Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Haslev - torsdag den 23. april

dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

SORØ: 24-årig fik bilen beslaglagt

Onsdag klokken 12.10 standsede politiet en bilist, der kom kørende på Abildvej i Sorø. Det var en 24-årig mand fra byen, som imidlertid viste sig at være frakendt kørekortet. Derfor blev han sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han flere gange inden for de seneste tre år var blevet sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

HORSLUNDE: 35-årig anholdt efter fund af skunkvæksthus

En 35-årig mand blev onsdag eftermiddag anholdt, efter at politiet havde fundet et skunkvæksthus på en adresse uden for Horslunde. Efter et tip rykkede politiet ud til ejendommen, og allerede udendørs var der en umiskendelig duft af skunk. I et udhus blev der da også fundet i alt 627 hampeplanter, varmelamper og ­‑blæsere og forskelligt andet udstyr. Omregnet svarer planterne til ca. 17,9 kg skunk, og der blev også fundet vægte, salgsposer, jointpapir og 6,16 gram færdig skunk på stedet. Den 35-årige blev anholdt klokken 13.18 og sigtet for salg af stoffer, og han fremstilles senere torsdag i grundlovsforhør i retten. Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet afholdes for lukkede døre.

 

MARIBO: Brand i produkthandel

Onsdag klokken 13.40 opstod der brand i en produkthandel på Banevænget i Maribo. Den sendte en kraftig og giftig røg ind over et industriområdet, og politiet udsendte en beredskabsmeddelelse om, at man skulle holde sig indendørs og lukke døre, vinduer og ventilation. Klokken 17.45 havde brandvæsenet ilden under kontrol. Den var opstået i en sektion med ca. 70-80 biler, og der er ikke umiddelbart mistanke om, at den er påsat.

 

SLAGELSE: Efterlyser indbrudstyv

Politiet fik onsdag en anmeldelse om et indbrud, der var sket mellem klokken 13.45 og 14.25 i en villa på Hartmannsvej i Slagelse. Tyven havde brudt et vindue op og gennemrodet huset, men det er endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet. Vidner har set en mistænkelig mand i området. Han beskrives som en ca. 30-årig mand, omkring 170-180 cm høj. Han var mørk i huden og havde sort hår og kort fuldskæg. Han havde en blåternet skjorte og sorte jeans på. Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har bemærket noget usædvanligt i området på gerningstidspunktet.

 

NÆSTVED: Sigtet for overfald

Politiet standsede onsdag klokken 17.15 en bil på Parkvej i Næstved. Bilen var stjålet tidligere på måneden og stod nu som efterlyst, og føreren var en 24-årig mand uden fast bopæl. Det viste sig, at den 24-årige var eftersøgt i forbindelse med et overfald, der skete den 15. april, og hvor en mand var blevet slået adskillige gange med en styrthjelm på Shell på Odensevej. Derfor blev den 24-årige anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Da han blev visiteret på politistationen i Næstved, havde han et gram hash på sig, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for kørsel i påvirket tilstand. Den 24-årige fremstilles senere i grundlovsforhør i retten.

 

NAKSKOV: Trampet i hovedet – en anholdt

Torsdag klokken 0.42 fik politiet en anmeldelse om et overfald, der var sket i en lejlighed i centrum af Nakskov. Vidner havde hørt larm fra lejligheden, hvor en 21-årig mand var blevet revet ud af sengen, slået og trampet i hovedet. Der var tilsyneladende tre gerningsmænd, som forsvandt efter overfaldet, men på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet umiddelbart efter frem til den ene af dem. Det var en 21-årig mand, som blev anholdt klokken 1.52 og sigtet for kvalificeret vold. Det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør. Politiet har en formodning om identiteten af de to andre gerningsmænd.

 

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Faxe Krageborgvej Hus Onsdag klokken 06.45 – 14.10 Endnu ikke opgjort
Korsør Dyrehovedgårdsalle Hus Onsdag klokken 12.15 – 12.55 Endnu ikke opgjort
Nysted Skovstræde Hus Tirsdag klokken 00.00 – onsdag klokken 12.00 Endnu ikke opgjort
Slagelse Hartmannsvej Hus Onsdag klokken 13.45 – 14.25 Smykker og kontanter

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

By Vej Tidspunkt
Stege Klintevej Onsdag klokken 12.00 – 14.19 Hastighedskontrol – otte sigtet for at køre for hurtigt, hvilket medførte 6 klip i kørekortet. Den højeste hastighed var 82 km/t

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Faxe Ladeplads Faxevej Onsdag klokken 08.08 – 09.38 ATK 58 - - - -
Haslev Køgevej Onsdag klokken 10.39 – 14.00 ATK 557 53 60 km/t 93 km/t 13 klip
Korsør Vestmotorvejen ved Storebælt Onsdag klokken 13.04 – 19.04 ATK 4310 131 110 km/t 174 km/te 2 klip og 1 betinget frakendelse
Nykøbing F. Nykøbingvej Onsdag klokken 07.42 – 14.00 ATK 579 20 50 km/t 81 km/t 1 klip
Rødby Havnevej Onsdag klokken 14.01 – 19.41 ATK 276 35 50 km/t 100 km/t 8 klip og 4 betingede frakendelser

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Svendborgvej Onsdag klokken 17.20 25-årig mand – ukendt adresse Narkokørsel
Stensved Vestenbækvej Onsdag klokken 15.23 – 15.34 47-årig mand fra Vordingborg Spirituskørsel

 

 

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi