Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
SLAGELSE: Svindlede med Covid-19 støttemidler
En 21-årig mand fra Slagelse er sigtet for bedrageri efter hans enkeltmandsvirksomheder har søgt og fået udbetalt lønkompensation for i alt 616.000 kr. – penge som han efterfølgende uretmæssigt udbetalte til sig selv.
SMÅLANDSHAVET: Politiet på øhop
En slags øhop blev det til, for fredag var færdselspolitiet på besøg på Fejø og på Agersø. Mellem klokken 13.00 og 21.00 var politiet på Fejø, og i det tidsrum blev to sigtet for spirituskørsel, og den ene blev desuden sigtet for kørsel i frakendelsestiden, mens den anden blev sigtet for kørsel uden førerret. Derud over blev en enkelt bilist sigtet for ikke at have spændt sit barn forsvarligt fast.
Fra klokken 15.00-20.30 var politiet på Agersø. Her blev en enkelt standset og sigtet for narkokørsel.
GEDSER: Rejste ind i landet med skunk i lommen
En 23-årig mand forsøgte fredag klokken 16.00 at rejse ind i landet med 2,1 gram skunk i forlommen på sin hættetrøje. Men desværre for ham gik toldernes narkohund en tur op og ned af gangen i den bus, han rejste med. Og den markerede der, hvor den 23-årige sad med sin kæreste. Skunken blev beslaglagt, bøden betalt og den 23-årige rejste videre.
SKÆLSKØR: Brand på plejecenter
Fredag klokken 18.21 udbrød der brand på Skælskør Plejecenter. Branden var formentlig påsat af en beboer, der efterfølgende bliv indlagt til observation for røgforgiftning. En 78-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør sigtet for brandstiftelse og varetægtsfængslet.
HASLEV: Røg joints ved gymnasiet
Politiets patrulje mødte fredag 21.53 fem unge mænd ved Midtsjællands Gymnasium i Haslev. Tre af mændene røg hash og den ene – en 24-årig mand fra Haslev - stod med en joint i handen, da politiet kom. Han blev sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
MARIBO: Sigtet for så meget spirituskørsel, at bilen blev beslaglagt
Lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse fra en anden trafikant om, at der kørte en bil på Østre Landevej ved Maribo, og de slingrede og ind imellem var den ovre i det modgående spor. Kort efter fandt en politipatrulje frem til bilen og føreren, der var en 64-årig kvinde fra Holeby. En alkometertest afslørede, at hun havde en promille, der var et stykke over to promille, hvilket kvalificeret til betegnelsen vanvidsbilist. Hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel klokken 14.45, og på grund af promillens størrelse blev hendes førerret inddraget, og bilen blev beslaglagt med henblik på konfiskation.
NÆSTVED: Kørte påvirket og skjulte hash
En politipatrulje, der lørdag eftermiddag kørte på Engvej i Næstved, besluttede sig for rutinemæssigt at tjekke en bilist, der kørte foran. Bilisten parkede ved Netto på Toldbodtorvet og gik ind i forretningen sammen med en passager i bilen. Det var en 20-årig mand fra Ringsted, som var sammen med en 22-årig mand, der også er fra Ringsted. Den 20-årige virkede påvirket af stoffer og blev derfor sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og da videoovervågningen fra forretningen blev gennemgået, så det ud som om, de to skjulte noget bag nogle poser kaffe. Her fandt politiet en lille pose med fire klumper hash på i alt 1,9 gram, og de to mænd blev herefter begge to sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
HASLEV: Havde 1,3 kg hash i bilen
En 27-årig mand fra St. Heddinge holdt lørdag aften i en bil på Vibeeng Allé i Haslev, da en forbipasserende politipatrulje rutinemæssigt ville tjekke bilen. Det viste sig, at den 27-årige bogstavelig talt sad på 14 plader hash på i alt 1,399 kg, og da politiet efterfølgende foretog en ransagning af den 27-åriges bopæl, fandt betjentene 10 plader hash på i alt 1 kg. Den 27-årige blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for salg af euforiserende stoffer. Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, og han blev løsladt igen søndag klokken 9.50.
