Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Nyt fra Haslev - tirsdag den 9. juni

dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

KORSØR: Skudepisode ved tankstation

I nat klokken 23.49 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at der var affyret skud ved en tankstation på Tårnborgvej i Korsør. Ingen er blevet ramt. Politiet har natten igennem afhørt vidner, foretaget tekniske undersøgelser og sikret spor på stedet. Politiet vurderer, at det med stor sandsynlighed er en isoleret konflikt mellem to grupperinger, der kender hinanden. Som en udløber af sagen vil politiets mobile politistation i dag være at finde på Tårnborgvej i Korsør. Her har borgerne i området mulighed for at få en generel snak med to lokalpolitibetjente, ligesom der vil være mulighed for at henvende sig, hvis man har oplysninger til skudepisoden. Det er selvfølgelig også muligt at kontakte politiet på 1-1-4, hvis man i denne forbindelse har set eller hørt noget, som politiet kan have gavn af at vide.

 

NÆSTVED: 17-årig sigtet for vold

Mandag eftermiddag klokken 16.32 blev en 38-årig mand overfaldet på banegården i Holme-Olstrup. Den 38-årige blev efter nogle uoverensstemmelser sparket og slået i ansigtet af en anden yngre mand, så den 38-årige faldt ned på togskinnerne. Den 38-årige måtte efterfølgende på sygehuset til behandling for sine skader. Ud fra gode vidneforklaringer fandt politiet frem til en 17-årig ung mand, som er blevet sigtet for vold.

 

NØRREBALLE: Brand

I går klokken 12.20 opstod der brand i en villa på Østofte Gade i Nørreballe. Brandfolk og redningsmandskab var hurtigt på stedet og fik branden under kontrol. Husets beboer blev efterfølgende kørt til tjek for røgforgiftning. Branden er formentlig opstået på grund af de elektriske installationer i en emhætte, men det skal politiets brandtekniske undersøgelser afdække.

 

NÆSTVED: Tissede på lastbil og lagde sig på vejen

Politiet fik i går klokken 15.25 en opringning fra en borger, der kunne fortælle, at der var en mand, som først havde urineret op ad en parkeret lastbil på Sct. Mortensgade i Næstved, og derefter havde manden lagt sig ud midt på vejen til fare for både sig selv og andre. En politipatrulje fandt frem til manden, der var noget beruset. Det drejer sig om en 54-årig mand fra lokalområdet, der blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

 

INDBRUD

Politiet har i det seneste døgn modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Ridehusvej Hus Mandag kl. 03.23 Lænestol
Sorø Gartnerivej Hus Mandag kl. 12.35 Endnu ikke opgjort

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft en enkelt færdselskontrol:

 

By Vej Tidspunkt
Kalvehave Ny Vordingborgvej Mandag kl. 17.58 – 18.45 7 køretøjer standset heraf en sag vedrørende registrering og 2 sager vedrørende godskørsel.
Vordingborg Næstvedvej Mandag kl. 17.30 – 20.30 1 sag vedrørende håndholdt mobiltelefon, 1 sag vedrørende hastighed, målt til 86 km/t mod tilladt 60 km/t

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Køgevej/Pilevej Mandag kl. 09.00 – 11.00 ATK 133 10 50 km/t 78 km/t 1 klip
Maribo Sydmotorvejen Mandag kl. 08.11 – 14.00 ATK 1399 30 110 km/t 158 km/t 2 klip

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Næstved Fabriksvej Tirsdag kl. 01.15 45-årig mand fra Herlufmagle Spirituskørsel
Sakskøbing Nystedvej Tirsdag kl. 02.38 28-årig mand fra Sakskøbing Spirituskørsel

 

 

 

Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi