Mandag eftermiddag forsvandt en stor påhængsvogn fra en parkeringsplads i Næstved. Påhængsvognen var lastet med en del værktøj og forskellige andre effekter.
Ejeren fandt sin påhængsvogn til salg på nettet tirsdag eftermiddag og lavede en aftale med "sælger" om at ville købe den. De mødtes på en rasteplads ved Slagelse tirsdag aften, hvor ejeren samtidig tilkaldte politiet.
En 28-årig mand fra Haslev blev sigtet for tyveriet. Den 28-årige mand havde ikke noget kørekort og blev også sigtet for kørsel uden førerret. Desuden var han efterlyst for at skulle møde i fogedretten.
Den 28-årige mand blev anholdt klokken 20.29 og bliver onsdag morgen hjulpet til retten af politiet.