdselsuheld. En bilist i en personbil var kørt ind en betalingsbane, som viste sig at være lukket, og da han bakkede for at komme ind i en åben bane, blev han ramt af en lastbil, der kom bagfra. Bilen blev klemt mellem autoværnet og lastbilen, og føreren – en 67-årig mand fra Hedensted – blev kørt til sygehuset til et rutinetjek.

                                                                                                                                                                                                          

NAKSKOV: Uden kørekort og nu uden bil

Mandag klokken 18.14 standsede politiet en 32-årig mand uden fast bopæl, der kom kørende på Gustav Wiedsvej lidt uden for Nakskov. Den 32-årige virkede påvirket af stoffer, og derfor blev han sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Desuden havde han ikke noget kørekort og blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre uden førerret, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

ASKEBY: 15- og 16-årig stjal bil

Kort efter midnat tirsdag fik politiet en anmeldelse om, at to drenge fra et opholdssted havde stjålet en bil og var forsvundet ud i natten med den. Vidner ledte kort efter politiet på sporet af bilen, som holdt parkeret i Askeby. En 16-årig dreng sad i bilen, mens en 15-årig, som havde bilnøglerne på sig, var i nærheden. De blev begge to anholdt klokken 1.00 og sigtet for tyveri af bilen, og den 15-årige, som erkendte at have kørt bilen, blev også sigtet for kørsel uden førerret. De to anholdte blev afhørt og løsladt igen tidligt tirsdag morgen. De sociale myndigheder er underrettet om sagen.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Eskilstrup Gundslevmaglevej Landejendom Søndag klokken 17.00 – mandag klokken 07.30 4 skærme med GPS, 3 antenner stjålet fra traktorer
Horslunde Bryggerivej Hus Tirsdag klokken 01.40 Endnu ikke opgjort
Maribo Ved Stadion Hus Søndag klokken 07.30 – 11.00 Endnu ikke opgjort
Nykøbing F. Folemarken Hus Mandag klokken 13.33 Møbler
Sakskøbing Søparken Hus Søndag klokken 22.00 – mandag klokken 05.15 Endnu ikke opgjort

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Nakskov Tårsvej Mandag klokken 15.30 – 18.30 2 sigtet for kørsel i frakendelsestiden, 1 sigtet for overtrædelse af oplysningspligten, 1 sigtet for at køre 104km/t mod tilladt 50km/t, 1 sigtet for narkokørsel, 1 sigtet for manglende forsikring og 1 sigtet for manglende registrering af køretøj.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Køgevej Mandag klokken 08.04 – 09.34 ATK 297 11 60 km/t 82 km/t 1 klip
Nykøbing Stationsvej, Tingsted Mandag klokken 8.33-12.00 ATK – bestilt færdselskontrol 62 8 60 km/t 80 km/t -
Nyrup Sorøvej Mandag klokken 16.43 – 21.30 ATK 933 84 60 km/t 91 km/t 6 klip
Rønnede Faxevej Mandag klokken 10.09 – 11.09 ATK 260 14 50 km/t 73 km/t 2 klip
Slagelse Kalundborgvej Mandag klokken 16.00-19.21 ATK – bestilt færdselskontrol 1250 10 60 km/t 84 km/t Et klip
Slagelse Vestergade Mandag klokken 13.18 – 15.30 ATK – bestilt færdselskontrol 227 4 50 km/t 62 km/t -
Vordingborg Sandbjergvej Mandag klokken 12.41-14.00 ATK – bestilt færdselskontrol 25 - - - -

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Langebæk Gl. Vordingborgvej Mandag klokken 10.31 25-årig mand fra Stege Spirituskørsel
Nakskov Gustav Wiedsvej Mandag klokken 18.14 32-årig mand Narkokørsel
Rødby Færgestationsvej Mandag klokken 14.45 22-årig mand fra Køge Narkokørsel
Stenlille Hovedgaden Mandag klokken 10.59 – 11.15 20-årig mand fra Eskebjerg Narkokørsel

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Ninna Jalog og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Flere artikler