Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Seneste nyt fra Haslev - fredag den 11. juni

Profilbillede
dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: Kørte ind i klubhus

Noget gik galt for en 20-årig mand fra Næstved, da han i går klokken 8.42 kom kørende i bil ad Kanalvej i Næstved ved Nolds Havn. Her påkørte han en stensætning og et vejskilt og landede til sidst med fronten inde i bådforeningens klubhus. Heldigvis kom ingen til skade ved uheldet, som nu bliver undersøgt nærmere.

 

HASLEV: Talte i mobiltelefon uden kørekort

I forbindelse med en almindelig patruljering på Vestmotorvejen ved Haslev  lagde et par betjente i går klokken 12.30 mærke til en bil, hvor føreren tre gange undlod at give tegn ved vognbaneskift. Men det var der måske en god grund til, for manden i bilen havde nemlig samtidig travlt med at tale i håndholdt mobiltelefon. Derfor valgte politibetjentene at standse manden, som viste sig at være 30 år og fra Næstved. En nærmere undersøgelse viste efterfølgende, at den 30-åriges førerret var inddraget. Han blev sigtet for alle overtrædelserne.

 

HASLEV: Tumult mellem unge

I går eftermiddags kørte politiet ud til en episode i Haslev på Stationspladsen, hvor der havde været noget tumult mellem nogle unge på stedet. Det viste sig, at en dreng havde ramt en anden dreng med en kniv – heldigvis uden alvorlige skader. Politiet undersøger nu sagen, og den mobile politistation vil senere i dag være i området.

 

HORSLUNDE: Hurtig padde

I går aftes fik politiet en opringning fra en kvinde, der savnede sin græske landskildpadde, der var stukket af fra sit hjem i Horslunde. Skildpadden, der tilsyneladende er hurtig på fødderne, er ca. 25 x 30 cm stor og kan kendes på, at den har et lidt skævt mundparti. Støder du på skildpadden, kan politiet kontaktes på telefon 114.

 

NÆSTVED: På tur med hammer kokain og kniv

I går klokken 22.03 standsede en politipatrulje en bil, da den kom kørende ad Øverup Alle i Næstved. I bilen sad to mænd på hhv. 20 og 21 år, og føreren - den 21-årige - virkede noget påvirket af euforiserende stoffer, hvilket han blev anholdt og sigtet for. Han blev også sigtet efter våbenloven for at have en hammer ved førersædet. Den 20-årig havde en kniv og noget kokain på sig, og blev derfor sigtet efter lov om euforiserende stoffer og efter knivloven.

 

MARIBO: 21-årig sigtet for hærværk

En mand ringede i går aftes klokken 23.33 til politiet og fortalte, at mand var ved at smadre nogle ruder på Maribo togstation. Kort efter var politiet på stedet, og betjentene fandt hurtigt frem til en 21-årig mand fra Sakskøbing, som svarede til signalementet. Han blev anholdt og sigtet for hærværk. Men det blev han så fortørnet over, at han kaldte politibetjentene for temmelig grimme ting. Derfor indkasserede han også en sigtelse for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand.

 

MUNKE-BJERGBY: Bil konfiskeret

Politiet standsede i nat klokken 0.05 en 41-årig mand fra Gørlev, da han kom kørende ad Kalundborgvej i Munke-Bjergby. Det viste sig, at han testede positiv for at have taget amfetamin, og derfor blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand. Den 41-årige havde desuden fået frataget sin førerret tidligere, og da det ikke var første gang politiet havde truffet han kørende i bil uden kørekort, så blev bilen konfiskeret.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Næstved Møllegårdsvej Hus Torsdag kl. 22 – fredag kl. 4.50 Toyota Corolla med reg. Nummer XD42496 samt kontanter
Slagelse Torvegade Lejlighed Tirsdag kl. 12 Kreditkort

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Herlufmagle Trælløsevej Kl. 10.15 – 13.07 ATK – bestilt færdselskontrol 112 28 50 km/t 84 km/t 8 klip og 2 betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Kl. 5.30 – 11.30 ATK 8246 29 130 km/t 163 km/t -
Vordingborg Næstvedvej Kl. 6.40 – 8.42 ATK – bestilt færdselskontrol 448 18 60 km/t 77 km/t -

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Fuglebjerg Slagelsevej Kl. 20.28 – 22.46 11 blev målt til at køre så hurtigt at de står til et klip i kørekortet på et sted, hvor højeste tilladte hastighed er 80 km/t.
Holme-Olstrup Holmegaardsvej Kl. 5.20 – 5.51 10 køretøjer og af dem blev en sigtet for at køre narkokørsel  
Næstved Kyse Byggade Kl. 12.40 – 14.25 I løbet af kontrollen var der seks som blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon mens de kørte.
Næstved Grimstrupvej Kl. 19.32 – 20.03 Tre blev noteret for ikke at efterkomme færdselstavlernes anvisninger.

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset tre påvirkede bilister:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Munk-Bjergby Kalundborgvej Fredag kl. 0.05 41-årig mand fra Gørlev Kørsel i påvirket tilstand
Næstved Øverup Alle Torsdag kl. 22.30 20-årig mand fra Næstved Kørsel i påvirket tilstand
Præstø Næstvedvej Fredag kl. 0.10 22-årig kvinde fra Hornbæk Kørsel i påvirket tilstand

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi