Nyt fra Haslev i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

NÆSTVED: To piger på tyvetogt

Fredag klokken 16.59 blev to 14-årige piger opdaget, mens de var i gang med at stjæle makeup i en butik i Næstved Storcenter. Centervagten tilbageholdt den ene, mens den anden var forsvundet med nogle af tyvekosterne. Hun dukkede dog op af sig selv, og politiet blev tilkaldt. De to unge havde også stjålet undertøj i en anden butik i centret. Begge steder var det kun nogle af varerne, der blev tilbageleveret.

 

NÆSTVED: Slog hånden igennem rude i vrede

Natten til lørdag var en 30-årig mand fra Næstved blevet så vred, at han slog hånden gennem en butiksrude i Ramsherred. Den 30-årige var blevet uvenner med en kammerat. Fordi han blødte, kørte mandens venner ham i taxa på skadestuen. Her fandt politiets patrulje ham, og han blev sigtet for hærværk.

 

SLAGELSE: En lussing for en durum

En 28-årig mand fra Slagelse er sigtet for vold, efter han lørdag morgen klokken 4.00 slog 21-årig mand fra Slagelse i ansigtet, fordi den 21-årige angiveligt havde taget hans durum.

 

VORDINGBORG: Pas på ukrudtsbrænderen

Ukrudtsbrænderen: skvalderkålens skræk – og udhusenes…!

Lørdag klokken 10.18 måtte brandvæsenet (igen) rykke ud til en ukrudtsbrænder-brand, denne gang på Enebærvej i Vordingborg. Da politiets patrulje ankom, havde ilden nået tagkonstruktionen på træhuset, men heldigvis kunne branden hurtig slukkes. Ingen mennesker eller dyr kom noget til.

Søndag 12.33 på Kildevej i Karise udbrød der igen brand, efter en ukrudsbrænder havde været i brug. Denne gang var det et udhus, der nedbrændte totalt. Strålevarmen var så voldsom, at nogle af hovedhusets vinduer sprang. To personer på adressen blev kørt på Køge Sygehus til observation for røgforgiftning

Der er en række råd til brug af ukrudtsbrænder på beredskabsstyrelsens hjemmeside. 

 

NYKØBING FALSTER: Bil beslaglagt

En 32-årig mand fra Eskilstrup havde netop købt en bil, da han lørdag klokken 12.22 mødte politiets patrulje på Viborgvej. Den 32-årige havde ikke noget kørekort, og desværre var det tredje gang, han blev taget i bil uden førerret, så nu blev den nyindkøbte køretøj beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

NÆSTVED: Bil beslaglagt

En 26-årig mand fra Næstved er nu ligeledes blevet standset tre gange i bil uden førerret – senest lørdag 15.09 på Østre Ringvej, så også hans bil er nu beslaglagt med henblik på konfiskation.

 

FAXE LADEPLADS: Grov vold

Et drikkelag udviklede sig til vold lørdag klokken 16.40 på Faxevej. To naboer havde drukket drinks, men blev uvenner, så den ene nabo, en 49-årig mand, blev smidt ud. Det blev han vred over og dukkede op igen – bevæbnet med en sabel og en stor kniv. Der opstod noget tumult, hvor lejlighedens 33-årige beboer fik en overfladisk skramme på halsen. Den 49-årige blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold.       

 

HASLEV: Sov fra brand

Politiets patrulje blev lørdag klokken 18.51 sendt til en brand på Frøgårdsvej. Her var der stor røgudvikling i en opgang. Lejlighedens beboer var faldet i søvn, selvom han havde sat mad i ovnen, og dette udviklede sig til brand i lejligheden. Der blev tilkaldt ambulance til den 48-årige beboer, fordi han havde været udsat for røg ved branden.

 

STEGE: Gæst fik forbud

En 61-årig restaurationsgæst blev så ophidset på et værtshus i Stege lørdag klokken 18.31, at politiet måtte tilkaldes. Den 61-årige havde verbalt overfuset en 56-årig ansat på stedet – endda i en sådan grad, at han blev sigtet for overtrædelse af restaurationsloven og fik et forbud mod at komme på stedet i de næste to år.

