Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
NAKSKOV: Lokalpolitiet gennem Nakskov
Torsdag aften kørte – og gik – lokalpolitiet patrulje i Nakskov. Politibetjentene var bl.a. forbi Campus på Søvej, forbi banegården, Stormarksskolen, ungdomsskolen på Gyvelvej og shelterpladsen på Svingelen. Flere steder fik betjente en opbyggelig med de tilstedeværende, der mest bestod af unge. På Svingelsvej standsede de klokken 19.15 en 15-årig dreng, der kom kørende med høj hastighed på sin knallert. Knallerten blev tjekket på et rullefelt, og det viste sig, at den kunne køre næsten dobbelt så hurtigt som tilladt. Den 15-årige blev sigtet for at køre på en ulovlig knallert.
NÆSTVED: Stjal kyllingepålæg og pærer
En 34-årig udenlandsk mand blev i går klokken 14.56 afsløret i en dagligvarebutik på Fejøvej i Næstved med madvarer gemt i bukserne. Manden var på vej ud af butikken med kyllingepålæg og pærer, da han blev tilbageholdt. Han blev sigtet for butikstyveri
MARIELYST: "Politiet gør ikke noget alligevel" – jo, vi gør!!
Fire unge mennesker, der igennem fire dage havde holdt fest i et sommerhus på Kaninstien i Marielyst havde spillet så højt på deres Soundboks, at det generede naboen. Da hun henvendte sig til de unge, grinede de af hende og sagde: - Politiet gør ikke noget alligevel.
Klokken 23.31 ringede det på døren og så var festen slut, for patruljen sigtede den 21-årige soundboks-ejer for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og beslaglagde musikanlægget, som de unge mennesker kan få udleveret igen på et senere tidspunkt.
NYKØBING: Havde børneporno på sin computer
En 53-årig mand blev klokken 8.58 anholdt og sigtet for besiddelse af ikke under 1000 billeder af børnepornografisk karakter. Det skete, efter at mandens bil blev undersøgt, hvor hans computer og en ekstern harddisk lå. Den 53-årige mand erkender sigtelsen, og han erkender også, at han har delt billeder med andre. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør for lukkede døre og varetægtsfængslet frem til 26. juli.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Præstø | Stavreby Strandvej | Hus | 30/6 11.00- 1/7 16.45 | Vaskemaskine, tørretumbler, ure |
Slagelse | Skørpingevej | Landejendom | 25/6 17.00 – 1/7 11.30 | Møbler |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Næstved | Ringstedgade | 12.43-14.29 | ATK | 636 | 68 | 50 | 79 | 5 |
Slagelse | Sdr. Ringgade | 6.53-10.10 | ATK | 833 | 4 | 60 | 74 | 0 |
Slagelse | Slagelse Landevej | 10.27-13.30 | ATK | 1347 | 22 | 80 | 102 | 0 |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:
By | Vej | Tidspunkt | |
Eskilstrup | Gaabensevej | 16.52-17.40 |
Hastighed – laser 1 hastighed til klip 1 kørsel uden sele Tilladt 80 km/t – højeste hastighed 122 km/t |
Haslev | Lysholm Alle | 21.10-21.25 |
Spiritus narko 14 standset – 0 sigtelser |
Horbelev | - | 18.30-19.00 |
Knallertkontrol 2 kørte uden hjelm 2 kørte med nogen bagpå |
Væggerløse | - | 16.30-17.30 |
Spiritus/narko 10 standset - ingen sigtet |
Væggerløse | Gedser Landevej | 19.17-21.00 |
Hastighed – laser 4 hastighed til klip 1 hastighed til betinget frakendelse Tilladt 80 km/t - højeste hastighed 139 km/t |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset en enkelt påvirket bilist:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Korsør | Sylowsvej | 22.21 | 52-årig mand fra Korsør | Spirituskørsel |
Næstved | Toldbodgade | 15.05 | 32-årig mand fra Næstved |
Narkokørsel Kørsel uden førerret |
Næstved | Vallensved Bygade | 21.57 | 26-årig mand fra Dalmose | Narkokørsel |
Præstø | Næstvedvej | 18.31 | 28-årig mand fra Haslev | Narkokørsel |
MUSIK TIL ULEMPE
Musik til ulempe fylder en del i det offentlige rum. Politiet har i den seneste tid modtaget mange anmeldelser i den forbindelse, og hen over sommeren vil vi redegøre for antallet af anmeldelser og hvad de har givet anledning til.
Politiet har mulighed for at give påbud om at slukke eller skrue ned for musikken, hvis det skønnes, at musikken forstyrrer den offentlige orden. Hvis den pågældende fortsætter med at spille høj musik efter et påbud, kan politiet tage musikanlægget (fx en soundboks) i bevaring, og det kan udleveres igen, når der ikke længere er fare for, at det bliver brugt til at forstyrre.
Hvis den samme person fortsætter med at spille høj musik efter et påbud og efter, at musikanlægget har været taget i bevaring, bliver den pågældende sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og han får forbud mod at bruge musikanlægget. Herefter kan anlægget beslaglægges med henblik på konfiskation, hvis det bliver anvendt i strid med forbuddet.
I det seneste døgn har politiet modtaget følgende anmeldelser om musik til ulempe:
Antal | Påbud | Bøder | Beslaglæggelse |
20 | 4 | 1 | En soundboks beslaglagt |