NÆSTVED: Stjal tøj i Bilka
En 18-årig mand fra Lille Skensved blev lørdag klokken 23.29 anholdt og sigtet for butikstyveri. Det skete, efter at personalet i Bilka i Næstved Storcenter havde tilbageholdt den 18-årige, som var gået gennem kassen med flere forskellige stykker tøj, som han ikke havde betalt for. Et vidne havde set ham fjerne prismærkerne fra varerne, og derfor blev han standset efter kasselinjen. Den anholdte havde solbriller, smykker og tøj for i alt 1.679 kroner, og han blev efterfølgende afhørt på politistationen i Næstved. Han blev løsladt igen klokken 2.08.
SLAGELSE: Sat af toget uden gyldig opholdstilladelse
Lørdag klokken 23.44 fik politiet en anmeldelse om, at der var en passager i et tog på banegården i Slagelse, som togpersonalet ønskede, blev sat af toget på grund af nogle uoverensstemmelser med andre rejsende. Det var en 20-årig udenlandsk mand, som kom fra Sverige, men han havde ingen gyldig opholdstilladelse, og derfor blev han anholdt klokken 0.59 og sigtet for ulovligt ophold. Den 20-årige blev overført til politiets udlændingekontrolafdeling, som nu undersøger hans forhold nærmere.
SLAGELSE: Fire unge sigtet for at svine politiet til
Søndag klokken 20.20 spillede en gruppe unge meget høj musik på arealerne uden for Antvorskov Skole i Slagelse. De unge fik besked på at skrue ned for den meget potente højtaler, som de havde medbragt. Samtidig fik de besked om, at højtaleren ville blive beslaglagt, hvis de blev ved at spille højt. Den tilrettevisning provokerede tilsyneladende adskillige af de unge. Blandt de verbale perler, patruljen måtte lytte til var: "Pansersvin", "bumser", "svanser", samt "4-0 til Palle", som refererer til et firedobbelt politidrab i 1965. De fem højrøstede ungersvende blev alle sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Specielt den ene, en 18-årig mand fra Slagelse opførte sig så provokerende og konfronterende, at han blev anholdt og kørt på politigården. To af de andre var under 18, så hér havde politiet lejlighed til at ringe til deres mor og fortælle at der var en bøde på vej med posten.
NAKSKOV: Sigtet for at bruge peberspray i slagsmål
Søndag klokken 21.29 kom flere personer op at slås på Hoskiærsvej i Næstved, og en 22-årig mand blandede sig i slagsmålet, hvor han brugte en peberspray mod de andre. Politiet blev tilkaldt, og den 22-årige blev anholdt klokken 21.40 og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Nakskov og løsladt igen klokken 23.40. To andre deltagere i slagsmålet – en 21-årig mand og en 24-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, og for at få ro på stedet blev den 24-årige anholdt og taget med til politistationen.