 

NYKØBING FALSTER: Solgte kokain

En dørmand tilkaldte natten til søndag politiet til Jernbanegade, fordi han havde observeret, at en 25-årig solgte narko på stedet. Patruljen mødte den 25-årige uden for værtshuset, og han havde tre pølsemandsposer i lommen med hvidt pulver i lommen – i alt var der 2,5 gram kokain. Den 25-årige blev sigtet for narkosalg. 

 

KARISE: Fulgte oliespor efter færdselsuheld

Formentlig på grund af alt for høj fart mistede en 34-årig mand søndag morgen herredømmet over sin bil, da han kom kørende ad krydset Køgevej og Dalbyvej i Karise. I hvert fald kørte han ind i et helleanlæg, videre over i en færdselstavle, hvorefter han tog et sving ud på en nærliggende mark og kørte så fra stedet. Nogle vidner, der havde set det hele, kontaktede politiet, og betjentene kunne følge et oliespor fra uheldsstedet og hele vejen hen til en adresse, hvor den 34-årige befandt sig. Han virkede noget påvirket, og i mandens bolig fandt politiet da også forskellige former for euforiserende stoffer. Han blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

 

NÆSTVED: Par sigtet for blufærdighedskrænkelse

Politiet fik søndag klokken 18.25 en anmeldelse om at et yngre par opførte sig noget anstødeligt på en café i Næstved, hvor de havde foretaget øvelser af seksuel karakter foran gæsterne. Politiet blev tilkaldt og patruljen fandt lidt senere frem til parret, som blev sigtet for blufærdighedskrænkelse, og den ene råbte efter politibetjentene og måtte også indkassere en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

 

VORDINGBORG: Kastede med sten og råbte

To mænd på hhv. 41 og 43 år kunne søndag aften ikke finde ud af at opføre sig ordentligt, da de var ved biblioteket på Sydhavnsvej i Vordingborg. De råbte og kastede med sten mod folk på stedet og virkede i det hele taget noget truende. Derfor blev de begge sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og den 41-årige blev også sigtet efter lov om euforiserende stoffer, da betjentene fandt noget hash på ham.

 

NYKØBING F.: Beruset og påvirket i bil

I nat klokken 1.45 lagde en politipatrulje mærke til en bil, der var havareret på Engboulevarden i Nykøbing F. I bilen sad en 24-årig mand fra Nykøbing F., som virkede noget beruset, og derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret. Han testede desuden positiv for kokain, og blev også sigtet for narkokørsel. Samtidig fandt betjentene nogle piller og noget pulver i hans bil, og derfor kunne han føje en sigtelse efter lov om euforiserende stoffer til listen.  

 

 

INDBRUD

Politiet har i weekenden modtaget følgende anmeldelser om indbrud i privat beboelse:

 

By Vej Tidsrum Udbytte
Askeby Fanefjordsgade Torsdag klokken 14.00 – fredag klokken 6.00 Vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og opvaskemaskine af mærket Siemens og en Quooker
Dannemare Tillitsevej Lørdag klokken 21.20-22.30 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Faxe Mørkhusvej Tirsdag klokken 10.00 – lørdag klokken 17.15 En motorcykel af mærket Yamaha YZF 1000 R1
Faxe Ladeplads Gefionsvej Lørdag klokken 18.00 – søndag klokken 10.15 En bil, som blev fundet igen senere søndag
Maribo Østervang Onsdag midnat – fredag klokken 15.35 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Næstved Gyvelvej Lørdag klokken 8.00 – søndag klokken 13.45 To sparegrise med et mindre, kontant beløb
Næstved Skyttemarksvej Fredag klokken 11.00 – søndag klokken 18.20 En Macbook
Præstø Bygvænget Søndag klokken 0.20 Ikke umiddelbart stjålet noget
Slagelse Schackenborgvej Onsdag klokken 16.00 – torsdag klokken 21.00 Ikke endeligt opgjort hvad der er stjålet
Vordingborg Valdalsparken Lørdag klokken 20.37 Ikke gjort op hvad der er stjålet

