Haslev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
PRÆSTØ: Overfaldet i Røde Kors-butik
En medarbejder i Røde Kors-butikken i Adelgade i Præstø blev onsdag omkring klokken 11.40 overfaldet af en utilfreds kunde. Kunden bar ikke mundbind, og da medarbejderene i butikken bad hende om enten at tage mundbind på eller forlade butikken, blev hun noget ophidset og kaldte medarbejderne mindre pæne ting. Kvinden slog ud efter medarbejderne og ramte dem med et par slag, inden hun arrigt forlod forretningen.
Hun beskrives som: Ca. 60-65 år, dansk af udseende, lys i huden med brunt hår. Hun talte dansk og havde en gyldenbrun, lang dynefrakken på med beige tørklæde og mørke bukser.
Politiet hører gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen. Ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
To ældre kvinder fuppet og franarret dankort
Det er lykkedes gerningsmænd at fuppe to ældre kvinder, begge på 81 år og fra Vordingborg kommune. Fremgangsmåden er nogenlunde ens, men om der er tale om samme gerningsmænd, er det endnu for tidligt at sige med sikkerhed. Fælles er dog, at det er både frækt og grænseoverskridende.
Den ene kvinde, der er fra Præstø, blev i mandags ringet op af en person, der udgav sig for at ringe fra Digitaliseringsstyrelsen. Han forklarede, at der i forbindelse med ændringen fra NemID til MitID var gået noget galt, og han "stillede hende om" til hendes pengeinstitut. Her blev hun vejledt om, at en medarbejder (!) ville komme forbi og hente hendes dankort. Kort efter ankom en yngre mand til kvindens adresse, og han fik udleveret dankortet. Det lykkedes ham efterfølgende at hæve et større, kontant beløb.
Onsdag blev den anden kvinde, som bor i Stege, ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. De talte sammen, og "medarbejderen" havde held med at få overbevist kvinden om, at der var noget galt med hendes dankort, som derfor skulle ombyttes. Kort efter ankom den såkaldte medarbejder til kvindens bopæl, hvor han fik hendes dankort. Også her lykkedes det gerningsmanden at hæve et større, kontant beløb fra kvindens konto.
Den "venlige medarbejder" beskrives i begge tilfælde som omkring 25-30 år, dansk af udseende, kort hår og almindelig af bygning. Han havde sorte bukser og en hvid skjorte på.
Politiet opfordrer til, at man er på vagt over for den slags snydepelse. Ingen offentlige myndigheder – hverken Digitaliseringsstyrelsen, den kommunale borgerservice eller politiet – ringer op og beder om oplysninger om NemId, dankort eller pinkoder. Og banker sender ikke hjælpsomme medarbejdere ud for at hente defekte betalingskort. Spred budskabet, tal med udsatte familiemedlemmer og ring til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4, hvis der er nogen tvivl.
VORDINGBORG: Undervejs med kniv og stoffer
Politiet tjekkede torsdag klokken 0.43 en bil, der holde på CircleK-tankstationen på Næstvedvej i Vordingborg. Der var fire personer i bilen, og den ene – en 22-årig mand fra Vordingborg – havde en enhåndsbetjent foldekniv med sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af knivloven. En 23-årig mand fra Faxe havde 2,4 gram skunk og blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
INDBRUD
Politiet har i det seneste døgn modtaget en enkelt anmeldelse om indbrud i privat beboelse:
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
Nørre Alslev | Gårdrækkevej | Landejendom | Fredag klokken 16.00 – onsdag klokken 11.30 | En støvsuger af mærket Nilfisk |
HASTIGHEDSKONTROLLER
Politiet har i det forgangne døgn haft følgende hastighedskontroller:
By | Vej | Tid | Type | Kontrollerede | Fartbilister | Tilladt | Hurtigste | Klip |
Haslev | Teestrup Bygade | Onsdag klokken 18.50-19.50 | ATK – bestilt færdselskontrol | 17 | - | - | - | - |
Haslev | Teestrup Nedenvej | Onsdag klokken 16.25-18.25 | ATK – bestilt færdselskontrol | 52 | 5 | 60 km/t | 78 km/t | - |
Haslev | Troelstrupvej | Onsdag klokken 20.23 | ATK – bestilt færdselskontrol | 9 | - | - | - | - |
Kalvehave | Præstøvej | Onsdag klokken 14.00-16.00 | ATK | 193 | 12 | 50 km/t | 80 km/t | Et klip |
Kalvehave | Viemose Gade | Onsdag klokken 16.31-17.01 | ATK – bestilt færdselskontrol | 7 | - | - | - | - |
Slagelse | Sdr. Ringgade | Onsdag klokken 6.56-13.20 | ATK | 1476 | - | - | - | - |
Sorø | Lyngevej | Onsdag klokken 6.49-8.30 | ATK – bestilt færdselskontrol | 10 | - | - | - | - |
Sorø | Slagelsevej | Onsdag klokken 8.56-11.30 | ATK | 307 | - | - | - | - |
Stensved | Vordingborgvej | Onsdag klokken 17.43-20.11 | ATK | 85 | 8 | 50 km/t | 85 km/t | En betinget frakendelse |
FÆRDSELSKONTROLLER
I det seneste døgn har politiet haft følgende færdselskontroller:
By | Vej | Tidspunkt | |
Mern | Ørslevvej | Onsdag klokken 11.56-12.40 | To blev målt til sat køre så hurtigt, at de får et klip i kørekortet, og for den ene bilists vedkommende var det det tredje klip, så han mister nu kørekortet betinget |
Præstø | Næstvedvej, Baarse | Onsdag klokken 14.22-15.00 | Ingen sager |
Vordingborg | Mønsvej | Onsdag klokken 13.57-15.00 | Ingen sager |
Husk, at det er muligt at bestille en færdselskontrol på politiets hjemmeside.
PÅVIRKEDE TRAFIKANTER
I det seneste døgn har politiet standset følgende påvirkede trafikanter:
By | Vej | Tidspunkt | Person | Sigtet for |
Slagelse | Kierulffsvej | Onsdag klokken 20.22 | 20-årig mand fra Store-Heddinge | Narkokørsel. Den 20-årige havde 0,4 gram MDMA og to gram hash på sig og blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer |
Sorø | Rustkammervej | Onsdag klokken 22.22 | 31-årig mand fra Dianalund | Narkokørsel |
Stenlille | Fredensvej | Onsdag klokken 18.50 | 25-årig mand fra Stenlille | Narkokørsel |