NÆSTVED: Havde 23 gram hash
I anden anledning var politiet natten til mandag i en lejlighed i Næstved, og en gæst på stedet – en 27-årig mand – forsøgte ved synet af politibetjentene at skjule noget under hynderne i sofaen. Det viste sig at være en lille pose med i alt 23 gram hash. Det ulovlige stof blev konfiskeret, og den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Kalvehave | Solvænget | Hus | 5/7 14.00 – 9/7 15.00 | 1 tablet |
Nakskov | Kløvervænget | Hus | 7/7 15.00-9/7 13.45 | TV, iPads, Computere |
Slagelse | Lejlighed | Lejlighed | 9/7 09.00-15.00 | Intet |
Slagelse | Thistedvej | Hus | 9/7 20.30 – 10/7 09.00 | Ur |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Dianalund | Karsholtevej | 10/7 16.07-19.25 | Bestilt ATK | 204 | 2 | 80 | 96 | |
Dianalund | Per Degns Vej | 9/7 15.58-18.30 | Bestilt ATK | 171 | 23 | 50 | 86 |
4 1 betinget frakendelse |
Maribo | Kirkevejen | 9/7 6.52-7.52 | Bestilt ATK | 10 | 1 | 50 | 61 | 0 |
Nakskov | Strandpromenaden | 9/7 9.08-11.08 | Bestilt ATK | 81 | 1 | 50 | 61 | 0 |
Næstved | Vordingborgvej | 10/7 08.25-11.30 | ATK | 617 | 10 | 60 | 83 | 1 |
Næstved | Østre Ringvej | 10/7 11.54-13.08 | ATK | 609 | 6 | 60 | 80 | 0 |
Næstved | Østre Ringvej | 11/7 11.03-13.20 | Bestilt ATK | 1007 | 38 | 60 | 79 | |
Rønnede | Faxevej | 9/7 9.02-11.02 | ATK | 577 | 31 | 50 | 71 | 3 |
Rønnede | Faxevej | 9/7 11.43-12.43 | ATK | 381 | 24 | 60 | 83 | 1 |
Sorø | Slagelsevej | 9/7 19.18-21.40 | ATK | 138 | 0 | 60 | ||
Sorø | Slagelsevej | 10/7 13.45-15.20 | ATK | 661 | 0(!) | 60 | ||
Sorø | Slagelsevej | 11/7 13.22-15.00 | ATK | 312 | 1 | 60 | ||
Sorø | Vestmotorvejen | 11/7 15.26-19.30 | ATK | 445 | 27 | 130 | 166 | I betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
Politiet har haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Agersø | Agersø Møllevej | 9/7 15.00-20.30 |
9 køretøjer undersøgt 1 narkokørsel |
Rødbyhavn | 9/7 14.37-19.38 |
7 køretøjer undersøgt 1 spirituskørsel 1 kørte i nødsporet 1 håndholdt mobiltelefon |
|
Slagelse | 10/7 02.45-03.35 |
4 køretøjer undersøgt 1 Spirituskørsel |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
Politiet har standset 16 påvirkede bilister i weekenden – alle MÆND:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Agersø | Gamlevej | 9/7 16.20 | 52-årig mand fra København | Narkokørsel |
Fejø | Birkestien | 9/7 17.15 | 44-årig mand fra Fejø | Spirituskørsel |
Fejø | Dybvigvej | 9/7 16.42 | 56-årig mand fra Fejø | Spirituskørsel & kørsel i frakendelsestiden |
Næstved | Engvej | 10/7 17.20 | 20-årig mand fra Ringsted | Narkokørsel |
Næstved | Gardehusarvej | 9/7 8.59 | 20-årig mand fra Horsens | Spirituskørsel |
Næstved | Vordingborgvej | 12/7 02.04 | 44-årig mand fra Vordingborg | Spirituskørsel |
Rødby | Maribo Landevej | 9/7 15.17 | 62-årig mand fra Søllested | Spirituskørsel |
Rødbyhavn | Havnegade | 9/7 15.25 | 24-årig mand fra Maribo | Spirituskørsel |
Sakskøbing | Agerupvej | 11/7 12.50 | 59-årig mand fra Sakskøbing | Spirituskørsel |
Slagelse | Idagårdsvej | 10/7 03.35 | 21-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Slagelse | Vestmotorvejen | 11/7 20.58 | 58-årig mand fra Sandved | Spirituskørsel |
Sorø | Alleen | 10/7 16.45 | 21-årig mand fra Slagelse | Narkokørsel |
Vordingborg | Københavnsvej | 9/7 9.30 | 18—årig mand fra Herlev | Narkokørsel (ved egen køreprøve) |
Vordingborg | Mønsvej | 11/7 0.45 | 30-årig mand fra Bogø By | Spirituskørsel, narkokørsel & kørsel i frakendelsestiden |
Vordingborg | Mønsvej | 11/7 00.45 | 30-årig mand fra Bogø By | Spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden & narkobesiddelse |
Vordingborg | Næstvedvej | 9/7 00.41 | 19-årig mand fra Vordingborg | Narkokørsel |
MUSIK TIL ULEMPE
Politiet har modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:
Antal | Påbud | Bøder | Beslaglæggelse |
36 | 8 | 0 | 0 |