Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Haslev - tirsdag den 13. april

Profilbillede
dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

DANNEMARE: Ældre ægtepar udsat for tricktyveri

Mandag eftermiddag klokken 14.30 havde et ægtepar i 80-erne besøg af en kvinde, der udgav sig for at være hjemmehjælper. Hun henvendte sig på deres bopæl og fik lov at komme inden for. Men da manden fattede mistanke og spurgte efter legitimationskort, forsvandt hun fra stedet i en sort bil af ukendt mærke. Det var imidlertid lykkedes kvinden at stjæle nogle smykker fra en kommode. Politiet opfordrer som altid til at være ekstra påpasselig, når ukendte personer henvender sig – hvis man ikke er tilknyttet hjemmeplejen, dukker der formentlig ikke en medarbejder op – og slet ikke uanmeldt. Under alle omstændigheder er det hensigtsmæssigt at spørge efter legitimationskort, præcis som den bestjålne gjorde i går. Husk også at holde adgangsdøre og vinduer låst, så uvedkommende ikke ubemærket kan snige sig ind – det bliver ekstra aktuelt, efterhånden som vi nærmer os en mildere årstid.

 

SLAGELSE: 24-årig havde ketamin på sig

Mandag klokken 17.03 fik politiet en anmeldelse om, at en mand optrådte meget ophidset og vredt på en adresse i Slagelse. Politiet fik ro på stedet, og den pågældende – en 24-årig mand – blev anholdt klokken 17.20 og taget med til politistationen i Næstved. Da han blev visiteret, fandt politibetjentene 2,6 gram ketamin, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 24-årige blev løsladt igen klokken 20.40.

 

FENSMARK: Fik en snak med knallertkørere

I den seneste tid har politiet modtaget flere anmeldelser om utryghedsskabende knallertkørsel i Fensmark, og derfor kører der jævnligt en politipatrulje gennem byen. Det skete også mandag eftermiddag, hvor to politibetjente fra lokalpolitiet fik en snak med tre unge gutter, der arbejdede med deres knallerter i en indkørsel.

 

NÆSTVED: Smadrede forruden på politibil

Politiet blev mandag klokken 21.23 kaldt til Marskvej, hvor der var opstået noget uro. I et ubemærket øjeblik lykkedes det en mand at kyle en palle op på politibilen, så forruden blev knust. Det var en 26-årig mand fra lokalområdet, og han blev sigtet for hærværk.

 

NÆSTVED: På knallert uden styrthjelm og kørekort

Da en politipatrulje i går klokken 18.30 kørte i Gelsted lagde betjentene i bilen mærke til en dreng, som kom kørende på en lille knallert uden styrthjelm. Han blev derfor standset, og det viste sig at være en 15-årig dreng fra byen. Da betjente spurgte ind til et kørekort til knallerten måtte drengen gå til bekendelse og fortælle, at sådan et havde han ikke. Derfor blev han sigtet for ikke at køre på knallert uden at have knallertkørekort og for ikke at have styrthjem på. Han måtte herefter også lide den tort at skulle trække knallerten hjem, hvor han sammen med de voksne på stedet blev afhørt yderligere.

 

FAXE: Mand stjal granitskærver

Et vidne havde i går klokken 19.05 lagt mærke til en bil, som holdt på Energivej i Haslev og læssede granitskærver ind i sin bil, hvorefter den kørte væk. Vidnet havde noteret nummerpladen på bilen, og derfor kunne politiet kort efter standse bilen ved Karise. Her sad der en 36-årig mand fra Haslev, som blev sigtet for tyveri.

 

SLAGELSE: Tre drenge sigtet for hærværk

Sent i går aftes klokken 23.20 fik politiet en anmeldelse om at tre drenge gik rund og ødelagde postkasser i et område ved Jernbanegade i Slagelse. En politipatrulje var lige i nærheden, og ikke længe efter havde to politibetjente fået fat i to 17-årige og en 16-årig dreng, som alle tre blev sigtet for hærværk.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Skælskør Degnevænget Hus Mandag midnat – fredag midnat Et guldur og et guldarmbånd
Dannemare Bygaden Hus Mandag klokken 14.30 Smykker

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Skælskør Rådmandsvej Mandag klokken 10.38-12.42 ATK – bestilt færdselskontrol 100 3 40 km/t 51 km/t -
Slagelse Bildsøvej Mandag klokken 13.33-16.01 ATK 231 36 50 km/t 74 km/t Fem klip

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Dianalund Karsholtevej Mandag klokken 13.30-13.45 Ingen sager

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Sakskøbing Sydmotorvejen Mandag klokken 8.50 27-årg mand fra Guldborg Spiritus- og narkokørsel

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi