Mandag klokken 17.08 måtte brandvæsen og politi rykke ud til et parcelhus i udkanten af Haslev. Beboeren – en 67-årig mand – havde brugt sin ukrudtsbrænder, og så var der gået ild i en tuja, og ilden havde fået fat i et hjørne af taget. Den blev dog hurtigt slukket, men den 67-årige blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og står nu til en bøde på 1.500 kroner.
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse en stribe gode råd om forsvarlig brug af ukrudtsbrænderen.