 

 

HASTIGHEDSKONTROLLER

Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:

 

By Vej Tid Type Kontrollerede Fartbilister Tilladt Hurtigste Klip
Haslev Rødebrovej Fredag klokken 7.26-13.26 ATK 580 63 60 km/t 97 km/t Ni klip
Haslev Skuderløsevej Fredag klokken 16.21-21.21 ATK 190 56 40 km/t 60 km/t Otte klip
Næstved Østre Ringvej ved Valmuevej Søndag klokken 15.46-16.46 ATK – bestilt færdselskontrol 354 1 60 km/t 71 km/t -
Præstø Præstø Overdrev Søndag klokken 17.50-22.00 ATK 185 35 50 km/t 91 km/t Otte klip og en betinget frakendelse
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 6.44-13.15 ATK 1894 - - - -
Sorø Kalundborgvej Søndag klokken 14.40-19.30 ATK 629 52 60 km/t 100 km/t Fire klip og en betinget frakendelse
Sorø Slagelsevej Fredag klokken 18.35-1.00 ATK 417 20 80 km/t 114 km/t -
Sorø Vestmotorvejen Lørdag klokken 13.54-19.30 ATK 1407 12 130 km/t 170 km/t To betingede frakendelser
Sorø Vestmotorvejen Søndag klokken 13.22-14.16 ATK 465 1 130 km/t 151 km/t -
Stege Kostervej, Koster Lørdag klokken 16.20-22.00 ATK 745 88 60 km/t 87 km/t Syv klip
Stensved Vordingborgvej Fredag klokken 5.30-12.15 ATK 1502 39 50 km/t 69 km/t Et klip
Øster-Ulslev Holebyvej Fredag klokken 13.53-20.00 ATK 546 44 50 km/t 81 km/t Syv klip

 

 

 

FÆRDSELSKONTROLLER

I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:

 

By Vej Tidspunkt
Næstved - Fredag klokken7.00-9.00 En blev sigtet for at køre over for rødt, og det giver et klip i kørekortet
Slagelse - Fredag klokken 10.00-13.00 Ingen sager
Stensved Vordingborgvej Fredag klokken 15.00-17.30 Hele syv trafikanter blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen. Bonusinfo: Det koster i udgangspunktet en bøde på 1.500 kroner og giver et klip i kørekortet
Vordingborg Langøvej Fredag klokken 19.00-21.30 En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og en for ikke at have medbragt sit kørekort
Vordingborg Sydmotorvejen Fredag klokken 16.20-19.00 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at køre for tæt på den forankørende, en for at køre i nødsporet, for manglende tegngivning og for at køre så hurtigt, at det giver en betinget frakendelse af kørekortet

 

Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.

 

 

 

PÅVIRKEDE TRAFIKANTER

I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:

 

By Vej Tidspunkt Person Sigtet for
Faxe Køgevej Fredag klokken 18.54 54-årig mand fra Haslev Spirituskørsel. Den 54-årige havde en peberspray på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven
Korsør Halsskovvej Søndag klokken 4.05 19-årig mand fra Vemmelev Spirituskørsel
Nykøbing Engboulevarden Mandag klokken 1.49 24-årig mand fra Nykøbing Spirituskørsel
Næstved Kvægtorvej Søndag klokken 4.20 27-årig mand fra Næstved Spirituskørsel
Rødbyhavn Indrejsefeltet Søndag klokken 20.02 33-årig mand fra København Narkokørsel
Skælskør Nytorv Lørdag klokken 1.33 38-årig mand fra Skælskør Spirituskørsel
Slagelse Valbyvej Lørdag klokken 2.00 61-årig mand fra Slagelse Spirituskørsel
Tappernøje Hovedvejen Søndag klokken 0.10 32-årig kvinde fra Rønnede Spirituskørsel og kørsel uden førerret. Bilens ejer blev sigtet for at overlade den til en person uden kørekort

 

 

 

 

 

Denne artikel er skrevet af Michael Juul Sørensen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Kilde: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi